Den allerværste jul

Familiemedlemmer, der skændes endnu engang over noget ligegyldigt. Andestegen, der er brændt noget så grueligt på. Gaven, man absolut ikke har ønsket sig. Juleaften er meget. Lige så frydefuld dagen i dag kan være, lige så forfærdelig kan den ende med at blive. Hvad er dit værste juleminde? Det har vi spurgt vores egne læsere om igennem Berlingskes Mediapanel. Her er deres svar.

*

»Den værste jul var dengang der gik ild i træet og der ikke var en spand med vand. Jeg var barn og det både skrækindjagende og lidt frydefuldt.« Carl Nørregaard

*

»For mange år siden, jeg var på arbejde hos DSB, og da folk var på vej hjem efter familiejul, oplevede jeg flere der skændtes over de gaver de havde fået, maden der ikke var, som de forventede det etc. Det gjorde mig meget ked af det. Det burde være en fredens og en glædens tid, men alligevel var folk utilfredse...sørgeligt.« Ulla Weishaupt

*

»Jeg var 15 år og glædede mig rigtig meget til juleaften, først i Frederiksberg kirke og senere julemiddag med flæskesteg og risalamande og så julesalmer og gaver. Min morfar skulle komme, så jeg var spændt. For at dulme mig ned sagde jeg til min mor, at jeg ville gå tur med vor dejlige Grand danois Lone i Frederiksberg have. Min morfar sagde, at nu var jeg en rigtig lille mand, så han gav mig en Caminante. Den skal du nyde, når du går en tur og få rigtig god appetit. Jeg havde aldrig røget, så følgerne var katastrofale. Efter et par sug forsvandt benene under mig og jeg kravlede hjem, min mor var chokeret og blev lagt i seng uden at kunne deltage i hyggen, det var slemt.« René Anneberg

*

»Som ganske ung og nygift og med et barn, der var født 27.11.65, skulle vi for første gang holde jul hos mine svigerforældre, det var en anelse spændende for mig, da det var første gang jeg ikke skulle være hjemme. Jeg havde lavet en dekoration til deres yderdør, den ville min svigerfar IKKE have hængt op!! Juletræet var oversået med glimmer, fehår og kunstige lys. Ikke en nisse var der i miles omkreds, og »kun flæskesteg«. Ingen konfekt eller julehygge, jeg hylede hele vejen hjem, mens vi skubbede barnevognen, selv ikke gaverne var der gjort noget ud af. Så var vi færdige med at fejre jul sammen med dem. Jeg satte virkelig hælene i.« Marianne Lerche

*

»Efter 27 års samliv, heraf 23 gift, stod det klart, at vi skulle skilles. Det var blevet besluttet primo december 2006, men alt praktisk udestod, hvorfor julen kom helt kikset midt imellem det hele. Intet blev nydt, jeg skulle bare videre med livet og julen var bare en pinsel at få overstået.« Finn Bjørn-Hansen

*

»Faktisk to: 1: Da min farmor (jeg var vel 7 år), der var en halstarrig gammel hejre, som min mor hadede, i arrigskab over at »børn da altid skal forstyrre julefreden«, juleaften rykkede min arm så hårdt, at den brækkede. 2: Den jul min tidligere kone og jeg var nødt til at holde efter at vi skulle skilles fordi .... kun én bolig og hvor skulle børnene ellers være? MEGET krampagtigt og ikke spor julet eller sjovt/hyggeligt.« Anonym.

*

»Jul i familiens skød, hvor gaveoppakningen varede tre timer, da én ny i familien havde foreslået, at vi skulle pakke én gave op ad gangen. Kaos og gråd mest fra børnene, der ikke fik mulighed for at lege, hygge og få hjælp til de nyoplukkede gaver.« Knud Jens Nielsen

*

»Den første gang jeg skulle holde jul uden mine forældre. Jeg var 24 år og for længst flyttet hjemmefra, men til jul kunne det ikke lade sig gøre at holde jul med min familie. Heldigvis kunne jeg være hos min søster og hendes mand, men det var bare ikke det samme. Barndommen var nu definitivt slut, og det var trist, trist, trist. Jeg græd mig selv i søvn juleaften, og det har aldrig helt været det samme siden.« Anonym

