Demokratiets blinde øje

Afdækning. Christina Rosendahls kommende film »Idealisten« opruller den såkaldte Thule-sag, som hun mener er skoleeksemplet på demokratiets dilemma. Hvornår må magthaverne fortie deres gerninger for befolkningen for at beskytte den mod trusler udefra?

Peter Plaugborg spiller journalisten Poul Brink, der afdækker Thulesagen. ?Foto: Christian Geisnæs
Læs mere
Fold sammen

Vi starter med slutningen. I Christina Rosendahls thriller-spændende spillefilm om Thule-sagen ser man til slut den idealistiske journalist Poul Brink (spillet af Peter Plaugborg) siddende i Moltkes Palæ under et stort maleri af et umiskendeligt dansk landskab. Lange bakker og høj himmel. Billedet er ikke tilfældigt valgt. Det idylliske Danmark skal danne kontrast til den tunge disillusion, som Brink føler efter ti års journalistisk opklaringsarbejde.

»Thule-sagen blotlagde, at den nationale selvforståelse af at være et lille fredselskende land ikke var den eneste sandhed om os selv. Der er også et skyggelag, som vi ikke rigtigt vil være ved,« siger Christina Rosendahl.

Thule-sagen begynder så højt mod nord, som det nærmest er muligt at komme på kloden. I 1968 er Thule Air Base en del af NATOs forsvar mod Sovjetunionen, og her begynder Christina Rosendahls film »Idealisten« med en lydcollage, der ridser en dramatisk scene op: et amerikansk B52-bombefly er ved at havarere, og piloternes desperate mayday-opkald blandes med lyden af alarmer og fly­skrogets knagen.

Få sekunder efter styrter flyet ned på havisen ud for Thule. Endnu ved ingen i Danmark, at flyet har været lastet med fire brintbomber, der ved nedstyrtningen blev spredt i stumper og stykker på isen og havets bund. Men snart gløder den diplomatiske forbindelse mellem USA og Danmark. Skal den danske regering skjule for offentligheden, at flyet befandt sig over dansk territorium lastet med kernevåben i strid med den dansk-amerikanske aftale om en atomvåbenfri zone?

»Historien har alle de rigtige ingredienser. Konspirationer, efterretningstjenester, atomfly radioaktivitet, overvågning, aflytning. Men for mig er dette det vigtigste fascinationspunkt i historien: Jeg bliver altid nysgerrig, når folk lyver,« siger Christina Rosendahl, der skaffede sig filmrettighederne til Poul Brinks bog om Thule-sagen for elleve år siden.

Løgnene fik deres eget liv

Få dage efter flystyrtet begynder løgnene så småt at få deres eget liv. Såvel den danske som amerikanske regering hævder, at ulykken er under kontrol og ikke giver anledning til bekymring – hverken hvad angår krænkelse af dansk suverænitet og atomvåbenpolitik eller radioaktiv strålingsfare. Hundredvis af danske Thule-arbejdere bliver indsat i den gigantiske oprydningsaktion, og efter otte måneder er samtlige spor af det knuste fly og den plutoniumforurenede sne fjernet fra jordens overflade. Sagen bliver afsluttet.

18 år senere, 1986, bliver den unge radiojournalist Poul Brink opsøgt af den tidligere Thulearbejder, Marius Schmidt, der hævder, at en kollegas mystiske hudlidelser skyldes oprydningsarbejdet. Poul er først skeptisk, men da det viser sig, at thulearbejdere over hele landet kæmper med samme lidelser og begynder at dø af kræft, bider han sig fast i sagen. Tavsheden er larmende, da Poul og Marius konfronterer de statslige instanser med deres mistanke, og de forstår snart, at de sidder med en højeksplosiv sag, der trækker tråde til landets mest magtfulde mænd og helt op til toppen af den amerikanske regering.

»Selv om jeg dybt nede i min sjæl mener, at man ikke må lyve, er jeg ikke interesseret i at lave en propagandistisk film. Jeg er ikke en Michael Moore, som i mit sted ville have hamret løs på myndighedernes løgne. Jeg har snarere været optaget af det dilemma, magthaverne stod i, og som dannede baggrund for H.C. Hansens hemmelige aftale med amerikanerne om at tillade atomvåben på Grønland,« siger Christina Rosendahl.

»Idealisten« er sammensat af scener med skuespillere og dokumentariske optagelser fra såvel Thule, som fra Sovjetunionens invasion i 1956 af Ungarn, der jog en vældig skræk i livet på danskerne. Det er nemlig denne episode af Den Kolde Krig, der førte til statsminister H.C. Hansens enevældige beslutning om at skjule samarbejdet med amerikanerne, mener Christina Rosendahl. »H.C. Hansen gik interessant nok til valg på et »Nej tak til atomkraft«, men det var også ham, der indgik denne aftale helt egenhændigt, i og med beslutningen ikke var oppe at vende i Udenrigspolitisk Nævn,« siger Christina Rosendahl.

Bed sig fast som en bulldog

Dette skisma i dansk politik afdækkes møjsommeligt af Poul Brink, der bed sig fast som en bulldog i myndighedernes haser, og som rejste til USA for at dykke ned i deres arkiver. Her fik han en minister til at tale over sig og blev fjernet af politiet.

»Der er masser af parallelle tråde i den virkelige historie, og hvis man havde skullet skrive det som fiktion, havde man været tvunget til at lægge dem i forlængelse af hinanden. I stedet skaber vi sammenhæng og spænding ved at følge Brinks opklaringsarbejde. På det overordnede plan tegner filmen et billede af, hvordan magten anvendes af dem, der har magten. Hvor meget må magthaverne eksempelvis skjule sandheden for at beskytte os mod trusler udefra? Det spørgsmål er stadig aktuelt. Det viser disse års terrorbekæmpelse,« siger Christina Rosendahl.

Det lykkedes Poul Brink at afsløre, hvordan den grønlandske og danske befolkning blev ført bag lyset, ved at tillade amerikanske atomvåben på Thulebasen i Grønland på trods af den officielle danske atomvåbenpolitik, men sejren blev ikke, som han ønskede. I stedet for en erstatningssag, der ville have tvunget myndighederne til at tage et ansvar for skandalen, blev de syge thulearbejdere spist af med en begrænset kompensation.

»Poul Brink mister på sin vis sin uskyld i Thule-sagen. Som idealist tror han, at han kan standse uretfærdigheden, og det lykkes ikke. Der er ikke rigtigt nogen, der tager ansvar. Der rullede ingen hoveder. Alligevel er hans historie ikke en tragedie. Det er en historie om demokratiet, som vi stadig kan lære af,« siger Christina Rosendahl.

»Idealisten« får biografpremiere den 9. april.