De elsker Københavns største betonklods: »Det ville være en katastrofe at fjerne Bispeengbuen. Jeg forstår slet ikke, at man kan få den tanke!«

Måske synger et af Københavns mest udskældte bygningsværker på sidste vers. Flere politikere og 20.000 borgere ønsker Bispeengbuen fjernet. Men den 50 år gamle betonbro har også sine forkæmpere.

b
Kristoffer Lindhardt Weiss er filosof med speciale i arkitektur. Han siger, at en nedrivning af Bispeengbuen ville pille alvorligt ved Københavns identitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP

Er København ved at blive for pussenusset? Og repræsenterer det rå bymiljø under Bispeengbuen en æstetik, der er værd at bevare?

Det mener en række kommentatorer, som Berlingske har talt med forud for et møde inden udgangen af måneden mellem Frederiksbergs viceborgmester, Jan E. Jørgensen (V), Københavns miljø- og teknikborgmester, Nina Hedeager Olsen (EL), og transportminister Ole Birk Olesen (LA). De to borgmestre er enige om, at Bispeengbuen bør rives ned, og de har 20.000 borgerunderskrifter i ryggen.

Andre af vejbuens modstandere er gruppeformand for Det radikale venstre på Frederiksberg Ruben Kidde, der har haft nedrivningen som  mærkesag siden 2012. Han forestiller sig, at den i dag skjulte Ladegårds Å kan blotlægges efter en nedrivning og indgå i et større grønt område med nye attraktive boliger og bedre miljø til følge.

Men ikke alle er enige. Nogle har en nemlig særlig forkærlighed for det langstrakte, grafittiplettede område under den sekssporede motorvej - et betonområde, der har været kendt som hælervarecentral og parkeringsplads for afbrændte flugtbiler.

»Bispeengbuen er barsk, grim og ond, men netop derfor elsker jeg den og ønsker at bevare den. Den er et monument over en svunden tid, da bilismen var på sit højeste, men den er stadig et tegn på, at København er en dynamisk storby,« siger journalisten og satirikeren Niels Ivar Larsen.

Hvis broen bliver revet ned, bliver København en »friseret by uden friktion«, hvor byen er blevet demografisk glattet ud og taberne er forvist til Lolland, forudser han.

»Det kan jo nærmest blive for humanistisk. Jeg vil gerne kunne møde det skræmmende i min by også. Det må ikke blive forstads-hyggenygge det hele.«

Kristoffer Lindhardt Weiss, der er filosof med speciale i arkitektur, mener, at en nedrivning af Bispeengbuen vil pille alvorligt ved Københavns identitet.

Bispeengbuen er kan blive et enormt aktiv for en bydel, siger Kristoffer Lindhardt Weiss. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP.

»Det ville være en katastrofe at fjerne Bispeengbuen. Jeg forstår slet ikke, at man kan få den tanke. Om ganske få år er vi gået over til elbiler, og dermed vil miljøproblemerne gå i sig selv. Så det ville være spild af penge at lægge vejen i en tunnel. Man skal blot kigge på byer som Berlin og New York, hvis man savner inspiration til, hvordan den type bymiljøer, som Bispeengbuen er, kan blive et enormt aktiv for en bydel. Det vil være ressourcespild at rive den ned,« siger Kristoffer Lindhardt Weiss.

Lige siden Bispeengbuen blev indviet, i 1972, er den blevet kritiseret og udsat for både underskriftindsamlinger og bombetrusler. Siden det sidste år blev besluttet af Vejdirektoratet at fremtidssikre broen for 125 millioner kroner, har der lydt et krav fra flere politikere om i stedet at lade pengene indgå i en nedrivning og en nedlægning af trafikken i en vejtunnel, et ønske, som også 20.000 borgere har skrevet under på.

Den radikale Ruben Kidde forholder sig skeptisk overfor dem, der i dag siger, at de ligefrem elsker Bispeengbuen.

»Blandt de lokale beboere, der har oplevet broen med bander og bilafbrændinger, tror jeg ikke, at der er mange, der for alvor ønsker at bevare den. Smag og behag er selvfølgelig forskellig, men jeg synes lidt, at det lyder, som om man bare ønsker det ledige standpunkt. Eller også er det ældre mænd, der bare helst så byen bevaret som den så ud på Urban Hansens tid. Men tiden er løbet fra byen som betonørken, og vi er nødt til at tænke livskvalitet i en større skala,« siger Ruben Kidde.

En af dem, der hyppigt har udtalt sig til fordel for at bevare Bispeengbuen, er Freddy Hagen, der har beskæftiget sig med 1970ernes storstilede opbygning af infrastrukturer. Han mener, at Bispeengbuen har klare arkitektoniske kvaliteter og i øvrigt er et eksempel på en betondomineret arkitektur, der med urette er blevet skældt ud af eftertiden.

»Bispeengbuen er ekstrem flot. Den har en formfuldendt snoning, der passer godt til dens omgivelser. Sammen med Arne Jacobsens Novozymes-byggeri og det gamle radiohus et den et af de få  steder i Danmark, hvor man stadig kan se Le Corbusiers indflydelse,« siger Freddy Hagen.

En anden gruppe borgere har også taget vejbuens æstetiske kvaliteter til sig, og selv om de ikke modsætter sig, at den engang bliver revet ned, betragter de det 9.000 kvadratmeter store område under broen som et unikt urbant miljø, der fortjener positiv opmærksomhed.

Bispeengbuen under opførelse, støbejernskonstruktioner i baggrunden, til højre Mariendalskirkens tårn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Allan Moe.

Frederik Birket-Smith er efter eget udsagn »opvokset i skyggen fra buen« og har i flere år i træk været med til at stable kæmpefesten »Bas under buen« på benene:

»Betonen under buen har en brutal æstetik, men passer godt til musikken. Jeg vil gerne være med til at give buen et kram med vores arrangement. Vi må få det bedste ud af den, for vi slipper nok ikke for den de første mange år.«