-
I weekenden er der Vanguard Festival i Søndermarken i København. Se hvilke topnavne du kan høre lige her.
Rodriguez har endelig fået sin revanche. Hans gribende historie blev formidlet gennem den svenske instruktør Malik Bendejellouls Oscarbelønnede dokumentarfilm, “Searching for Sugar Man”. Efter filmens enorme succes har også Rodriguez fået den internationale erkendelse og det gennembrud, som han fortjener.
I begyndelsen af 70‘erne udgav Rodriguez de to enestående album “Cold Fact” og “Coming From Reality”. Forventningerne var den gang høje, og folk omkring ham så en artist i sammen klasse som Bob Dylan. Det store forventede gennembrud i USA kom dog ikke, og der skete stort set ingenting. Pladerne solgte langt fra de oplag, som de burde have gjort, og pladeselskabet gav hurtigt op på satsningen. Rodriguez trak sig derefter tilbage.
Udenfor USA i lande som New Zealand, Australien og fremfor alt Sydafrika blev Rodriguez et stort navn. Hundredetusinder af plader blev solgt i Sydafrika, hvor rygtet om Rodriguez’ død samtidig florerede. Der skulle gå mange år inden, at han selv opdagede sin internationale stjernestatus.
I sommer er Rodriguez en af de artister, som indtager Vanguard Music Festival i Søndermarken i København og spiller en af sine få Europa-koncerter her.
Klik dig videre og se billederne af den stærke lineup.
Kilde: Vanguard Festival
Se mere og køb biletter på www.vanguard-festival.dk
1 / 18
-
Kashmir har i over tyve år været et af de mest markante og stilskabende bands på den danske musikscene med et stort og meget dedikeret dansk og udenlandsk publikum.
Bandet udgav for nyligt deres syvende studiealbum, ’E.A.R.’, der høstede flere 5-stjernede anmeldelser. Med singlen ’Seraphina’ viser Kashmir sig som et band i stadig bevægelse. Kashmir har igennem karrieren vundet talrige priser, turneret verden over og har et ry som et af de bedste danske livebands med garanti for kuldegysninger, gåsehud og hjertebanken.
2 / 18
-
Laid Back har som et af de få danske musiknavne nogensinde for alvor slået igennem på den internationale scene. Den danske reggae/synthpop duo, som består af Tim Stahl og John Guldberg, fik i 1983 et ægte verdensgennembrud med singlen ’Sunshine Reggae’, der gik nr. 1 i 22 lande og solgte i mere end 20 mio eksemplarer.
Laid Back er lige nu højaktuelle med albummet Uptimistic Music Vol. 1 og singlen ”Rocketship To Mars”, der viser, at Laid Back stadig har masser af internationalt format og god stil.
3 / 18
-
Da Malk de Koijn i 2011 vendte tilbage med deres første album efter ni års studiepause, var det et sjældent set comeback. Gruppen, der allerede blev dannet i 1993, tog dansk hiphop til helt nye niveauer og blev stilikoner på scenen.
Albummet “Sneglzilla” fra 2002 overskred alle grænser, og gjorde gruppen til et anliggende langt ude for hiphop-verdenen, og de blev etableret som et dansk navn, der trandenserede alle musikalske kategorier. Pladen blev hyldet som en af det års bedste udgivelser af en rørende enig anmelderstand, men fremfor alt vandt gruppen med denne plade det danske publikums evige kærlighed.
4 / 18
-
Det, der ikke var meningen end blot at være en enkelt sang, voksede sig meget større. En sang blev til en håndfuld sange, og siden blev disse til et helt album. Lysten til at eksperimentere går som en rød tråd gennem Ponyblods musik, og det er det, der netop gør gruppen rigtig interessant.
Bag samarbejdet er de to musikprofiler Tue Track og Khal Allan. Tue Track er kendt fra Malk de Koijn, og også Khal Allans karriere udspringer i 90‘erne. Det var dog med albummet, “Tuder og høvding”, fra 2008, at han slog sit navn fast i bredere sammenhænge.
De to blodbrødre slipper nu sammen deres debut som Ponyblod, hvor singlen “Med Måde” går forud. Regn med at høre meget mere til den duo.
5 / 18
-
Wu-Tang Clan Ain’t Nuthing ta Fuck Wit. En kendsgerning som ingen har haft anledning til at betvivle siden debuten, ”Enter the Wu-Tang (36 Chambers)”, slog verden med en super-hype i begyndelsen af 90‘erne. Det New York-baserede hiphop-kollektiv overtog hiphop-verdenen og har holdt grebet fast som en af de mest succesfulde grupper nogensinde.
