Den danske filmfestival-krise har bidt sig fast

For første gang siden 2012 er der en dansk film i hovedkonkurrencen på filmfestivalen i Berlin. Andre steder på Berlinalen vises også nye danske film. Alligevel mener kritikere, at den nedadgående festivalkurve er markant. I 2005 var danske film i konkurrence ved 543 festivaler – i 2014 ved blot 133.

Cosmina Stratan spiller en modvillig rugemor i Ali Abbasis gyserfilm »Shelley«, der vises i Berlinalens Panorama-konkurrence for debuterende instruktører. Filmen er den første, der er lavet under den nye lowbudget-ordning, der skal give nye instruktører nye kreative muligheder. Foto: Nadim Carlsen Fold sammen
Læs mere

Det er ikke mange år siden, at dansk film rutinemæssigt havde titler i de førende filmfestivalers konkurrencer og jævnligt indkasserede de største filmpriser. Og selv om filmfestivalen i Berlin, Berlinalen, der begyndte torsdag, viser adskillige nye danske film og TV-serier og blandt andet byder på Thomas Vinterbergs »Kollektivet« i hovedkonkurrencen, så siger kritikere, at det ikke rokker ved det negative totalbillede af, at danske film ikke længere er det nye sort på filmfestivalerne.

»Udtagelsen af især »Kollektivet« til hovedkonkurrencen i Berlin er glædelig, men desværre ikke nok til at afblæse dansk films festivalkrise. Krisen er meget mere voldsom og dybtstikkende,« siger Claus Christensen, chefredaktør på filmbladet Ekko.

Ekko offentliggjorde for nylig en undersøgelse af festivalerne fra 2005-2014. Den viste en markant nedgang i dansk deltagelse. Danske spillefilm, der havde biografpremiere i 2005, blev vist i konkurrence ved 543 filmfestivaler – et tal, som i 2014 var faldet til 133 festivaler. I 2005 vandt 64 danske film priser ved udenlandske festivaler, hvilket i 2014 var faldet til kun otte priser.

»Det viser en markant nedadgående kurve, som en enkelt eller flere festivalsucceser ikke i sig selv kan rette op på,« siger Claus Christensen.

Tænker mere kommercielt

I 1990erne og frem var dansk films ry i udlandet blandt andet domineret af de eksperimenterende dogmefilm-instruktører, men også af en Oscar-vinder som Susanne Bier, der fik stor opmærksomhed og solgte billetter. Siden har økonomiske faktorer, herunder bortfaldet af DVD-markedet, tvunget danske filmselskaber til at tænke i mere kommercielle film, som kan tiltrække et hjemligt publikum, men som i mindre grad interesserer udenlandske festivaler.

Filminstruktørernes formand, Christina Rosendahl, kaldte i en kommentar til Ekkos undersøgelse tilbagegangen for »resultatet af mainstreamificeringen af dansk film«.

»I de seneste fem-syv år har filmbranchen kæmpet økonomisk, og der er kommet et stadigt stærkere krav fra især distributører om, at film skal sælge billetter. Vi har derfor leveret noget af det samme i for lang tid,« sagde Christina Rosendahl.

I et forsøg på at øge lysten til at eksperimentere har Det Danske Filminstitut i sidste filmaftale fået etableret en såkaldt low budget-ordning, hvor filminstruktører kan søge om støtte til film på relativt små budgetter (mellem 3-6 mio. kroner). De små budgetter skal mindske presset på kravet om indtjening, og i år er den første færdiggjorte film på ordningen kommet med til en festival. Det er Ali Abbasis gyserfilm »Shelley«, der bliver vist på torsdag i Berlinalens sektion for debuterende instruktører, Panorama.

»Selv om Shelley »kun« optræder i en sidekonkurrence, er det positivt, at et ungt talent, som har lavet en film på absolut lowbudget, er kommet igennem nåleøjet til Berlinalen,« siger Ekko-redaktør Claus Christensen i anerkendelse over over, at Ali Abbasis film er blevet udvalgt til visning på en af verdens førende festivaler.

»Gammel vin på nye flasker«

Det kræves ikke, at film, der er produceret på low budget-ordning, skal vises i biograferne, og formanden for brancheforeningen Danske Biografer, Kim Pedersen, er ikke fan af ordningen, som han kalder »gammel vin på nye flasker«.

»Det eneste nye er, at low budget-film nu skal være endnu billigere. Der er intet i de sidste 10 års low budget-film, der giver blot antydningen af håb om, at det at forfølge det spor skulle give nogen bedring til dansk films gennemslagskraft på udenlandske filmfestivaler. Konkurrencen om pladserne på de internationale filmfestivaler er hård, og det nytter ikke noget, at Danmark kommer med en skrabet model, når andre lande sender forkromede,« siger Kim Pedersen.

Det Danske Filminstituts direktør, Henrik Bo Nielsen, anerkender, at dansk film er udfordret på festivalfronten, men siger, at kritikken er lovlig hård oven på de nyste resultater for dansk film på festivalerne.

»Lige her synes jeg nok, at d’herrer Christensen og Pedersen lyder som de sure gamle mænd i Muppet-show: »Der er ikke noget, der er så godt, at det ikke er skidt for noget«. 2016 er begyndt super flot for danske filmkunstnere. Zandvliet og »under Sandet« buldrer afsted fra Sundance til Göteborg. To danske Oscar-nomineringer er der også, og vi skal vel ikke ligefrem flæbe over, at Thomas Vinterberg er i hovedkonkurrence i Berlin og fortsætter Zentropas ret suværende hit-liste med syv ud af de tolv hovedkonkurrencepladser, danske film har taget de seneste 20 år,« siger Henrik Bo Nielsen, der påpeger, at det aldrig har været sådan, at der hvert eneste år var hovedkonkurrencepladser ved de store filmfestivaler.

»Når det er sagt, er filminstituttet selvfølgelig helt enig i bekymringen over, at det de seneste år har været klart sværere at finansiere de nyskabende og eksperimenterende film, der har muligheden for at blive til rigtige festivalfilm,« siger Henrik Bo Nielsen.

Han mener ligeledes, at hovedårsagen til, at det er blevet sværere at finansiere de nyskabende og eksperimenterende film, skal søges i producenternes for ringe indtjening. Det betragter han som hovedudfordringen for dansk film.

»Den udfordring er, uanset de nye muligheder med lavbudgetfilm, bestemt ikke løst endnu. Lavbudgetfilmene kan forhåbentlig blive trædesten for især vækstlaget, og vi trænger bestemt til flere danske kunstnere, også i sideprogrammerne i Berlin, Cannes og så videre Det er her, fremtidens hovedkonkurrencedeltagelser ofte støbes. Før vi sammen med erhvervet får forbedret producenternes samlede indtjening, er det svært at stille krav om, at de også skal skrue op for risikovilligheden og eksperimenterne,« siger Henrik Bo Nielsen.