Den billige reje med de store omkostninger

På trods af strenge importregler fra EU sker der løbende fund af giftige medicinrester og farlige bakterier i kæmperejer importeret fra Asien.Mens mange svenske kølediske og menukort har boykottet rejerne i årevis, fås de billigt i stort set alle danske supermarkeder.

Tigerreje Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

De store rejer var allerede kogt, paneret og serveret med sursødsovs og salat. Restauranten Asian Wok House i Nordborg var fuld af middagsgæster, der skulle til at vælge mellem rejerne, Peking Duck og forårsruller, da repræsentanten fra Fødevarestyrelsen mødte op med den ildevarslende besked. Der var fundet et potentielt farligt antibiotika i et parti rejer, som restaurantejer Tung Thanh Nguyen havde købt og serveret for sine gæster.

»Jeg var meget bekymret. Ja, chokeret. For vi havde jo spist halvanden kasse. Det er klart, gæsterne også blev bekymrede,« fortæller Tung Thanh Nguyen om besøget den aften. Han understreger, at han her et halvt år senere ikke har hørt fra nogen gæster, der skulle være blevet syge af rejerne.

Fødevarestyrelsen reagerede på en såkaldt RASFF-alarm, der var sendt ud til alle EU-lande om, at en 20 ton stor sending kæmperejer fra Vietnam indeholdt en ikke-lovlig mængde af antibiotikummet kloramfenikol. Det viste de stikprøver, som toldmyndighederne i den skånske havneby Helsingborg havde lavet. Advarslen kom fra de svenske miljømyndigheder i Skåne-kommunen Hässleholm, hvor den danske rejeimportør Seamaid har sit fryselager. Og beskeden var kontant: »Miljønævnet forbyder Seamaid at sælge følgende varer på markedet,« viser en aktindsigt i det såkaldte »delegationsbeslut.«

Rejerne var allerede sendt ud til både restauranter og grossister i hele Skandinavien fra Turko i Finland over Hissings Backa i Sverige og til Asian Wok House i Nordborg i den sydligste del af Danmark, viser papirerne. Rejerne skulle nu enten smides ud med det samme eller sendes retur til importøren Seamaid.

Kloramfenikol er kun én af de blinde passagerer, der står opført i EUs RASFF-database over ubudne gæster i skaldyr importeret fra de store markeder for rejeopdræt i Sydøstasien i primært Vietnam, Kina, Bangladesh og Thailand. Antibiotikummet nitrofuran og bakterierne salmonella og vibrio er andre. Dermed var det et større apparat, der var sat i gang, inden Tung Thanh Nguyen blev advaret den dag på restauranten.

MEGET AF DEN FISK, vi køber i supermarkederne herhjemme, er opdrættet. Det skyldes, at verdenshavenes fisk og skaldyr enten er udnyttet til sin maksimale grænse eller er overfisket. Ifølge verdensnaturfonden WWF gælder det så meget som 85 procent af fisk og skaldyr i verdenshavene.

Jagten på en billig og bæredygtig produktion af de populære fødevarer har derfor ført til en stor vækst i opdræt, også kaldet aquakultur. Den mest populære art blandt kæmperejerne hedder »vannamei« og har oplevet en eksplosiv stigning de seneste år. Ifølge FNs fødevare- og landbrugsorganisation FAO er den globale produktion næsten tyvedoblet på ti år fra 2000 til 2,7 millioner tons produceret i 2010.

Herhjemme er de opdrættede vannameirejer en efterspurgt spise, og de ligger sammen med sine artsfæller i kølediskene hos de fleste store supermarkeder såsom Irma, Fakta, Netto og SuperBest.

Krydser man Øresund og går ind i et supermarked der, er situationen en helt anden. I Sverige er rejen upopulær og uønsket blandt forbrugerne. Det skyldes i høj grad, at den svenske naturorganisation »Naturskyddsföreningen« betragter de store varmtvandsrejer som intet mindre end en af verdens største »miljøskurke«. I en storstilet kampagne kaldet »Anti-scampi« har de i flere år advokeret særdeles offensivt mod dem.

»Kæmperejer er blevet stadig mere sædvanlige i svenske butikker og restauranter. Men rejerne på tallerkenen har en rigtig ubehagelig fortid. I bassinerne vokser bakterier og sygdomme. Derfor får rejerne antibiotika og dyppes i giftige kemikalier for at blive »vasket«, skriver de på hjemmesiden.

I Danmark har zoolog på AQUA Akvarium & Dyrepark, Morten Vissing, fulgt forskningen på området. Han fortæller, at vandtemperaturen for opdrættet i de lune asiatiske kystområder er optimal for udviklingen af svampe og bakterier. Og når opdrætterne så samtidig vil producere stadigt flere rejer på så lidt vand som muligt, så kan det ikke undgås, at rejerne bliver syge. Det prøver opdrætterne ifølge ham at undgå ved at hælde antibiotika i vandet:

»Det er det vilde vesten, hvor det er op til den enkelte opdrætters samvittighed. For at mindske kostbart spild, svømmer rejerne rundt i medicin og sælges så som føde bagefter,« siger han.

