”Demens er kaos, en undtagelsestilstand og afmagt”

Langsomt har han måttet se sin far bliver overtaget af demens. Nu skaber instruktøren Thomas Bendixen sin egen forestilling om den frygtede sygdom. Han er gæst Berlingskes web-tv-program "Teatersnak".

Thomas Bendixen, skuespiller og instruktør Fold sammen
Læs mere
Foto: Casper Christoffersen

Lørdag den 26. har Det Kongelige Teater premiere på forestillingen ”Med sne” med bl.a. Henning Jensen, Kirsten Olesen og Maria Rossing på rollelisten.

Prøv at skille titlens  bogstaver ad og sæt dem sammen på en ny måde – så står der pludselig ”Demens”.

En langsom tilsnening af et menneske -  det er sådan, den debuterende dramatiker Thomas Bendixen opfatter demens. Han har selv sygdommen tæt inde på livet, for hans egen far er ramt af sygdommen. Det fortæller han om i Berlingskes web-tv-program ”Teatersnak”.
Når Thomas Bendixen skal beskrive, hvordan det er at være pårørende til en demensramt, bruger han ord som ”kaos”, ”en undtagelsestilstand” og ”afmagt”:

”Samtidig  med at ens  elskede – i dette tilfælde min far - mister sin identitet, mister jeg min relation til ham. Jeg holder op med at være søn – det er jeg jo i min egen opfattelse, men min far ved ikke længere, at jeg er hans søn.  Det specielle ved denne sygdom er, at den syge ikke nødvendigvis ved, han er syg. Det er svært for mig at hjælpe. Derfor føler jeg hele tiden, at jeg begår overgreb, ” fortæller han.

Thomas Bendixen er en af dansk teaters mest erfarne instruktører, der har en lang række store klassikeropsætninger på bl.a. Grønnegårds Teater og Det Kongelige Teater bag sig.

Men det er første gang, han har skullet prøve kræfter med også at skrive den historie, han iscenesætter.

 

Dansere på scenen levendegør sygdommen og de hallucinationer, der opstår i den syges hjerne:
»I stedet for at lvise  en sygdom, som er ond og grum,  laver jeg en meget livsduelig sygdom, som her er hjælpere for Henning Jensen, der spiller den syge.  De har tid nok. De venter bare.«