Den blev kaldt »århundredets hidtil dårligste danske film«. Sådan er det gået i biografen

Normalt er anmelderne og publikum ret uenige om de store folkelige komedier, der får dårlige anmeldelser men gode billetsalg. Men det ser lidt anderledes ud, når det kommer til årets store, danske sommerkomedie. En ekspert mener, at det kræver et mirakel, hvis »Centervagt« skal blive en succes.

Trods dårlige anmeldelser har kun knap 11.000 personer set »Centervagt« siden torsdag. Sådan plejer det ellers ikke at være. Pr-foto Unknown

»Årets hidtil dårligste film« med et manuskript, der kunne være skrevet af »tre aber, der mest af alt har været opsatte på at holde tidlig weekend«.

Anmelderne holdt sig ikke tilbage, da der var premiere på »Centervagt« sidste torsdag. Filmen, der er skrevet og instrueret af Rasmus Heide, fik lammetæv i samtlige aviser, der kvitterede med en – eller nul – stjerner.