*

»Boede og arbejdede i Uganda. Havde op til julen været i det sydlige Uganda og set på gorillaer. Kom tilbage til huset, hvor vi boede, lillejuleaftensdag, sammen med min fætter og hans kone, som var på besøg. Natten til juleaftensdag blev vi vækket ved, at der stod nogle indfødte uden for vinduet til stuen, og prøvede at klippe stængerne foran vinduet over. Da de så mig, pegede de på mig med en AK 47 riffel, og sagde: Open the door or we kill you. Vi blev tvunget ned på gulvet, at gunpoint, indtil de havde ryddet hele huset for værdigenstande. Så var den jul ødelagt!« John Elleholm

*

»Der er flere der kan kandidere. Blandt andet en juleaften, på vej i toget til familien på Fyn, hvor den pæne ældre dame der sad ved siden af mig, lænede hovedet mod min skulder og var død. Regional toget vi var i fra Odense til Fredericia blev tilbage kaldt til Odense, og samtidigt standsede alt togtrafik over Fyn og forsinkede alt juletrafik.« Jørgen Leif Wulff Paustian

*

»Da jeg var kæreste med en gift mand, som holdt jul med familien – og jeg sad tilbage.« Dorthe Sloth

*

»Den jul hvor min mand gav mig en stegepande i julegave. Min søster sad ved siden af og fik perlekæde og en diamantring af hendes mand. Jeg blev skilt for mange år siden.« Anonym

*

»Da jeg efter julemesse i fødselskirken i Betlehem på vej mod Jerusalem kørte over spikes lagt ud af det israelske militær, havde hele familien i bilen, der naturligvis punkterede på alle hjul. Og der kom en israelsk kampvogn imod os med skudklar kanon.« Preben Nielsen

*

»Den jul, hvor min søster og jeg fortalte hinanden, hvad vi skulle have i julegave af vores forældre. Øv hvor træls. Vi var ikke så gamle, men kan stadigvæk tydeligt huske det.« Lene Hansen

*

»Da vi »sneede inde« i London i weekenden før jul. Vi kunne ikke få vores kuffert ved den forsinkede ankomst og måtte bruge en stor del af weekenden på at købe nyt tøj ,vi kunne have på. Da vores fly hjem var aflyst som mange andre, måtte vi rejse hjem med tog og færger gennem Sydengland, Holland og Tyskland for at komme hjem med tre dages forsinkelse i ugen op til jul. Juleaften gik der ild i dugen og en gæstende hund sked på gulvtæppet under spisebordet. Det er en jul, vi aldrig glemmer.« Thomas Ølgaard

*

»Vi tog færgen til Swinemunde for at holde jul på et palæ i Polen. Det blev desværre lidt af et mareridt. Vores medrejsende var stort set alle alkoholikere, der flygtede fra familie i DK. Opholdet blev en lang druktur og vi fik ikke kontakt til nogen. Da færgen lagde til kaj i København holdt der en ambulance for at køre en af gæsterne til udpumpning.« Hugo Odgaard

*

»I mit barndomshjem med en ondskabsfuld stedfar. Han hadede mig og gjorde alt for at jeg skulle føle mig uønsket. Specielt denne juleaften, hvor jeg ved et uheld kom til at sætte ild til en julelandsby af vat. Jeg var ti år.« Anonym

*

»Da jeg måtte holde jul alene, fordi jeg ikke mødte op til tiden hos min mor. Overordentlig konsekvent som hun er og træt af længere tids diskussioner om at jeg ikke kommer til tiden, sagde hun, at jeg kunne godt tage og blive hjemme. Det var virkelig surt.« Andreas Larsen

*

»Var lige blevet skilt og havde minus overskud til min familie, som ikke forstod min situation. Det hele endte med kæmpe skænderi og min lillebror og kæresten der gik hjem og min mor der sad og græd. Generelt har mine forældre et helt forskruet billede af julen. Alt skal være så perfekt og de løber rundt og slapper aldrig af.« Anonym

*

»Julen 1992. Vi skulle have cirka 15 gæster juleaften inklusive alle familiens gamle onkler og tanter. Vi havde vovet at invitere, selv om vi var ved at bygge om på vores hus, og køkkenet nærmest var indhyllet i plastikafdækninger og delvist ude af drift. Tre dage før juleaften fik min kone og jeg begge influenza med 40 grader i feber, hovedpine, muskelsmerter mm. Vi kunne dårligt stå på benene, men syntes ikke, at vi kunne aflyse juleaften med så kort frist. To dage før jul blev vores bil stjålet. Det lykkedes alligevel på mirakuløs vis at få købt ind og holde juleaften. Da de sidste gæster var gået juleaften, drattede min kone og jeg begge om, gik i seng og stod først op en uge senere da feberen var faldet.« Preben Løvgreen Nielsen