Debattører: DR har fået slagside

Public service. For meget underholdning og for lidt oplysning. Sådan lyder dommen over DR fra tre borgerlige debattører. Skal DR koges ind til kun at være DR2 og DR K? Det foreslår en af dem.

Claes Kastholm. Foto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»DR står ganske stærkt i mediebilledet i dag og har gjort en på flere måder vellykket indsats for at modernisere sig. Dette gælder først og fremmest DR2. Udviklingsprocessen har paradoksalt nok ført til, at DR1 er blevet nærmest overflødig, en ligegyldig blanding af flad underholdning og overfladisk journalistik, og der hænger stadig en air af DDR over hele foretagendet.«

Sådan lyder dommen fra Claes Kastholm Hansen, cand.phil., forfatter og skribent på Berlingske.

I næste måned går kulturminister Marianne Jelved (R) i gang med forberedelserne til en ny medieaftale, der skal fordele licensmidlerne, og en ny public service-aftale, der skal fastlægge, hvordan DR opfylder sine forpligtelser i henhold til loven.

I går sagde flere borgerlige politikere til Berlingske, at de ønsker, at DR fremover satser mere på public service-programmer – debat, nyheder, drama og oplysning – og mindre på underholdning. Flere af politikerne så gerne, at man økonomisk slankede DR og overlod underholdningen til kommercielle stationer.

Der er sket en skævvridning

I den anledning har Berlingske bedt tre borgerlige debattører om deres bud på, hvordan DR skal udvikle sig. De deler politikernes opfattelse af, at der er sket en skævvridning af forholdet mellem på den ene side underholdning og på den anden side kultur, debat og oplysning.

»At DR har så meget underholdning at tilbyde tyder på, at de har for mange penge i forhold til formålet. Derfor bør man som minimum halvere licensen og dermed tvinge DR til at prioritere hårdt og kaste det bredeste og kommercielt levedygtige fra sig. Fremtidens DR skal ikke gå efter bredden, men efter dybden,« mener Paula Larrain, kommunikationsrådgiver, journalist og tidligere studievært på DR.

Eva Agnete Selsing, cand. mag. filosofi og klummeskribent på Berlingske:

»DR er vigtig som en samlende, kulturel institution, men der er for mange fjollede produktioner, der intet har at gøre med public service. Den store mængde programmer og indslag om mad og sport i alle afskygninger er eksempler på dette. Og så er det store licens-figenblad, dramaproduktionerne, ofte helt vildt politisk vinklede. Det må ændres – ellers har DR simpelthen ikke legitimitet som hele nationens fælles kanal. Det, der holder DRs stjerne oppe, er uden tvivl de gennemførte børneprogrammer, kulturstoffet på DR K og så DR2s nyhedsproduktion, der nok er rød, men mere seriøs end de fleste andre steder.«

Eva Agnete Selsing mener, at man i den kommende medieaftale skal fokusere på det, DR kan, og som andre ikke kan eller ikke gør lige så godt.

»Børnefjernsynet er et eksempel på dette – Ramasjang er simpelthen imponerende godt TV til de små og klart værd at arbejde videre med. Uden at det af den grund behøver at være dyrere, selvfølgelig. Kulturarv, lidt kvalitetsdrama, nyheder, store nationale begivenheder og den slags, vi som borgere kan samles om, er det udmærket at have en statskanal til at lave. Men der er for meget underholdning og for lidt dansk kultur og især for lidt kristendomsformidling. Det er muligvis ikke så hipstersmart og »ungt«, men det er vores fælles bagage,« siger Eva Agnete Selsing.

Sikring af kvalitet

Ifølge Paula Larrain skal politikerne først og fremmest anskue mediemarkedet fra forbrugerens side og leve op til, at statens indblanding i markedet først og fremmest handler om sikring af kvalitet og bevarelsen af det danske sprog.

»Hvis man har et licenssystem for at sikre kvalitet, skal man også sikre, at det er kvalitet og ikke kvantitet, som statens medier kaster sig over. Derfor er det på tide, at man for DR indsnævrer aktiviteterne, så vi med tvangsudskrevet licens betaler for oplysning frem for underholdning,« siger Paula Larrain.

Claes Kastholm mener, at DR bør koncentrere sig om ren public service og lade andre om at underholde.

»I praksis kunne det betyde, at DR indskrænkes til DR2 og DR K. TV 2 er langt mere elegant og TV 2 News langt smidigere og mere overraskende. Politikerne skal først og fremmest arbejde for at reducere DRs budget. I betragtning af den alsidighed og store mængde af tilbud, der er til stede i vore dages mediebillede, er det meningsløst fortsat at opretholde DR på det relativt set gigantiske niveau,« siger Claes Kastholm.