De tegner godt

Sophienholm viser med udstillingen »Tegn«, hvor vidt forskellige tidens billedkunstnere arbejder med tegninger. Sådan gør Ole Sporring det for eksempel. Pressefoto Fold sammen
Læs mere

Tegningen er hyppigt udgangspunktet i den kunstneriske tilblivelsesproces: Maleren eller billedhuggeren skitserer en form eller en idé.

Og undertiden er tegningen også slutpunktet eller hovedformålet. Tegningen er en disciplin i sig selv. Og den har et væld af udtryk, som man kan se på Sophienholms glimrende gruppeudstilling »Tegn«. 20 vidt forskellige kunstnere demonstrerer, hvor forskelligt, man kan arbejde med tegningen som udtryksmiddel, og de præsenteres i en ophængning, der er rolig og afstemt og giver plads til de fleste af deltagerne. Og til en særlig smuk ophængning af en suite af tegninger af nyligt og alt for tidligt afdøde Nils Erik Gjerdevik samt på etagen oven over en kraftpræstation af Johannes Balsgaard. En fire gange to meter stor tegning af flyvende sirener og kæntrede søfolk med hilsen til Homers »Odyseen«.

Tegningen kan jo for eksempel være figurativ. Enten basere sig på stor præcision som for eksempel hos Anne Skole Overgaard, hvor man alligevel fornemmer en vis metafysisk tone, ligesom i Karin Birgitte Lunds udsnit af nogle af hverdagens banale genstande som slanger og motorer, der får en næsten surrealistisk karakter – konsekvent foldet ud hos Ronald Burns fine tegninger. Eller figurationen kan være grovere og mere skitseagtig i sikre hænder hos blandt andre Sys Hindsbo og Lis Nogel, og det er godt set, når Leif Emerek beskriver sidstnævntes tegninger ved at citere den tyske lyriker Rainer Maria Rilke: »Skønheden er det forfærdendes begyndelse«.

Der er en stor grumhed til stedet hos både Lis Nogel og Sys Hindsbo, og den genfinder man også hos for eksempel Silas Inoue, Birgit Sorm, Fie Norsker og Henrik Jørgensen, der alle arbejder med en mere grafisk prægnant og rytmisk streg, der bærer fortællinger om alt fra eventyr og barnesind til scener og optrin, der leder tanken hen mod en udpræget filmisk måde at fortælle om verden på. En tilsvarende dramatisk fortælling om den store verden kan man møde hos Ole Sporring – mens Kristian Dahlgaard har taget udgangspunkt i tilbagevendende migræneanfald og forsøgt at tegne smerten. Resultatet er både groteske og grumme billeder.

Flere kunne fremhæves på Sophienholms udstilling, der er tilrettelagt af Bodil Damgaard, som også selv deltager med tegninger, der nærmest demonstrativt fortæller om, hvordan det at se overhovedet er selve forudsætningen for at tegne – og for kunst i det hele taget. Mange andre billedkunstnere kunne have været med på udstillingen, der på et tidspunkt burde blive efterfulgt af flere tilsvarende. Men med den forhåndenværende udstilling er der i hvert fald et godt tilbud om at se, hvor mangfoldigt, man kan arbejde med tegningen.

Hvad: Gruppeudstillingen Tegn
Hvor: Sophienholm, Nybrovej 401, Lyngby.
Hvornår: Tirsdage-søndage 11-17, torsdage tillige til 19. Til 8. januar