De higer og synger

Den seneste udgave af Højskolesangbogen er blevet en succes uden sidestykke. I går fik undervisningsminister Bertel Haarder overrakt eksemplar nummer 125.000. For ham handler den om fællesskab og en fredsommelig form for nationalfølelse.

Danskerne elsker at synge – og Højskolesangbogen passer godt til den danske sangmentalitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Juhl

Er der en bog, der ikke synger på sidste vers – så er det Højskolesangbogen. Siden dens 18. udgave kom på gaden i oktober sidste år, er den røget over disken hele 125.000 gange. Det gør den til en af landets bedst sælgende bøger overhovedet.

»1. oplag var allerede udsolgt inden jul sidste år, 2. oplag forsvandt i løbet af januar i år og allerede i februar måned modtog vi 3. oplag,« hedder det i en pressemeddelelse fra generalsekretæren i Folkehøjskolernes forening, Niels Glahn.

»Men måske er det ikke så overraskende endda. Danskerne elsker at synge, og Højskolesangbogens mangfoldige udvalg passer godt til den danske sangmentalitet. Der er noget for enhver smag.«

Når udgaven var ventet med spænding, skyldes det ikke mindst de mange nye titler – 166 af de i alt 572 sange: For eksempel kom »Jeg ved en lærkerede« med tekst af den nazistisk inspirerede Harald Bergstedt med. I omegnen af tyve stykker stammede også fra den nye salmebog. Og så var der hele perlerækken af slagere på fremmede sprog, ikke mindst engelsk.

Det sidste anser undervisningsminister Bertel Haarder for helt nødvendigt. Han var gæst i Højskolernes Hus på Nytorv i København i går eftermiddag og fik ved den lejlighed overrakt eksemplar nummer 125.000.

»Vi må jo se i øjnene, at nogle sange på engelsk er blevet en del af dansk kultur,« siger han til Berlingske Tidende. Og bogens popularitet giver ham ret. Faktisk har højskolernes forening solgt næsten tre gange så mange som ventet.

Tiden er til højskolesange
Undervisningsministeren mener, det ligger i tiden: »Vores tid er simpelthen til kultur og til højskolesange. Og så tror jeg, initiativer som Spil Dansk og Dagen og Sangens år har spillet en rolle.«

Den er også blevet populær på arbejdspladserne og har efterhånden udkonkurreret Arbejdersangbogen...

»Ja. For Højskolesangbogen handler om det, vi har fælles. Hvorimod Arbejdersangbogen handler om det, der splitter. Det sidste kan måske være meget godt i en kampsituation. Men det er jo ikke lige dét, der kendetegner Danmark i dag,« mener Haarder.

»Til gengæld befinder vi os midt i en globalisering, hvor vi søger efter kultur, rødder og historie. Man ser jo stor opbakning til kulturkanon og morgensang i skolerne og den slags. Det er en fredsommelig form for nationalfølelse.«

Haarder selv køber i øvrigt ti eksemplarer ad gangen og bruger dem som værtindegaver, jubilæumsgaver, fødselsdagsgaver med mere. »For det gør jo ikke noget, man har flere end én,« som han siger.

Sangbogens popularitet vokser, mens højskolernes elevtal generelt er faldende. Hvad fortæller det dig?

»At mange mennesker aldrig har været på højskole, men gerne vil prøve det,« slutter undervisningsministeren.