»De borgerlige partier fører ikke nødvendigvis borgerlig politik«

Kunsthandler Luise Faurschou opfatter sig som en global borger i verdenssamfundet. Hun mener, vi har evnerne til og mulighederne for at løse verdens problemer. Spørgsmålet er, om vi har viljen.

Som kunsthandler og konsulent har Luise Faurschou arbejdet med store internationale kunstnere som Ai Weiwei og Louise Bourgeois. De seneste to år har hun desuden arbejdet på at udbrede kendskabet til FNs 17 globale mål for en bæredygtig udvikling. Foto: Ida Marie Odgaard.
Læs mere
Fold sammen

Luise Faurschou var bare 20 år, da hun i 1986 startede sit første galleri sammen med sin daværende partner. Det var i beskedne 100 kvadratmeter i Store Strandstræde i Københavns centrum. I 2011 flyttede de til et 1.500 kvadratmeter stort pakhus i Nordhavn med bedre plads til at præsentere store internationale navne som kinesiske Ai Weiwei og fransk-amerikanske Louise Bourgeois.

Siden 2014 har Luise Faurschou som selvstændig kunsthandler og konsulent med udgangspunkt i virksomheden Faurschou Art Resources rejst verden rundt for at rådgive og udvikle projekter for såvel offentlige som private museer og kunstsamlinger.

Og netop at gøre hele verden til sin arbejdsplads stemmer godt overens med hendes overbevisning om, at vi ikke kan nøjes med at se os alene i en dansk kontekst, men at det i 2016 er afgørende, at vi opfatter os som borgere i verdenssamfundet.

»Når jeg skal forholde mig til begrebet »borgerlige værdier«, er det første, jeg tænker, at borgerlig er at være borger i et samfund. Det er vi naturligvis i vores nationale samfund, det danske, men i min optik i 2016 er det i lige så høj grad at være borger i verdenssamfundet. Så mit afsæt både for mine politiske holdninger og mit arbejde er, at jeg anser mig selv som en »global citizen«.

Jeg er opdraget i et konservativt politisk hjem, og det har helt grundlæggende præget min holdning til tilværelsen – at vi skal opføre os ordentligt og ansvarligt, at vi søger frihed med et humanistisk ansigt, at vi skal kære os om hinanden. I dag vil jeg nok betragte mig mere som humanist end som borgerlig. I mange år stemte jeg konservativt ligesom mine forældre, men de seneste mange år har jeg stemt radikalt.

Vi står midt i et paradigmeskifte – det politiske landkort er i opløsning – og jeg synes ikke nødvendigvis, at de partier, der kalder sig borgerlige, fører, hvad jeg forstår ved borgerlig politik. Hvis vi definerer ordentlighed og ansvarlighed som grundlæggende borgerlige værdier, er det beskæmmende, at man overhovedet diskuterer, om vi vil modtage de FN-flygtninge, vi har forpligtet os til – og som vi jo har modtaget gennem flere årtier. Jeg synes også, det er ekstremt uambitiøst, at regeringen fremlægger en plan, der hedder 2025 Planen uden en eneste sætning, der forholder sig til de 17 globale mål i FNs 2030-agenda. Som verden ser ud i dag, synes jeg kun, det giver mening at se det nationale i en global sammenhæng. Men der er en tendens til, at vi – ikke bare her i Danmark, men i hele Europa – er ved at lukke os inde. Vi sætter hegn op for at holde andre ude, men realiteten er jo, som Barack Obama for nylig sagde så flot, at dem, der sætter et hegn op, hegner jo kun sig selv inde.«

(Artiklen fortsætter under videoindslaget)

 

De borgerlige værdier, jeg selv sætter højest, er ordentlighed, frihed og ansvarlighed. Ordentlighed betyder jo helt basalt, at man opfører sig ordentligt over for hinanden. Jeg traf meget tidligt i mit professionelle liv en beslutning om, at jeg kun vil sælge kunstværker, som jeg gerne vil se igen. Som nystartet gallerist var der selvfølgelig situationer, hvor det likviditetsmæssigt kunne være en udfordring at holde fokus på det lange perspektiv. Men netop fordi jeg var opdraget meget værdifast, valgte jeg kun at sælge ting, jeg selv kunne stå inde for. Og det er kommet mig stort til gavn senere i karrieren, hvor jeg har solgt både Munch og Jorn og faktisk har fået lejlighed til at sælge de samme kunstværker flere gange.

Frihed er for mig først og fremmest den personlige frihed. Jeg er så privilegeret tilfældigvis at være født i et land, hvor de fleste af os tager for givet, at vi kan både tænke og tale frit. Og når jeg rejser i verden, f.eks. i Kina, hvor man tydeligt mærker censuren og overvågningen, bliver jeg endnu mere opmærksom på, at det er en værdi, vi skal værne om og passe på. Men hvis man sætter hegn op for at holde andre ude, begrænser man også sin egen frihed.«

På sporet af borgerligheden: Kunsthandler Luise Faurschou Fold sammen
Læs mere

Ansvarlighed handler om at træffe valg, hvor vi tager ansvar både for os selv og hinanden og ikke mindst for dem, der kommer efter os. Og dermed for kloden. Jeg er så heldig, at jeg har valgt en profession, der gør det muligt for mig at få holdninger og arbejde til at hænge sammen. Jeg vælger at arbejde ud fra mine værdier og lade dem styre retningen. Det betyder bl.a., at jeg de seneste to år har valgt at arbejde for at udbrede kendskabet til FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling frem til 2030 – også kendt som de 17 globale mål. Jeg arbejder med flere forskellige projekter for at skabe større synlighed, diskussion og engagement omkring dem.

I min optik er 2030-målene ikke bare en plan for en bedre verden, det er PLANEN, der får det hele til at hænge sammen. Vi ved alle, at vi er nødt til at gøre noget ved vores miljøproblemer, hvis vi vil redde Jorden. Men vi kan ikke løse miljøproblemerne uden også at gøre noget for ligestilling og kvinders rettigheder, uden at gøre noget for at løse fattigdomsproblemerne og sikre, at mennesker har tag over hovedet og mulighed for at brødføde deres børn. Det hele hænger sammen, og vi er nødt til at arbejde på alle fronter på én gang for at nå i mål.

Det er en meget stor og kompliceret agenda, og derfor er det så vigtigt at få tingene helt ned på jorden og gøre dem konkrete for folk. Her er kunsten et fantastisk felt at arbejde i, fordi den skaber et ekstremt godt rum for reflektion og diskussion. Mange kunstnere er dygtige til at kondensere selv meget komplicerede sammenhænge og gøre dem sanselige for os, så vi bedre kan forstå dem, forholde os til dem og diskutere dem, uden at vi nødvendigvis skal blive enige. Vi lever i en tid med en rivende teknologisk udvikling med kunstig intelligens, robotter o.s.v. Vi har både evnerne og mulighederne for at løse problemerne. Spørgsmålet er, om vi har viljen.«

Laes mere