De forgyldte

LONDON. 38 sekunder. Så lang tid tog det for Spice Girls at få udsolgt til den første genforeningskoncert kort før jul i Londons gigantiske 02 Arena, der nemt kan rumme 20.000 betalende gæster.

Spice Girls deltager i åbningen af en ny Virgin Atlantic terminal i Heathrow lufthavnen den 13. december. To dage senere påbegynder de deres turne, som starter i London. Foto: AFP/Carl de Souza Fold sammen
Læs mere

De mange tusinde mennesker stod i en tætpakket arena og ventede på, at det næste kapitel i pophistorien blev skrevet: Spice Girls-genforeningen og gruppens hjemkomst til London.

Det var her det hele begyndte for 13 år siden, da en ung manager søgte medvirkende til et pigeband, han havde tænkt sig at forme, fordi han havde spottet et hul i markedet.

I 1996 sparkede de fem tøser døren ind til Midland Grand Hotel i deres video Wannabe og åbnede samtidig for en karriere, der kom til at slå alle rekorder med replikken:

»I’ll tell you what I want, what I really, really want

Ni år senere er Spice Girls stadig den bedst sælgende pigegruppe nogensinde, og de fleste kan stadig identificere, hvem der er Sporty, Ginger, Scary, Baby og Posh. De fem seje piger, der opfandt Girl Power og i sin korte eksistens nærmest fik verdensherredømme over popmusikken.

Under den første genforeningskoncert i London blændede storskærmen i O2 op for en video om fem små piger, der en dag drømte om at blive popstjerner. Magien strømmede hen over skærmen med guldstøv og sommerfugle, mens en nedtælling, som nogen havde ventet på i årevis, begyndte.

»4-3-2-1!!«

Det kollektive brøl fra 20.000 ekstatiske fans blev kun overdøvet af brølet fra musikken, der gik i gang, da fem runde søjler langsomt hævede sig op i røg og damp.

De fem kvinder i guldtøj stod på scenen som nogen, der var landet fra en anden planet og modtog en velkomst, som havde de gennemført en månelanding, da de gik i gang med »Spice Up Your Life.«

Koncerten udfoldede sig med mandlige dansere, fyrværkeri og glimmer.

Spice Girls er igen parat til at tage verden med storm, og det forsætter i England om få dage, når gruppen kommer tilbage for at give en række ekstrakoncerter fra torsdag den 3. januar.

Da eventyret for de fem sluttede i 1998 – da Ginger forlod gruppen – havde pladesalget nået de 35 millioner kroner, svarende nogenlunde til at hver eneste person i Danmark havde købt syv album med Spice Girls. Interne splittelser, skænderier og udmattelse af lange turneer havde slidt gruppen op i en sådan grad, at det var tvivlsomt, om de nogensinde ville finde sammen igen.

I første omgang var det som nævnt Ginger, der søgte uden for gruppen. Hendes uendelige sammenstød med Mel B om, hvem der var gruppens førerkvinde, førte til bruddet.

I et stykke tid så det ud som om, de fem kvinder kunne opretholde en bæredygtig karriere hver især. De har alle fem udgivet plader med mere eller mindre succes.

Men intet af det, de har oplevet siden, har kunnet måle sig med den verdensdominans, der gennemsyrede verden i 1996 og årene frem. Spice Girls var overalt. Hvor man end tændte for en radio eller så TV eller gik i butikker, kunne man høre, se og købe sig til Spice Girl og deres merchandise. Alle børn, kvinder, piger, drenge og mænd havde en mening om gruppen.

Posh er den fra gruppen, der har haft bedst held med at skabe overskrifter, men til gengæld har hun aldrig haft et hit øverst på hitlisten. Det behøver man heller ikke med den gigantiske formue brandet Beckham har hentet til hende og ægtemanden David.

Hendes begrundelse for en genforening var enkel.

»Mine børn skal vide, at deres mor engang var popstjerne. Det er deres sidste chance for at stå midt i en kæmpe flok mennesker, der skriger efter Spice Girls.«

For de fire andre var motiverne formentlig mere komplekse, selvom en del kan forklares med, hvad der er blevet anslået til at være en indtægt på omkring 12 millioner kroner per Spice Girl for den nye turne.

Hver især har de haft hits, men hver især har de også haft den ydmygende oplevelse, det er at glide langsomt ned og ud af hitlisterne og væk fra mediernes søgelys. Hvis en tidligere Spice Girl udgiver en plade, er der ikke længere nogen guldrandet garanti for, at det bliver en succes.

Den form for tvivl var der ikke plads til under åbningsaftenen i O2, og den tvivl vil der næppe blive plads til under de kommende ekstrakoncerter.

Tværtimod er der tale om ren tilbedelse i en sådan grad, at trommehinderne vibrerer. Og på halvanden time når gruppen igennem hver eneste af de mange hits, der kom til at definere den sidste halvdel af 1990erne. De er alle sammen blevet mere modne, tolerante og frem for alt tyndere.

Fire af dem er blevet mødre, men det er ikke til at se på scenen.

De er toptunede, professionelle og showet er eksplosivt og pakket med energi. De 20.000 ellevilde mennesker, som var heldige at få billet til den første koncert, var i hvert fald ikke i tvivl. De klappede begejstret bandet tilbage på scenen for at få et ekstranummer.

»Hør, Mel har vi ikke glemt noget?,« spurgte Ginger med påtaget uskyldighed.

»Hmmm

Og så kom det:

»I’ll tell you what I want, what I really, really want