»Danskerne vil helst glemme, at vi var slaveejere engang«

Vi bliver nødt til at vise begge sider af mønten, mener Anne Walbom fra Dansk Vestindisk Selskab. Hun vil bruge 100-året for salget af Dansk Vestindien til at minde os om vores fortid.

Selv om Danmark forbød handel med slaver allerede i 1803, blev slaveriet i Dansk Vestindien først ophævet i 1848. Billedet fra markedspladsen i Christianssted på St. Croix er fra omkring år 1900. Foto: Nationalmuseet Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Vi danskere kan godt lide at fremhæve alle de gode ting i vores samfund, højskolerne, andelsbevægelsen o.s.v., men vi har altså også været slaveejere engang. Det vil vi helst glemme, men det hører med for at få et helt billede af, hvad Danmark har været før i tiden.«

Sådan lyder det fra formanden for Dansk Vestindisk Selskab, Anne Walbom. Hun er dybt skuffet over, at Nationalmuseet har besluttet at droppe den stort anlagte særudstilling om Dansk-vestindiske Øer, der skulle have markeret 100-året for Danmarks salg af øerne til USA i 1917.

»Danskerne har brug for at vide noget mere om øerne. Det er en ufortalt historie, som 100-års jubilæet var en oplagt chance for at få frem,« siger hun. »Jeg synes, det er trist, ja faktisk sølle, at man sløjfer den udstilling.«

Ifølge Nationalmuseets vicedirektør, Camilla Mordhorst, er aflysningen led i en generel omprioritering af museets aktiviteter, hvor der fremover skal lægges større vægt på de faste udstillinger, herunder også præsentationen af Danmarks historie som kolonimagt. Anne Walbom forstår godt, at Nationalmuseet ønsker at gøre mere ud af Vestindien i den permanente udstilling.

»For den del af vores historie findes dårligt nok på museet i dag, det er som om, man helt har glemt den,« siger hun. »Men det ændrer ikke ved, at en stor særudstilling som den planlagte med præsentation af mange forskellige menneskeskæbner og helt ny forskning på området kunne have givet os et lidt andet syn på, hvem vi danskere er. Selvfølgelig er det en historie, man altid kan fortælle, men netop i 100-året er den mere aktuel end nogensinde, og jeg synes, man forpasser en oplagt chance for at få den fortalt.«

Styrke bånd

Der er afsat i alt tre mio. kroner på finansloven for 2016 og 2017 til markering af jubilæet, men det er endnu ikke afgjort, hvad de skal bruges til. Initiativet kom fra Dansk Folkeparti, og ifølge Alex Ahrendtsen er det vigtigt at få fortalt hele historien om Dansk Vestindien, »både de gode og de dårlige ting«. Men for DF handler det først og fremmest handler om at styrke båndene mellem Danmark og de vestindiske øer.

»Det er jo en fejring af, at vi fik solgt de øer, som ikke hørte naturligt til Danmark, og derfor er det et jubilæum, vi kan være glade for,« siger han. Om pengene skal bruges til udstilling, forskningsprojekt, film- eller TV-manuskript eller noget helt tredje, vil han ikke lægge sig fast på. Det skal først diskuteres i forligskredsen. Men han lægger ikke skjul på, at det bygningsfredningsprojekt, som foreningen BYFO har søgt to mio. kroner til, var en vigtig grund til, at jubilæet overhovedet kom på finansloven. Foreningen ønsker at istandsætte to gamle danske bygninger på øerne og indrette dem til henholdsvis erhvervsakademi og nationalmuseum.

»Det kan blive en slags hjælp til selvhjælp for øerne og samtidig bevare båndet til Danmark,« siger Alex Ahrendtsen.

Socialdemokraten Orla Hav, der er formand for Folketingets Kulturudvalg, er også positiv over for BYFOs planer.

»Det er et spændende projekt, som fortjener, at vi bakker det op,« siger han. Anne Walbom fra Dansk Vestindisk Selskab er ligeledes positiv.

»Befolkningen på øerne har ofte følelsen af, at Danmark har glemt dem,« siger hun. »BYFOs projekt er et godt forsøg på at genoprette viden og dokumentation om fortiden.«

Orla Hav finder det imidlertid også vigtigt, at jubilæet udnyttes til at skærpe danskernes bevidsthed om vores egen fortid.

»Jeg håber ikke, de tre mio. kroner alene bliver brugt på en fætterkusinefest. Jeg kan være lidt bekymret for, at man forlods har lavet et setup for, hvad pengene skal bruges til,« siger han. »Vi vil selvfølgelig lægge pres på, at der gives et helhedsbillede af de danske relationer på øerne. Det er vigtigt, at vi får vist begge sider af mønten.«