Danskerne skal på banen: »DR og de private dagblade skal ikke have en masse privilegier på forhånd«

Kulturministeren skyder så småt gang i medieforhandlingerne. Det første skridt er en helt åben dialog med danskerne om deres ønsker, men det ligger stadig fast, at DR skal fokuseres, og licensen være lavere.

Foto: Asger Ladefoged. Kultur- og kirkeminister fra Liberal Alliance Mette Bock går nu i gang med et arbejde, der skal munde ud i en ny medieaftale, som skal træde i kraft i 2019.
Læs mere
Fold sammen

Mette Bock (LA) er klar til at tage livtag med medieområdet og skyder nu gang i en proces op til de egentlige politiske forhandlinger. Det første skridt er at høre forbrugerne. Hvad vil vi egentlig gerne have? Og på hvilke platforme? Kulturministeren vil i den kommende tid arrangere en række møder med borgere rundt omkring i landet for at få deres besyv med, og til maj lancerer Kulturministeret en portal til formålet.

Mette Bock, du vil inddrage borgerne forud for medieforhandlingerne. Hvad forestiller du dig, at de kan bidrage med?

»Jeg tror faktisk, at danskerne er ret kloge, og jeg tror, at de er mere enige om, hvilket medieindhold vi skal sikre, end man umiddelbart skulle tro. Når man lytter til mediedebatten, så består den ofte af de samme sammenstød. Danske medier ønsker at begrænse DR, og er »X Factor« public service eller ej? Fokus er typisk på noget, som nogle ikke vil have. Jeg vil starte et andet sted og spørge: Hvad vil vi have? Hvad er det for et dansksproget indhold, som vi skal sikre er til rådighed? Derefter kan vi så begynde at diskutere, hvem der skal levere og distribuere det indhold, som vi beslutter os for, at vi skal have. Og der er jo ingen, der siger, at det kun er statsfinansierede medier, der kan levere public service-indhold. Vi skal først til allersidst finde ud af, hvordan det skal finansieres – ellers risikerer vi at låse debatten.«

Hvad får dig til at tro, at der i befolkningen er en større enighed om ønsket til medieindhold, end man umiddelbart skulle tro?

»Foreløbig er det min intuition, og jeg bliver måske dybt skuffet. Men jeg tror, at der er en kerne af indhold, som vi alle gerne vil have adgang til. Eksempelvis troværdig nyhedsjournalistik, ordentlig debat og indhold af høj kvalitet til børn. Derfor vil jeg også gerne have andre politikere med rundt i landet, så vi får et fælles møde med befolkningen, uanset om vi kommer fra rød eller blå blok. Jeg tror, at det er et godt udgangspunkt, hvis vi politikere i første omgang holder mund og i stedet prøver at fornemme, hvad danskerne egentlig gerne vil have.«

Hvis man skeler til tidligere meningsmålinger om medier, så er der en vis sandsynlighed for, at folk gerne vil betale mindre i licens og på samme tid have mere indhold. Er der ikke en reel fare for, at det bliver lidt ligegyldigt, hvad lægmand byder ind med, og at medieforhandlingerne alligevel ender som et mellemværende mellem politikere og branchen?

»I sidste ende bliver det et mellemværende mellem politikerne, fordi det er os, der skal diskutere et forlig på plads. Men det kunne jo være, at vi endte med et bedre resultat, når vi tager en bredere diskussion og har god tid til den.«

Du vil have en åben dialog, men du har jo en dagsorden, da det er en del af regeringsgrundlaget, at licensen skal sænkes, og at DR skal fokuseres og have færre kanaler …

»Men der står meget, meget lidt i regeringsgrundlaget, og det her handler jo ikke kun om DR. Det handler også om vilkårene for gamle private medier og alle de nye små medier. Vi kommer ofte til at diskutere DR og kun DR, fordi DR fylder så meget, men der er en rivende udvikling i gang i hele medieverdenen, og som lovgivere skal vi finde ud af, hvordan vi kan skabe nogle gode rammer for medieverdenen, så vi sikrer adgang til godt indhold. Min dagsorden er positiv, og handler ikke om at nogle medier skal begrænses eller ikke lave bestemt indhold, men det afgørende er ikke, om det er offentligt eller privatejede medier, der stiller det til rådighed. Det afgørende er, at det er der.«

Men det er regeringens – og dermed din – dagsorden, at DR skal fokuseres, og at licensen skal sænkes?

»Ja, der er det, men det er en lillebitte del af den her diskussion. Finansieringen er ikke afgørende. Indholdet er den grundlæggende diskussion.«

Er du parat til at ryste posen og begynde helt forfra? Tænketanken Cepos har eksempelvis foreslået, at staten i stedet for at finansiere institutioner som DR, støtter borgernes medieforbrug ved at give dem en medievoucher, som de kan bruge, som de vil.

»I løbet af de næste måneder vil jeg gøre mig rigtig meget umage med ikke at falde i den grøft, hvor jeg siger, at der er noget, som jeg ikke vil. Jeg vil være et ubeskrevet blad, for hvis jeg først begynder at udtale mig kontant om noget, så bliver diskussionen låst. Jeg vil holde min mund og facilitere diskussionen, så andre kan komme til orde.«

Annoncekronerne og de penge, som vi bruger til abonnementer, går i stigende grad til udenlandske medier. Det rammer de privatejede medier, men ikke de statsfinasierede medier – og forskubber dermed magtbalancen mellem statslige og private medier. Er det noget, som der skal gøres noget ved?

»Ja, og det er noget af det, som vi skal diskutere, når vi har fået danskernes input og derefter går i dialog med branchen. Det er en dybt alvorlig problemstilling, og det er jo derfor, at vi har skrevet noget helt konkret om DR i regeringsgrundlaget, for vi skal have rimelige konkurrencevilkår. Hvis der ikke er rimelige konkurrencevilkår, så får vi ikke det mangfoldige mediebillede, som er demokratiets salt, og problemstillingen rækker i virkeligheden ud over DR. I 1918 havde vi 156 forskellige dagblade i Danmark. I dag er medieudbuddet konsolideret og koncentreret hos ganske få udbydere. Det er så opmuntrende, at vi også har et vækstlag, hvor bittesmå medier skyder op. Det er medier, som bliver født på en anden tids præmisser, end det har været tilfældet for både DR og de private dagblade, og vækstlaget skal have mulighed for at slå rod. Det kan være meget svært, hvis mediebilledet er domineret af nogle få mastodonter. DR og de private dagblade skal ikke have en masse privilegier på forhånd, for så tror jeg faktisk, at vi taber de nye generationer på gulvet. Jeg kan godt blive bekymret for, at både vi politikere og mediebranchen er prægede af fortidens tankesæt og optaget af at sikre det eksisterende – i stedet for at skabe en ny mediefremtid. Det kan borgerne hjælpe med, for de er i virkeligheden ikke ret optagede af mediebranchen, eller hvad der foregår på Christiansborg. De er optaget af, hvordan de får fat i det medieindhold, som de gerne vil have.«