På Kattegatcenteret i Grenaa har biolog Rune Kristiansen kendt til debatten om rejerne gennem de seneste år.

»Jeg spiser dem ikke selv. Og jeg vil nødig løfte en moralsk pegefinger, men på et oplyst grundlag ville jeg heller ikke anbefale andre at gøre det,« siger han.

Antibiotika såsom kloramfenikol og nitrofuraner nævnes konkret i en bekendtgørelse om restriktioner på EU-plan. Det gælder blandt andet for krebsdyr såsom rejer fra visse asiatiske lande, hvor EU-reglerne kræver, at der laves en række test af produkterne i hjemlandet, før de skippes af sted.

Desuden laves der stikprøver i modtagerlandene. Men det tog tre uger fra de danskimporterede rejer ankom med skib til Helsingborg den femte juni i år, til testresultaterne lå klar den 28. juni, og myndighederne kunne melde ud til Seamaid, at varerne var ulovlige og skulle tilbagekaldes. Ifølge enhedschef for grænsekontrollen hos de svenske fødevaremyndigheder Livsmedelsverket, Markus Ollikainen, kan det ikke gøres hurtigere:

»Normalt tager det fire uger, så det er faktisk gået stærkere, end det plejer. Men det er klart, der er en risiko for, at nogle af varerne er blevet spist, før testresultaterne ligger klar,« siger han.

Alarmen blev sendt af sted gennem EUs såkaldte Rapid Alert System for Food and Feed (RASFF). En RASFF-notifikation bruges mellem medlemslandene til at advare om fund af forskellige fødevarer, som af den ene eller anden grund ikke overholder reglerne for fødevaresikkerhed. Det kan være alt fra utilstrækkelig mærkning af varerne, til at fødevarerne indeholder stoffer, der kan være farlige at spise. Sidstnævnte kategori gælder for de rejer, som Tung Thanh Nguyen havde serveret på Asian Wok House.

Semaids direktør Bjarne Agergaard fortæller, at omkring fire og et halvt af de 20 ton importerede rejer nåede at blive spist af hans kunder rundt omkring i Skandinavien herunder på restauranten i Nordborg. For selv om frosne varer har en lang holdbarhedstid modsat for eksempel frugt og grønt, er man som importør ikke konkurrencedygtig, hvis man skal vente flere uger på toldmyndighedernes testresultater, fortæller Bjarne Agergaard. Når gæsterne på Tung Thanh Nguyens restaurant er blevet udsat for kloramfenikol, er det uheldigt af flere årsager. Udover muligheden for resistensudvikling kan indtagelse af rejerne med netop kloramfenikol risikere at være farligt. Kloramfenikol nedbrydes ikke ved tilberedning, for det kan tåle høje temperaturer. Det har samtidig vist sig, at kloramfenikol har den bivirkning, at det kan stoppe knoglemarven fra at producere røde blodlegemer. Det kan føre til såkaldt aplastisk anæmi. En tilstand man dør af, medmindre man kan få en knoglemarvsdonation, fortæller Niels Frimodt Møller, professor i klinisk mikrobiologi og overlæge ved Hvidovre Hospital.

»Det er ikke godt, at man finder den slags i vores fødevarer. Kloramfenikol er et relativt toksisk stof, som man er stoppet med at bruge som systemisk behandling (det modsatte af lokal behandling af eksempelvis et øje, red.) på grund af alvorlige bivirkninger. Det er alvorligt selv i ganske små mængder,« siger han.

Andre bivirkninger er ifølge Niels Frimodt Møller allergi i forskellige former fra hududslæt til nældefeber.

Der opdateres hele tiden tal for, hvad EU-landenes toldmyndigheder finder, når de laver stikprøver af de importerede varer såsom skaldyr fra Asien. Fra 2008 til oktober i år har der været 61 notifikationer på skaldyr og skaldyrsprodukter fra Sydøstasien. Det viser en orientering, som Fødevarestyrelsen har lavet til fødevareforligskredsen i Folketinget. Af de i alt 61 notifikationer fangede EUs myndigheder tre sendinger med indhold af tungmetaller, 23 med medicinrester og otte med sygdomsfremkaldende bakterier.

Og det er sket, at danskere er blevet syge af importede kæmperejer, viser en opgørelse, som Fødevarestyrelsen har lavet til Berlingske. I 2009 blev et mindre sygdomsudbrud identificeret som opstået på grund af indtag af rå tigerrejer fra Bangladesh, der var angrebet af bakterien shigella sonnei. Produktet blev dog ikke tilbagekaldt, fordi Fødevarestyrelsen anså, at de færreste forbrugere ville spise rejerne uden at de var tilstrækkeligt tilberedt.

Fødevarestyrelsen påpeger i orienteringen til fødevareforligskredsen, at de ikke ser »nogen anledning« til at foretage væsentlige ændringer af importkontrollen. Presseansvarlig i Fødevarestyrelsen, Erik Jepsen, uddyber:

»Fødevarestyrelsen kan ikke garantere for sikkerheden på alle fødevarer på det danske marked. Vi kan ikke give en 100 procents garanti for, at der ikke er fødevarer, der kommer forbi eller udenom kontrollen. Det gælder også de her kæmperejer,« skriver han i en mail.

