Danskere i den finske vinterkrig

Før og nu

Selv om Danmark ikke officielt sendte soldater ud for at kæmpe for demokratiet i 1930rne og 1940rne, så kan vi dog bryste os med, at der var unge mennesker, der drog afsted for at kæmpe i Den spanske Borgerkrig og i den såkaldte Vinterkrig, hvor Finland forsøgte at forsvare sig mod Sovjetunionens angrebskrig. Mens de spaniensfrivillige i efterkrigstiden blev rost for deres indsats, var der stille om de finlandsfrivillige. Det skyldtes delvis, at nogle af disse unge idealistiske og naive frivillige lod sig forlede til at gå i nazistisk tjeneste og bl.a. sendtes til Østfronten. De frivillige var en blandet gruppe unge mænd, og der var også senere frihedskæmpere som »Citronen« (Jørgen Hagen-Schmidt) og »Tom« (Josef Søndergaard) blandt dem.

30. januar 1939 angreb Sovjetunionen for at erobre finske landområder. De andre nordiske lande havde allerede forinden klargjort, at finnerne ikke skulle regne med militær hjælp. Krigen blev forfærdende hård, og skulle komme til at koste 70.000 finner og 250.000 russere livet. Den danske presse var underlagt en vis selvcensur, og chefredaktørerne havde aftalt med Udenrigsministeriet, at man ikke skulle provokere Sovjetunionen med for ensidigt pro-finske artikler. Berlingske Tidendes reportager var ganske vist forsigtige, men ingen kunne være i tvivl om, at avisen var på finnernes side.

Mere end 1000 danskere drog afsted for at kæmpe og hjælpe finnerne. De var drevet af solidaritet med den nødstedte finske nation, af antikommunisme og af eventyrlyst. Hovedparten blev finansieret af private, og grosserer P. M. Daell ledede projektet. Danskerne blev næsten alle stationeret i Uleåborg i bunden af Den botniske Bugt. Dog med undtagelse af en række flypiloter, der var placeret på luftbaser. Fire danskere mistede livet, herunder tre danske piloter, der døde under luftdueller, men ellers kom danskerne ikke i kamp. For inden de skulle afsendes til fronten trængte de sovjetiske styrker så langt frem, at finnerne følte sig tvunget til at indgå en fredsaftale. Det skete 13. marts 1940 og betød store landafståelser til Sovjetunionen og en reel politisk underkastelse.

En del af de danske frivillige forblev i det finske forsvar og blev stationeret i Hangø i det sydlige Finland. Andre drog hjem i april 1940. Atter andre deserterede til de engelske styrker, der kæmpede i Nordnorge ved Narvik.

De danske frivillige vendte hjem til den besynderlige besættesessituation i Danmark, og en af dem fortalte siden Berlingske Tidende: »Vi havde planlagt at marchere gennem København i fuld finsk uniform, men tyskerne nedlagde forbud, da vi lagde til kaj. I stedet fik vi civilt tøj, som Daells Varehus (til en yngre generation: Varehus i København) sendte ned til skibet. Derefter gik vi enkeltvis i land«.