Wu-Tang Clan har formået at beholde sin enormt stærke status og har bygget et fuldendt koncept op som millionsælgende soloartister, superproducere, skuespillere og forretningsmænd. Men frem for alt ved at holde fast i deres blytunge rap og beskidte beats, som folk har kunne relatere sig til.
For at fejre 20-års jubilæet for debutpladen fra 1993, har klanen samlet sig til en verdensturné, som i august tager dem til Vanguard i København.
6 / 18
-
Den legendariske hiphop-gruppe De La Soul fra Long Island, New York vendte i 1989 op og ned på verden med debutalbummet “3 Feet High And Rising”. Pladen ses stadig som et definitivt mesterværk og en milepæl i hiphop-historien. Med numre som “Me Myself And I”, eklektiske samplinger og en sprudlende musikalsk kreativitet indledte de en karriere som et af genrens mest toneangivende navne.
Gennem årene har gruppen beholdt sin status og influeret en række andre artister til storhed. De er blevet kendte for uhindret at gå imod strømmen og har skabt deres egne veje. Forvent en hiphop-koncert ud over den sædvanlige når De La Soul kommer til København.
7 / 18
-
Det er 13 år siden, Håkan Hellström debuterede med albummet “Känn ingen sorg för mig Göteborg”. En milepæl i svensk musikhistorie og starten på en usandsynlig karriere, som har gjort ham til en af Sveriges største artister gennem tiden.
Vi har siden fået mulighed for at følge Håkan Hellström på nært hold gennem tekster og sange, som har taget os tæt ind på livet af ham. I fortællingerne får vi kendskab til byen, han voksede op og lever i, fremgang og modgang, opgang og fald.
Med Håkan Hellströms syvende studiealbum, ”Det kommer aldrig va över för mig”, indledes et nyt kapitel. En stor plade som formodentligt er den med fantastiske, han har udgivet indtil nu. Med produceren Måns Lundberg (Deportees, Winhill/Loosehill) er pladen et skridt i en ny retning. Den viser ham med ny sound og nyt udtryk, men med den nerve som kun kan henledes til Hellström selv.
8 / 18
-
Ved siden af en imponerende solokarriere leder José Gonzáles et mindst lige så imponerende band. Hans bløde og nærmest hypnotiserende stemme er lige så central i bandet Junip, som når han er på egen hånd. Gruppen, som blev dannet i 1998, udgav først debuten, “Fields”, 12 år efter de begyndte at spille sammen.
De er nu aktuelle med deres andet album, “Junip”. En tryllebindende plade med et roligt og monotont drive – samtidig dog kraftfuldt og dynamisk. Sammen har José Gonzáles, Elias Arayas og Tobias Winterkorn begået et af årets smukkeste album. En hyldet plade, som bandet nu turnerer med til udsolgte koncerter i såvel England som USA.
9 / 18
-
Trioen Kitty, Daisy & Lewis består af tre yderst musikalske, unge søskende fra London, som siden det selvbetitlede debutalbum fra 2008 stille og roligt har opbygget en prominent fanskare, fået strålende anmeldelser og fascineret koncertpublikummer verden over med deres cool, groovy og smittende koncerter.
Musikken er en saftig blanding af beskidt R’n'B & Blues, gospel, psychedelisk rock, soul, country og ska kombineret med nærmest Elvis Presley og Johnny Cash-agtige vokaler og en gennem-musikalsk fornemmelse for at skrue gode melodier sammen.
10 / 18
-
Sveriges største hip-hop eksportsucces, Looptroop Rockers, kan i år fejre sit 20-års jubilæum som albumudgivende band. Det bliver både fejret med en ny tourné og et nyt album, “Mitt Hjärta Är En Bomb”, der er gruppens første svensk-sprogede album. På albummet medvirker prominente gæster som José Gonzales, Lilla Namo, Kapten Röd, Cleo, Seinabo Sey og Timbuktu. Senere på året udkommer desuden en engelsk udgave af det nye album.
Looptroop Rockers har igennem tyve år været et af de største navne indenfor svensk hip-hop og også gjort sig bemærket udenfor landets grænser. Gruppen har altid været meget politiske og bl.a. i deres tekster og udtryk været stærkt kritisable overfor svensk politi og Sveriges immigrations politik. Looptroop Rockers hed indtil 2008 kun Looptroop og har netop udgivet sit 10 album. Gruppen vandt i 2004 en svensk Grammy for bedste hip-hop/soul album med “Tellings From Solitaria”.
11 / 18
-
Marvelous Mosell er lidt af en hemmelighed på den danske hip-hop scene, men har i løbet af 2013 fået mange followers og likes med sin dansable retro disko-rap, humoristiske fortællinger, dansetrin og originale musikvideoer.
