Danskerne vil have de lokale historier

En ny rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen om mediernes udvikling viser fremgang hos de lokale og regionale medier. Blandt dagbladenes trykte udgaver var der fire titler, der i 2017 øgede læsertallet, og yderligere fire titler, der holdt status quo.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen. En ny undersøgelse af danskernes medieforbrug viser en overraskende fremgang blandt de regionale dagblade
Læs mere
Fold sammen

På en måde går alting som det plejer, når det kommer til danskernes medieforbrug. Vi ser stadig mere på digitale og mobile platforme. Streaming går frem, mens flow-TV og traditionel radiolytning går tilbage.

Det viser rapporten 'Mediernes udvikling i Danmark 2018', som Slots- og Kulturstyrelsen har udsendt. Men der er også en overraskelse i rapporten.

Efter 10 år med tilbagegang er der nemlig forsigtig fremgang hos de lokale og regionale medier. Blandt dagbladenes trykte udgaver var der fire titler, der i 2017 øgede læsertallet, og yderligere fire titler, der holdt status quo. Syv ud af de i alt otte titler, der enten øgede læsertallet eller holdt status quo, var regionale dagblade eller provinsdagblade. Den størstevækst, på 14 %, havde det forholdsvis lille Horsens Folkeblad.

Det får nu ikke avisens chefredaktør, Lene Vestergaard, til at kippe med flaget.

»Hver eneste dag forsøger vi at lave den bedste mulige avis, men vi har ikke opfundet et columbusæg, der kan forklare fremgangen,« siger Lene Vestergaard.

Heller ikke rapportens bagmænd har en forklaring på den regionale succes.

»I årene 2016-2016 faldt de regionale dagblade med 26 procent. Sidste år  steg de så med 1 procent. Det er meget overraskende, og der er tilsyneladende ingen forklaring på det,« siger medieanalytiker Kasper Dalby fra Kulturstyrelsen.

Chefforsker på Danmarks medie og Journalisthøjskole Flemming Tait Svith siger, at forklaringen på de regionale avisers relative succes kan have flere årsager, ud over at de har et lokalt stof, man ikke kan finde andre steder.

»Det kan van være en del af en generel samfundsbevægelse med et større lokalt engagement,« siger Flemming Tait Svith, der henviser til regeringens bestræbelser på at gøre op med polariseringen af landet og fremme en mere decentral struktur.

»Samtidig er der også flere lokale medier end for bare ti år siden, der har fokus på deltagerdemokrati og bedriver løsningsorienteret journalistik,« siger Flemming Tait Svith.