»Gud trak tilsyneladende sin hånd til sig,« skrev Berlingskes journalist Jens Ejsing torsdag, efter at en ung kristen missionær var blevet dræbt, da han forsøgte at få kontakt til den isolerede stamme af indfødte, der bor på North Sentinel Island i den indiske øgruppe Andamanerne.

Ved første besøg blev den 26-årige John Allen Chaus medbragte bibel gennemboret af en pil, ved andet besøg ramte pilene ham selv. De indiske fiskere, der havde bragt ham til North Sentinel Island, så fra deres båd, at hans døde krop blev slæbt ind i øens skov af stammens krigere. Gud havde trukket den beskyttende hånd væk.

Den 26-årige John Allen Chau (til højre) blev dræbt af indfødte på den isolerede ø North Sentinel Island. Nu diskuterer nettet om drabet var berettiget selvforsvar. På billedet, taget nogle dage før afrejsen mod Andamanerne, står han sammen med lederen af en sydafrikansk fodboldskole, Casey Prince.
Den 26-årige John Allen Chau (til højre) blev dræbt af indfødte på den isolerede ø North Sentinel Island. Nu diskuterer nettet om drabet var berettiget selvforsvar. På billedet, taget nogle dage før afrejsen mod Andamanerne, står han sammen med lederen af en sydafrikansk fodboldskole, Casey Prince. AP Photo Sarah Prince

Efter drabet på John Allen Chau bredte der sig hurtigt en debat på de globale sociale medier om, hvorvidt missionæren havde fortjent den skæbne, han fik, og om øboerne havde ret til at forsvare deres territorium med fatale følger for den ubudne gæst.

Også i Danmark valgte debattørerne side. I tråden under Berlingskes Facebook-henvisning til Jens Ejsings artikel skrev en Thomas Sørensen: »Gid vi nordboere ikke havde overgivet os til de kristne missionærer i sin tid ... Det er flot at holde udefra kommende religiøse forkyndere stangen!«

Han fik hurtigt svar på tiltale fra Christian Hansen, der mente det omvendte: »Ordet SKAL forkyndes på den ene eller anden måde, han var en troshelt, æret være hans minde.«

Men drabet på amerikaneren rejste en lang række andre spørgsmål, som stadig optager de sociale medier. Berlingske har interviewet to danskere, der hver især har bidraget til debatten med deres områder af ekspertise.

»Min hovedregel er, at folk må missionere hvad de vil, og hvor de vil,« siger Niels Ivar Larsen.
»Min hovedregel er, at folk må missionere hvad de vil, og hvor de vil,« siger Niels Ivar Larsen.

31-årige Rasmus Steen er bachelor og specialestuderende i indoeuropæiske sprog og har studeret truede folkeslags sprog, heriblandt nuristansprogene, der tales af et folk, der levede totalt isoleret i et hjørne af Afghanistan indtil 1890erne. Ligesom den 55-årige Niels Ivar Larsen, der er journalist, filosof og medlem af PEN, mener Rasmus Steen, at det var forkert af den 26-årige at tage kontakt til øboerne. Men derefter hører enigheden op.

Var det forkert af den 26-årige missionær at forsøge at få kontakt med de indfødte på North Sentinel Island?

Rasmus Steen: »Ja, det var fuldstændigt vanvittigt, og når man læser hans kommentarer på Instagram, kan man se, at kæden er hoppet helt af for ham. At han ser sig som øboernes store frelser på trods af, at de allerede har angrebet ham tidligere.«

Niels Ivar Larsen: »Ja, forkert og forkasteligt. Han brød indisk lov og kan teoretisk set have bragt stammen i livsfare, hvis han har smittet dem med sygdom.«

Hvordan opfatter du det, der åbenbart var hans ærinde: at missionere?

Rasmus Steen: »Jamen, det er da en ganske usympatisk idé. Det er et velkendt historisk faktum, at store religioner har jævnet lokale kulturer og livsformer. Der findes hybridreligioner, hvor en ny religion har overtaget, men har optaget undertoner af den gamle oprindelige religion, men som hovedregel går små kulturer under.«

»Det er et velkendt historisk faktum, at store religioner har jævnet lokale kulturer og livsformer,« siger Rasmus Steen.
»Det er et velkendt historisk faktum, at store religioner har jævnet lokale kulturer og livsformer,« siger Rasmus Steen.

Niels Ivar Larsen: »Min hovedregel er, at folk må missionere, hvad de vil, og hvor de vil. Jeg kan generelt ikke hylde et dogme om, at der skal findes menneskelige populationer, som verden er afskåret fra at have samkvem med. Samtidig har jeg set folk fryde sig over drabet, hvilket jeg finder dybt usympatisk. Her gør man en enkelt mand til repræsentant for hele den vestlige kolonihistorie og gør stammen til en heroisk modstandsbevægelse, der straffer imperialisterne. Det er jo et ideologisk misbrug. Hvis man isolerer folkeslag fra det menneskelige fællesskab, gør man dem til eksemplarer i en menneskelig zoologisk have, der sikkert vil glæde antropologer samt dem, der hader den moderne civilisation og ønsker et naturromantisk modbillede. Jeg synes, vi skal kontakte de ukontaktbare stammer, men selvfølgelig gøre det på en forsvarlig måde, der ikke bringer dem i fare. Og det skal vi, fordi vi da bedre kan beskytte dem, end hvis de bliver udsat for sporadiske kontakter, som i dette tilfælde. Vi skal så at sige tage styringen over kontakten, så at den kontakt bliver så skånsom som muligt.«

Var det i orden, at de indfødte satte sig til modværge mod hans besøg, så det endte med hans død?

Rasmus Steen: »Jeg synes da ikke, at det er ønskeligt, men det er bedre, at han bliver slået ihjel, end hvis de alle var blevet udslettet af en medbragt sygdom. Man kan også sammenligne deres modstand med den ret, en moderne stat har til at beskytte sine egne grænser. Selv i de mest civiliserede samfund har man ret til at forsvare sig mod en mand, der svinger med en kniv på gaden, og det er faktisk, præcis hvad han har gjort i form af den trussel, medbragt sygdom eller øvrige eksistentielle trusler som kommerciel udnyttelse eller organiseret kriminalitet udgør for sårbare befolkninger.«

Niels Ivar Larsen: »Jeg kan selvfølgelig godt se formildende omstændigheder ved drabet og måske også gå med til, at det er en form for nødværge. Men hvem siger, at de ikke kunne have signaleret en afvisning eller gemt sig på øen i stedet for? Jeg synes ikke, at man kan unddrage sig enhver moralsk vurdering, blot fordi man står uden for den etablerede retsorden.«

På dette foto fra 2004 taget af den indiske kystvagt, ses en indfødt på North Sentinel rette sin bue og pil mod kystvagtens helikopter.
På dette foto fra 2004 taget af den indiske kystvagt, ses en indfødt på North Sentinel rette sin bue og pil mod kystvagtens helikopter. HANDOUT

Niels Ivar Larsen, du skriver på Facebook, at der er noget »uværdigt« ved mennesket i dets naturtilstand? Hvad mener du med det?

Niels Ivar Larsen: »På nogle måder er de sikkert avancerede, og har en særlig forståelse for urter og lignende. Men der er en grund til, at vi har udviklet civilisationen. Naturtilstanden er ingen idyllisk campingtur. Det er præget af sygdom, afsavn, overtro og fremfor alt præget af ekstrem vold. Jeg har set det anslået, at totredjedele af verdens jæger-samlersamfund lever i en form for permanent krigstilstand. Jeg kan ikke se, hvorfor et folk nødvendigvis skal leve på den måde, hvis man kan få dem til at forstå, at man godt kan leve mindre aggressivt. Men det rejser svære spørgsmål. Vi risikerer at gøre mere skade end den, de forvolder på sig selv. Hvis vi konkret skulle forhindre dem i at slå hinanden ihjel, indebærer det jo en massiv kontakt.«

Niels Ivar Larsen mener,  at der er noget »uværdigt« ved mennesket i dets naturtilstand – hvad tænker du om det?

Rasmus Steen: »Det lyder som et argument fra kolonitiden. At primitive folk skal påtvinges civilisationen, fordi de ikke forstår, hvad de går glip af. Det kan sagtens tænkes, at dødeligheden blandt øboerne er forholdsvist høj, men man skal ikke undervurdere primitive folks viden om sundhed. Desuden er det i praksis meget svært at hjælpe en befolkning uden samtidig at påføre dem alle mulige andre risici.«