Garvede raplyttere har vist stor glæde for den friske stil Marvelous Mosell har bragt med sig. Det samme har P3 gjort, da de uopfordret begyndte at spille hans numre og inviterede ham i studiet for at rappe live til undergrundshittet “Jeg var blevet syg”.
Til daglig er Marvelous rengøringsmand og elektriker og har især fået sit navn frem via internettet, men han er også rutineret på en scene og leverer et energisk og fandenivoldsk liveshow.
12 / 18
-
Nicole Willis’ soulfyldte og særegne vokal blandet med The Soul Investigators unikke kombination af sentresser funk, R ‘n’ B og soul er en forrygende cocktail og en stor oplevelse værd.
Både Nicole Willis og The Soul Investigators har udgivet flere album hver for sig siden 1990′erne. I 2005 fandt de sammen og udgav det fælles debutalbum “Keep Reachin’ Up”, der blev en stor succes blandt soul-entusiaster verden over og som var et af de første album, som var med til at starte hele soul-retro bølgen.
Siden da har Nicole Willis and The Soul Investigators spillet over hele verden og har bl.a. Barack Obama som fan. Gruppens har netop indspillet sit andet album, der har fået titlen “Tortured Soul“, og som bliver udgivet senere på sommeren.
13 / 18
-
Som medlem af New Yorker-duoen Organized Konfusion fik han rygtet som en af undergrundsscenens bedste tekstforfattere. Den amerikanske hiphop-artist, Troy Donald Jamerson, er nu bedre kendt under navnet Pharoahe Monch.
Efter tre album med Organized Konfusion delte duoen sig. Pharoache Monch gæstede en række af artisters album, inden det var tid til, hans egen hypede debut, “Internal Affairs’, udkom i 1999. Singlen, “Simon Says”, tog fart, og albummet solgte hurtigt 200.000 eksemplarer.
14 / 18
-
Snowboy & the Latin Section går for at være Europas bedste Afro-Cuban og Latin-Jazz orkester. I over tyve år har Snowboy og hans band turneret verden rundt på de største festivaler og bedste spillesteder til forrygende anmeldelser. Bandet er håndplukket af Snowboy og består af et vaskeægte dream-team af Englands allerbedste jazz- og latinmusikere.
Sammen har Snowboy & the Latin Section kreeret deres helt egen unikke lyd i Latin-Jazz og Afro-Cuban genren, som er fyldt med intens swing og eksplosive, originale og innovative Afro-Cuban kompositioner blandet med Son, Salsa og Mambo, som bringer genren helt frem til nutiden og gør den højaktuel igen.
15 / 18
-
Britiske The Heliocentrics har netop udgivet sit andet album “13 Degrees of Reality”, der er indspillet live i gruppens eget analoge, vintage studie.
Bandet er mere end svært at sætte i bås rent musikalsk og bevæger sig legesygt og hjemmevant rundt i så forskellige genrer som afrobeat, jazz-funk, psychedelica, krautrock, drone og post-punk. Samtidig er gruppen inspireret af alt fra Miles Davis og James Brown til The Velvet Underground og Sun Ra.
The Heliocentrics har siden dannelsen i 2006 allerede arbejdet med et hav af forskellige artister som “DJ Shadow”, “Mulatu Astake”, “Dr Lloyd Miller“, “Madlib”, “Adm/Mrr”, “Mr Chop”, and “The Hypnotic Brass Ensemble”. Gruppen spillede bl.a. på årets Roskilde Festival og byder på en genresprængende og hypnotiserende oplevelse fyldt med nye musikalske input og overraskelser.
16 / 18
-
Man taler tit om legender i hiphop. Ofte betyder det bare, at kunstnerne er gamle. Men i tilfældet Doom har vi at gøre med en legende i ordets egentlige forstand. Rapperen er omspundet af så mange historier og myter, at det er svært at sige, hvilke er sande eller fri fantasi. En ting er sikket: han er en af de absolut mest spændende og eksperimenterende rappere gennem tiderne.
17 / 18
-
Once Around The Park er et af Danmarks mest roste og talentfulde jazzorkestre. Kvintetten blev dannet i 1996 og består af Rune Funck, Jakob Dinesen, Nikolaj Torp Larsen, Anders Christensen og Michael Finding, som alle er rutinerede kræfter på den danske jazzscene.
Bandet vandt en Danish Music Award for debutalbummet “Unity” i 1997 og indspillede sammen med Lars H.U.G. det storsælgende hitalbum “Kiss and hug from a happy boy” i 1996. Bandets hidtil seneste album “#3″ udkom i 2006, men nu er den prisbelønnede kvintet begyndt at røre på sig igen og kan bl.a. høres som åbningsnavn på årets Vanguard Music Festival.
18 / 18