I Sverige Holder flere fremtrædende virksomheder fast i sin boykot. Det gælder blandt andet 188 dagligvarebutikker i Axfood-kæden, der omfatter Hemköp, Willys og PrisExtra og omkring 700 dagligvarebutikker i Coop-koncernen.

På Coops svenske hjemmeside henviser de blandt andet direkte til en rapport fra Naturskyddsföreningen »I Grumlige Vatten« (oversættelse: »Det mudrede vand«) fra 2011.

Det er ikke kun miljøbeskadigelse og antibiotikabrug, forbrugerne skal bekymre sig om ifølge den rapport. Under researchen fandt organisationen oplysninger om, at der i opdrætsmiljøet i provinsen Khulna i Bangladesh bliver brugt det kraftige insektbekæmpelsesmiddel endosulfan. Kemikaliet er ellers forbudt under den såkaldte Stockholmskonvention og ulovligt at anvende i 150 lande verden over, eftersom det blandt andet er stærkt miljøskadeligt og kan lede til blandt andet brystkræft.

Coop I Norden er i dag ikke en fælles nordisk organisation. Alligevel skriver danske Coop på sin hjemmeside, at de i samarbejde med de andre nordiske Coops har lavet en positivliste over bæredygtig fisk og skaldyr. Men negativlisten er ikke fælles. Mens Coop i Danmark for eksempel ikke vil sælge tun fra visse fangstområder, bliver de ved med at sælge kæmperejerne, indtil der kommer en særlig international certificering for bæredygtig opdrættet fisk, fortæller kvalitetschef Karin Frøidt.

»De her varer vil blive solgt på det danske marked under alle omstændigheder. Så vi tænker på, hvordan vi kan gøre det bedst muligt. Det er ikke altid hverken rosenrødt eller den optimale løsning, men det er et skridt på vejen,« siger hun.

Hun fortæller, at man i stedet prøver at sikre sig at handle med importører, der allerede er »inde i de her tankegange«.

En enkelt koncern med filialer i Danmark gør meget ud af ikke at servere kæmperejerne. Det er Scandic-hotelkoncernen, der har 160 hoteller i det nordlige Europa, hvoraf 24 af hotellerne ligger i Danmark. Kæden har siden 2006 boykottet rejerne, fortæller bæredygtighedsmanager Inger Matsson:

»Vores beslutning står fast af miljømæssige og medmenneskelige grunde. Men vi konstaterer desuden, at der derudover er problemstillingen med kemikalier og antibiotika. Det styrker til at styrke vores beslutning.«

De følger dermed et råd fra flere internationale miljøorganisationer. Både WWF Verdensnaturfonden og Greenpeace har i årevis officielt været modstandere af dyrkede varmtvandsrejer og har placeret dem på hver deres røde liste. Organisationerne har uden held forsøgt at få de store danske supermarkedskæder til at følge det svenske eksempel. I dag er det op til forbrugerne selv at træffe et valg, mener Forbrugerrådets miljøpolitiske medarbejder Claus Jørgensen.

»Det er desværre en meget populær spise, der støtter en ikke-bæredygtig produktion i den tredje verden. Det er rigtig uheldigt, at produktionen på den ene eller anden måde udsætter os forbrugere for nogle reststoffer, som vi ikke burde udsættes for. Som forbruger bør man undgå at købe de her rejer på den røde liste,« siger han.

Mange danske importører af kæmperejer opkøber deres produkter hos de store virksomheder i netop Bangladesh-provinsen Khulna. En af køberne er Nordic Seafood i Hirtshals. De sælger både kæmperejer under eget navn og lejlighedsvis også ompakket under Irmas eget mærke. Kvalitetsmanager Anders Hviid Jensen mener ikke, man skal lade sig skræmme af den svenske debat. Han mener, at en kombination af test fra afsenderleddet, EU-stikprøvekontroller og lejlighedsvise modtagekontroller er »tæt på fuldstændig sikkert«:

»De eksporterende landes kontrolinstanser er endog meget strikse, da de frygter, at EU lukker ned for importen fra landene. Man kan ikke - per definition - sikre sig fuldstændigt mod noget som helst i nogen branche,« skriver han i en mail.

Bjarne Agergaard fra Seamaid beklager det besvær, som hans kunder har været udsat for, når produkterne skulle trækkes tilbage. Men han mener, at man som importør aldrig kan være hundrede procent sikker på, at grænseværdien for indholdet af antibiotika ikke overskrides.

»Hvis forbrugerne er klar til at betale en langt højere pris, mod at der ikke anvendes antibiotika, så kan vi selvfølgelig sige, det ikke er nødvendigt. Man kan også spørge sig selv, om det er nødvendigt at bruge antibiotika i grise, kylling og køer herhjemme. Er vi parat til at betale den pris, det koster at producere fødevarer uden brug af antibiotika overhovedet? Beslutningen om et generelt forbud mod brug af antibiotika overlader jeg som importør til myndighederne og forbrugerne,« siger han.