De 100 bedste tv-serier i verden er kåret – og der er tre danske iblandt

Britiske BBC har med hjælp fra 206 tv-eksperter fra 43 lande kåret de 100 bedste tv-serier, skabt siden år 2000.

»Borgen« bliver igen hyldet, denne gang for at være én af verdens bedste serier siden år 2000. Her er tre af seriens skuespillere fotograferet: Lars Knutzon, Sidse Babett Knudsen og Pilou Asbæk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Esben Salling
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det første par tiår efter årtusindskiftet har budt på et væld af nye – og fremragende – tv-serier, og tiden er moden til at pege på de bedste af slagsen.

Sådan lyder britiske BBCs bevæggrunde for nu at kåre verdens 100 bedste tv-serier siden år 2000 med hjælp fra 206 tv-eksperter, som alle har budt ind med deres personlige top ti. På den baggrund har man kunnet vurdere serierne i forhold til hinanden, hedder det.

»Listen er et udgangspunkt for opdagelse, diskussion og debat,« skriver BBC:

»Vi håber, at du bliver lige så inspireret og begejstret af at læse resultaterne, som vi er.«

Når man lader blikket fare ned over de 100 serietitler fra hele verden, er der tre danske produktioner iblandt.

De tre er »Borgen« med Sidse Babett Knudsen i hovedrollen, »Forbrydelsen« med Sofie Gråbøl i hovedrollen og »Broen« med Sofie Helin i hovedrollerne. De indtager henholdsvis en 40., 78. og 34.-plads på listen.

De er alle serier, der oprindeligt blev vist på DR.

Ifølge BBCs liste er de tre bedste tv-serier de seneste 21 år »The Wire«, »Mad Men« og »Breaking Bad«.

Se den fulde liste og bliv inspireret til dit skærmkiggeri herunder.