»Italienere er sortsmuskede og går med kniv«, kunne jeg læse i vores geografibog på Søndermarksskolen, og mine kammerater var jo drillesyge,« fortæller Dario Campeotto ved sit spisebord. Det er godt og vel halvfjerds år siden, han læste de nøje erindrede ord i geografibogen. Han er blevet på sit elskede Frederiksberg, hvor han også er født, men det var egentlig meningen, at familien kun skulle være her i kort tid. Hans forældre kom hertil fra Italien i 1929, og det var planen, at de skulle blive her i to år, men det blev til 35, før de rejste hjem, da faderen var blevet pensioneret fra sit job hos Fiat.
»Min mamma havde indprentet os – også mine to søstre – at vi var gæster i Danmark, og at vi skulle opføre os ordentligt og gøre et godt indtryk. Opdragelsen var ikke hård, men kærlig og stram. Vi var meget knyttede til hinanden, fordi vi var i et fremmed land, og min far var ligesom mig – han var udadvendt, og de danske kunder holdt af ham, fordi han var høflig og glad for at være til.
