Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I 2009 brød en lille gruppe teenagere fra en pæn forstad i Los Angeles ind i huse tilhørende unge, rige Hollywood-kendisser som Paris Hilton, Lindsay Lohan og Orlando Bloom. Forinden havde de via internettets sladdersider tjekket, at stjernerne ikke var hjemme, mens selve røverierne var temmelig simple og ikke særligt professionelt udført – ofte hoppede de unge simpelthen bare over hegnet og kom ind igennem ulåste døre eller vinduer, mens overvågningskameraer fangede deres bevægelser.
De nåede at stjæle designertøj, tasker, smykker, ure og kontanter til en værdi af mere end tre millioner dollar, før de blev fanget, og på det tidspunkt var tyvebanden – hvis man da kan kalde dem det – blevet udråbt til »The Bling Ring« i de selvsamme medier, som var deres primære researchredskab og inspirationskilde.
»Hendes motivation var ønsket om at få fingre i designertøj, som var ejet af de berømtheder, hun beundrede,« som én af teenagerne, Nick Prugo, siger til Vanity Fair-journalisten Nancy Jo Sales, om sin medsammensvorne Rachel Lee.
»Da jeg læste artiklen i Vanity Fair, tænkte jeg: »Det her lyder som en film.« Og jo mere jeg talte med journalisten fra Vanity Fair, desto mere gik det op for mig, at det her er en fascinerende og nutidig historie, der siger meget om den kultur, vi lever i lige nu,« siger instruktøren Sofia Coppola – datter af Francis Ford Coppola og kvinden bag film som »The Virgin Suicides«, »Lost in Translation« og »Marie Antoinette« – der baserer sin nye film »The Bling Ring« på netop disse virkelige begivenheder.
Filmen, som netop har haft verdenspremiere ved filmfestivalen i Cannes, beskriver en tabloid medie- og kendiskultur, hvor Hollywoods unge, kendte og rige har rykket stjernebegrebet op i en helt ny boldgade. Stærkt hjulpet af sensationssøgende onlinemedier, TV-stationer, realityshows og paparazzi-fotografer, der følger hvert eneste skridt tæt, er de unge berømtheder – der ofte bare er berømte for at være, ja, rige og og berømte – blevet rollemodeller og stilikoner for en generation af unge, der drømmer om at blive en del af »the rich and famous«.
Kendiskulturen
Epicenteret er Hollywood i Los Angeles, og det er her fra deres forstadsverden, at de unge i Sofia Coppolas »The Bling Ring« bogstavelig talt kan kigge over på den verden, de så gerne vil færdes i. De vil være tæt på Paris Hilton og posere som Linday Lohan med alt hvad dertil hører af umiddelbart uforståeligt overforbrug af materielle ting og statussymboler, af »bling, bling«.
»Den verden, vi viser, er en verden af exces,« siger Sofia Coppola, der selv er opvokset blandt berømtheder i Hollywood.
»Men jeg er interesseret i den del af kendis-kulturen, som handler om det, der vises i sladderpressen og på reality-shows, og det føler jeg egentlig ikke har så meget at gøre med min egen opvækst. Men det interesserer mig, fordi det er blevet så stor en del af vores kultur,« siger hun.
Én af teenagepigerne i »The Bling Ring« spilles af britiske Emma Watson, der af de fleste nok er bedst kendt som Hermione Granger i »Harry Potter«-filmene. Hun ser en radikal ændring i, hvor personlig og nærgående hele kendiskulturen med sine millioner af parparazzi-billeder, der kun er et museklik væk, er blevet: »Teknologien spiller en stor rolle i den forbindelse – alt bevæger sig hurtigere og hurtigere, og vi er blevet mættet med billeder. Og det er jo netop essensen af et fotografi, at du kan give det en hvilken som helst etiket, og derfor fanger de her billeder af berømtheder virkelig unge menneskers fantasi, og de kan projicere, hvad end det skal være over på disse billeder. Derfor kan folk føle sig forbundet med den verden eller den historie, som paparazzibillederne fortæller dem, selv om det meget ofte har meget lidt med virkeligheden at gøre,« siger Emma Watson.
Et liv online
Det paradoksale er, at selv om de unge i »The Bling Ring« fik straffe i forskellig omfang, ja så blev nogle af dem også – som en næsten lakonisk cementering af de mekanismer, der fik dem ud i deres stjernerøverier – det, de higede efter, nemlig en slags berømtheder med egne realityshows og Facebook-sider med tusindvis af venner.
Og skal man se de unge i »The Bling Ring« som et ekstremt billede på en generel ungdomskultur, står det fra begyndelsen klart, at en helt central del af deres liv er de sociale medier. De unges iscenesættelse på eksempelvis Facebook, med billeder, hvor de poserer og viser al deres stjålne »bling« frem – i et forsøg på at kopiere de selvsamme kendisser, som de har stjålet fra – bliver en social bekræftelse af det liv, den drøm, de så desperat forsøger at opnå.
»Det er forunderligt, hvor selvbevidste unge i dag er blevet, fordi de konstant poster billeder på Facebook og Instagram osv. Det er en skam, at noget af den naivitet og uvidenhed, der engang hørte til ungdomslivet, er blevet så afkortet,« siger Emma Watson.