Danske muslimer kalder coronavirus Allahs straf til de vantro

Hundreder har liket et dansk Facebook-opslag, der beskriver coronavirus som Guds måde at tvinge »kuffar« til at tildække sig og til at afstå fra at give hånd. »Hævdvunden tradition«, siger professor på Københavns Universitet.

Er coronavirussen, der får nogle til at bære maske, Allahs måde at sige fra over for niqabforbud? Det mener en Facebook-gruppe. Dette arkivfoto forestiller en dansk kvinde under en demonstration imod tildækningsforbuddet i august 2018. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Knap 600 har til dato liket en dansksproget Facebook-side, der beskriver coronaepidemien som Allahs måde at tvinge de vantro til at tilpasse sig muslimske sædvaner, såsom at tildække ansigtet og undgå at give hånd til det modsatte køn.

»En lille virus fik kuffar (vantro, red.) til at gøre det, de bekæmper,« skriver en anonym person på Facebook-siden, der kalder sig Profetens Budskab.