Debatten raser i Berlin: Skal Arnold Schönberg bruges mod de hjemløse?

Deutsche Bahn vil bruge atonal musik - altså musik, der hverken er i dur eller mol - til at fjerne uønskede elementer fra Berlins togstationer. Kritikerne taler om antimodernisme og et kunstmisbrug, der giver mindelser om nazitiden.

Foto: ALEXANDER BECHER

Musik er ikke bare musik. Musik kan også bruges til bestemte formål. For eksempel til at skræmme stofmisbrugere, hjemløse og kriminelle væk fra S-togsstationer og andre offentlige steder. Det kræver bare, at musikken hverken er i dur eller mol, for den slags musik er der ikke ret mange, hverken outsidere eller almindelige mennesker, der kan snuppe. Jo mere uharmonisk, desto bedre.

Sådan lyder ræsonnementet hos Deutsche Bahn, der ifølge flere tyske medier har planer om at jage uønskede elementer væk fra Berlins S-togs-stationer ved at sende atonal musik ud af strategisk placerede højtaler. Præcis hvilken musik, der i givet fald bliver tale om, vides endnu ikke, men der spekuleres  allerede nu i, at der kan blive tale om musik af navne som Arnold Schönberg, den store østrigske komponist, der i begyndelsen af forrige århundrede satte den atonale musik i system. Et andet oplagt navn kunne ifølge aktuelle kommentarer være den fremtrædende ungarske komponist György Ligeti, der var én af det 20. århundredes fornemmeste repræsentanter for musik, der udforsker nye harmonier, rytmer, melodier og klange.

»»Det er meget interessant, at Deutsche Bahn på basis af en konservativ kunstforståelse vil benytte denne musik til at fremme klasseforskellene mellem de bedrestillede og de dårligst stillede.««


Et harmløst forslag? Slet ikke, lyder kritikken. I Süddeutsche Zeitung går debatredaktør Johan Schloemann så langt som til at trække linjer til en betændt tysk fortid:

»Den nye musik, der siden den nu klassiske modernisme har ønsket at være frigørende, ukonventionel og grænseoverskridende, den musik, altså, som nazisterne kaldte »entartet« og »jødisk«, skal nu bruges som våben mod sociale tabere,« skriver han.

Også fra andre sider protesteres der. Initiative Neue Musik , der er en interesseorganisation for ny musik i den tyske hovedstad, stod fredag aften bag en aktion, »Atonal musik for alle. Musikalske dissonanser mod samfundsmæssige mislyde« ved Bahnhof Hermannstraße. Her blev der protesteret mod den »farlige mangel på empati«, som Deutsche Bahns planer angiveligt er udtryk for, ligesom der blev slået til lyd for den »abstrakte befrielse« fra dur- og mol, som den nye musik ifølge dens tilhængere står for.

Komponisten Juliana Hodkinson, der var med i fredagens aktion ved Bahnhof Hermannstraße, siger til Deutschlandfunk Kultur:

»Det er meget interessant, at Deutsche Bahn på basis af en konservativ kunstforståelse vil benytte denne musik til at fremme klasseforskellene mellem de bedrestillede og de dårligst stillede.«

Heller ikke Elmar Krekeler, kulturredaktør på den store konservative avis Die Welt, er begejstret. Han beskylder Deutsche Bahn for at bruge »de billigste, antimodernistiske« kneb i sin kamp for at gøre togstationerne mere attraktive for passagerne og frygter samtidig, at initiativet vil gøre det endnu sværere at få det klassiske koncertpublikum til at værdsætte den atonale musik, som den har fortjent.

I øvrigt tvivler Elmar Krekeler på, at projektet vil have nogen positiv effekt. Eller som han også formulerer det:

»Togstationer er og bliver centre for handel med rusmidler og for brug af rusmidler - uanset hvad, der måtte komme ud af højtalerne.«