De kæmper for at dø

»300« skildrer slaget ved Thermopylæ som fascistoid og fantastisk flot splatterfilm.

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

De slås ikke for at vinde, for de ved meget vel, at en sejr er umulig. De kæmper for at dø, så deres ry kan blive udødeligt.

Med andre ord er det reelt en ret syg form for selvdestruktiv forfængelighed, der driver de spartanske krigere i Zack Snyders film »300«, selv om de umiddelbart virker ufatteligt heroiske og selvopofrende. Uden tøven eller bæven stiller de op mod en knusende overmagt, og det ville virkelig være beundringsværdigt, hvis ikke det havde været så brovtende og blodtørstigt - spartanerne elsker at slå ihjel, og hvis de selv ender med at dø af det, er det bare en ekstra understregning af, hvor totalt frygtløse de er.

Motiverne er således mudrede i den skamløst helte- og muskeldyrkende »300«, der ligesom Robert Rodriguez' kulørte provokation »Sin City« er baseret på en tegneserie af Frank Miller og også ser sådan ud, men samtidig har et historisk udgangspunkt, nemlig kong Leonidas og hans spartanske krigeres kamp mod den persiske kong Xerxes' invaderende hær i bjergkløften Thermopylæ i år 480 før vor tidsregning. Det er en begivenhed, som man i gamle dages oldtidskundskab lærte om i skolen og blev betaget af, fordi grækerne udmærket var klar over, at de ville tabe, men valgte at ofre livet for fædrelandet og friheden. Hver og en døde de, men deres offer var ikke forgæves.

Helt så enkelt og nobelt forholder det sig altså ikke i den ud over alle grænser pompøse, svulstige og bombastiske »300«, hvis kombinerede fascination af den kraftfulde maskuline krop og den blodige død ikke er ganske behagelig. Uden tvivl ville Leni Riefensthal have værdsat filmen, hvis lovprisning af ære, mod og brutal ubøjelighed tangerer det småfascistiske - det er næppe noget tilfælde, at skurken Xerxes nok er tårnhøj og kraftigt piercet, men også påfaldende androgyn. Ikke noget rigtigt mandfolk som spartanerne, der allesammen ligner bodybuildere og dræber effektivt med smil på læberne.

For skams skyld lader »300« Spartas dronning være en stærk og handlekraftig kvinde, men det virker mest som et alibi i en ellers så godt som kvindeløs film, der monomant dyrker macho-masochisme forklædt som mandsmod. Den ultrabarske Gerard Butler som Leonidas holder den ene opflammende brandtale efter den anden, og hans 300 udvalgte mænd brøler af begejstring, men ret beset er de intet andet end meget store og meget umodne drenge, som elsker at slås og gerne vil være berømte.

Spartansk kan man trods emnet ikke kalde Zack Snyders film, tværtimod. Med flittig brug af computerskabte effekter og næsten monokrome billeder er den afsindigt spektakulær, og at kalde den effektjagende ville være en underdrivelse. Snarere virker det, som om effekterne har jaget filmen for at få lov til at bidrage til dens enorme landskaber, gigantiske hærstyrker, fontæner af blod, lemlæstelser i slow-motion samt groteske monstre - Xerxes' hær rummer morderiske fabelskabninger hentet fra gysergenrens ovedrev - der altsammen understreger, at troværdig historisk realisme interesserer denne film mindst af alt.

På sin vis er det sikkert klogt nok, selv om det ikke just er smagfuldt, for Rudolph Matés »The 300 Spartans« forsøgte i 1962 at fortælle samme historie rimeligt realistisk, og resultatet var så kedeligt, at ingen husker den film i dag. »300« vil man til gengæld ikke glemme, for skønt den er så kold i sin skildring af vold, at den ikke fremkalder så meget som skyggen af følelser hos sin tilskuer, er den med sin ekstreme stil og hæmningsløse blodtørst unægteligt original og kan egentlig bedst beskrives som en fascistoid splatterfilm camoufleret som højstemt historisk epos.

Sympatisk? Nej, mildest talt ikke. Men sanseløst imponerende og samtidig så buldrende i sin patos, at det heldigvis er helt umuligt at se filmen med alvor i sindet. Hvis en massakre påén gang kan være hæslig og grinagtig, finder man den i »300«.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse