De fem DR-stridsmål

For lidt kvalitet. For meget underholdning. Og en ligegyldig holdning til brugernes ønsker og politikernes krav. DR har de seneste år været under heftig beskydning fra flere fronter. Nogle dele af kritikken er blevet afvist, andre er taget til efterretning. Her er fem klassiske angrebspunkter og DRs modtræk.

26BKUNy-DR-plan-151018.jpg
Ny plan for DR koster 55-65 stillinger -. Se RB kl. 12.17 d. 23.08. 2017 DR-Byen ved Ørestaden i København onsdag den 23. august 2017.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017)
Læs mere
Fold sammen

Angreb

DR har ifølge Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti vokset sig for stor på det danske mediemarked og dominerer især dækningen af nyheder på internettet. Omfattende forandringer er strengt nødvendige.

Forsvar

DR præsenterede i onsdags en spareplan med sigte på »færre, men derimod dybere og vigtigere historier« og »et klarere public service-aftryk i den digitale nyhedsformidling«.

Angreb

DR sender ifølge en undersøgelse fra Dansk Industri 62 procent underholdning på samtlige kanaler. Stationen bruger for mange licensmidler på en direkte konkurrence om underholdning i stedet for public service.

Forsvar

DR sender ifølge stationens egen redegørelse til Radio- og TV-nævnet kun fem procent underholdning. Afstanden skyldes efter medieforskeren Stig Hjarvads opfattelse to meget forskellige definitioner af begrebet »underholdning«.

Angreb

DR har ifølge Ole Hyltoft fra mediehusets egen bestyrelse begivet sig ud i en »tåbelig jagt« på unge seere. »Man tager nogle unge ind, der stort set ikke kan synge, og gør dem til stjerner.«

Forsvar

DR lukker »X Factor« efter næste sæson og vil i stedet give plads til helt nye formater og især dansk­udviklet underholdning. For at sikre samarbejdet med eksterne leverandører, sender man til gengæld »Aftenshowet« i privat udbud.

Angreb

Programmer af kvalitet ligger i store træk på smalle platforme som DR2 og senest DR3 – og dansk kultur og historie er ifølge folketingskandidat Nikolaj Bøgh (K) ofte »forvist« til nichekanalen DR K.

Forsvar

»Det handler om at dyrke kvalitet­en på den enkelte genres præmisser,« siger generaldirektør Maria Rørbye Rønn. »Hvis man i stedet havde besluttet, at DR kun skulle lave public service, så havde man lavet hele DR om til en nichekanal«, sagde tidligere filmskolerektor Poul Nesgaard allerede ved nichekanalernes indførelse.

Angreb

DR fremstår helt generelt lukket og arrogant og møder enhver kritik med teflon. Stationen har ifølge professor Jørn Langsted fra Aarhus Universitet »gjort sig til den femte statsmagt, der står over både medier, Folketing og regering«.

Forsvar

DR har ifølge egne tal kontakt med 96 procent af befolkningen hver uge og ser sig selv som yderst aktiv i samfundsdebatten. Man har desuden ansat en »vagthund« i form af Lytternes og seernes redaktør, der arbejder direkte under bestyrelsen – i øjeblikket journalisten Jesper Termansen.