De uknækkelige

Ilija Trojanow. Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Den bulgarsk-tyske forfatter Ilija Trojanow tager i sin nye roman, »Magt og modstand«, favntag med Bulgariens historie efter Anden Verdenskrig. Landet var på Tysklands side under krigen og blev i 1944 invaderet af Den Røde Hær, og den kommunistiske Fædrelandsfront overtog magten i landet og lagde grunden til et mangeårigt rædselsregime baseret på ensretning og undertrykkelse. Fra 1989 falder kommunismen i Østeuropa – og resten er, som man siger, historie.

Men historien skal fortælles, og Trojanow giver både tiden under og efter det kommunistiske regime bevågenhed. For selv om Muren faldt, og flerpartidemokratiet officielt blev indført i 1989, så arbejdede stærke kræfter imod denne udvikling og imod et reelt retsopgør med den brutalitet, regimet havde udvist.

Trojanow fortæller historien med udgangspunkt i to tidligere skolebekendtes væsensforskellige veje gennem de kommunistiske rædselsår.

Metodij kommer fra fattige kår, men lærer snart, at han kan gøre karriere ved at holde et vågent øje med folk omkringsig og angive dem, der udviser folkefjendsk adfærd. Han arbejder sig opad i det nye regimes organisation og bliver magtfuld – værdsat af systemet og frygtet af alle andre. Han er kendt som en professionel, men brutal forhørsleder. Én af de »rettroende«, med et skarpt blik for enhver tænkelig fjende af folket. Efter Murens fald driver han en overvågningsvirksomhed og indgår i en mere eller mindre hemmelig organisation, bestående af tidligere kommunister – en slags skyggeparlament, som i høj grad stadig styrer informationsflow, politiske beslutninger, mv.

Ved romanens begyndelse opsøges han af en ung kvinde, som hævder at være hans uægte barn. På den ene side fascineres han af hendes viljestyrke, og da han selv er barnløs og kun har foragt til overs for de nyrige, historieløse nevøer og niecer, der omgiver ham, er der noget tillokkende ved tanken om at have et barn. Men på den anden side kan han ikke have med nogen at gøre, som han ikke kan styre. Derfor sættes hele apparatet også i gang for at afdække og tilsløre i én og samme bevægelse.

Romanens anden hovedperson hedder Konstantin og er på mange måder Metodijs diametrale modsætning. Han er søn af en læge og anarkist og tror fejlagtigt, at der er plads til kritisk tænkning og autoritetskritik i den nye folkestyrede orden. Han kommer allerede i slut-40erne under myndighedernes bevågenhed, da han anklages for at have skrevet politisk graffiti på skolens vægge – Metodij er angiveren. Han ståi spidsen for en mindre modstandsgruppe, som blandt andet lægger planer om sabotage, og han overvåges intenst, smides i fængsel og tortureres brutalt. Efter løsladelsen uddanner han sig, men lever en ensom tilværelse med dybe ar på krop og sjæl.

Men på ét punkt ligner de to mænd hinanden: De er begge uknækkelige. De små ansatser til selvransagelse og fortrydelse, som løbende dukker op i Metodijs bevidsthed, sendes hurtigt retur under dække af, at han jo bare gjorde, hvad der var nødvendigt. Konstantin lader sig heller ikke knække. I årtierne i fængslet står han imod og angiver ikke andre end dem, der allerede er taget til fange og interneret eller slået ihjel. Efter kommunismen arbejder han intenst på at få indsigt i de mange sagsakter, der findes omkring hans person – forhørsrapporter, angiverrapporter, politinotater, mv. – men det er en lang og sej kamp at vride papirerne ud af myndighederne.

Foruden kapitler vekslende mellem de to mænd, består romanen af dokumentarisk materiale i form af forhørsrapporter og andre dokumenter fra myndighedernes arkiver samt små kapitler, hvor et givet årstal får lov at fortælle. Hér gives indtryk af Bulgarien, både under de forventningsfulde befrielsesår og de brutale opgør med det gamle, feudale regime, af de store økonomiske kriser, som planøkonomien bragte med sig, af sulten, utrygheden, den kollektive paranoia, afstumpetheden. Og af det håb, befrielsen fra kommunismen førte med sig.

De små årstalskapitler fungerer som navigationspunkter for læseren, som i det hele taget skal holde tungen lige i munden undervejs, hvis ikke Bulgariens samtidshistorie sidder på rygraden. Navne, lokaliteter og begivenheder dynges op undervejs i såvel de to mænds kapitler som i de mange dokumenter, og selv om fortællingen drives frem af Konstantins forsøg på at få Metodij stillet til regnskab, falder Trojanow ikke i den fælde, der ellers kendetegner meget af skønlitteraturen om den gamle østblok: Den politiske thriller. Den slags har vi nemlig fået nok af.

I pressematerialet præsenteres »Magt og modstand« som en bog for »alle, der interesserer sig for Østeuropa og opgøret med sovjetkommunismen«, men andre kan nu roligt læse med. Trojanow giver nemlig et meget præcist billede af de generelle mekanismer, der rør sig i totalitære stater, og af de menneskelige aspekter ved at blive enten en del af magten - eller en del af modstanden.

Hvad: »Magt og modstand«
Hvem: Forfatter: Ilija Trojanow. Oversætter: Jacob Jonia.
Sider: 368. Pris: 299,95 kr.. Forlag: Tiderne Skifter.

Cover Fold sammen
Læs mere