Det vigtigste for gæsterne på et dansk museum er, at medarbejderne er venlige og imødekommende. Og allernederst blandt de ting, vi sætter pris på ved et museum, er »muligheden for at deltage aktivt«, der ligger lige under »formidling med brug af digitale medier«.
Det viser den nationale brugerundersøgelse af de statsstøttede museer, som hvert år gennemføres af Slots- og Kulturstyrelsen. Resultaterne fra 2017 er netop offentliggjort, og igen i år har aktiv deltagelse fået den laveste karakter, når museumsgæsterne skulle vurdere kerneydelser og services på det museum, de lige har besøgt.
»Det er interessant, at muligheden for at deltage aktivt rangerer så lavt. Vi har ellers mange gæster, der ønsker at interagere endnu mere med udstillingen, end vi tilbyder i dag. Det er min oplevelse, at folk gerne vil engagere sig fysisk, og at de gerne selv vil forme deres museumsoplevelse. Men måske kan det føles påtrængende, hvis det bliver et krav at deltage aktivt. Det kan lugte lidt af pligt og lektier,« siger Søren Bak-Jensen, direktør for Arbejdermuseet i København, der blandt andet tilbyder aktiv deltagelse på »Børnenes arbejdermuseum«, hvor man kan leve sig ind i livet som arbejderbarn i 1930erne.
At museumsgæster vurderer muligheden for aktiv deltagelse lavt i brugerundersøgelsen, står i slående kontrast til, at kulturinstitutionerne selv lægger så stor vægt på brugerinddragelse.
»Svarene i brugerundersøgelsen hænger ikke sammen med udviklingen inden for de seneste ti år. Museer som Tirpitz og Moesgaard er hamrende populære, og de appellerer da i den grad til folk med deltagelse og aktiviteter. Den Gamle By har voldsom succes med sin levendegørelse af historien, og Limfjordsmuseet i Løgstør tiltrækker tusindvis af gæster, der gerne vil med ud i vandet og kigge på fisk. Folk vil gerne være med i fortællingen. De vil gerne inddrages - det viser både al erfaring og al forskning,« siger lektor Ane Hejlskov Larsen, leder af det museologiske forskningsprogram ved Aarhus Universitet. Hun har også et bud på, hvorfor brugerundersøgelsen siger noget andet.
Museumsvante gæster har ikke brug for hjælp
»Det er kernebrugerne af museerne, der svarer på brugerundersøgelsen. Vi hører ikke fra dem, der har valgt museerne fra. En traditionel museumsoplevelse er meget synsbaseret. Vi ved, at aktiv deltagelse - at røre og føle ved tingene, at lytte i stedet for at se - kan være et hjælpemiddel til at lære. Og de, der i forvejen besøger museerne, har måske ikke så meget brug for hjælpemidlerne, fordi de har den nødvendige viden i forvejen,« siger museumsforskeren.
At muligheden for aktiv deltagelse betyder mindst for de mest museumsvante gæster, kan måske læses af, at aktivering generelt får dårligst karakterer på kunstmuseerne, hvor det er kvaliteten af selve udstillingen, der har størst betydning.
»Er resultatet et udtryk for, at vores museumsgæster er trætte af at være aktive medskabere og foretrækker at betragte museets kunstværker i andægtig stilhed? Er deltagelse i virkeligheden vigtigere for institutionerne end for museumsgæsterne? Vores erfaringer og undersøgelser på kunstmuseet ARoS giver os grund til at tro noget andet. Måske handler det snarere om mangelfuld erfaring med deltagelse,« reflekterer museumsdirektør for ARoS Erlend Hoyersten og formidlingschef Marianne Grymer Bargeman i rapporten om brugerundersøgelsen.
Der er mere museumsdebat på side 4-5