Danske museer overvejer drastiske tiltag efter stigende energipriser. Men på Nationalmuseet er historien en helt anden

Hver femte museumschef forudser fyringer eller andre reduktioner i personalet i 2023, siger Organisationen Danske Museer, inden et møde med kulturminister Jakob Engel-Schmidt onsdag eftermiddag.

Rane Willerslev er direktør på Nationalmuseet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man kan ikke bare give opmagasineret dansk kulturarv en uldsweater på og skrue ned for varmen.

Derfor er de danske museer under et meget stort udgiftspres, som nu får mange museer til at overveje en række drastiske tiltag, siger Organisationen Danske Museer (ODM) til Berlingske.

Med de stigende energipriser har museerne egentlig kun ret få muligheder: Færre udstillinger, færre åbningsdage, fyringer eller at skrue ned for temperaturerne i magasinerne, så kulturarven kommer i fare, siger Nils Jensen, der er direktør i ODM.

ODM har foretaget en undersøgelse blandt sine medlemmer, og tallene afspejler, hvor langt museerne kan blive nødt til at gå:

  • Hver femte museumschef forudser fyringer eller andre reduktioner i personalet i 2023.
  • Op mod hvert fjerde museum overvejer at reducere museets åbningstider.
  • Andre museer har reduceret antallet af arrangementer og skolebesøg eller har foreløbig midlertidigt lukket en eller flere museumsafdelinger.

Nils Jensen understreger, at museerne selvfølgelig er indstillet på at gøre, hvad der skal til for at sikre, at kulturarven kan bevares, men at det kan blive svært at gøre det på en måde, som ikke går ud over kvaliteten og oplevelsen for besøgende. Derudover er der grænse for, hvor meget der kan spares.

»Museerne må selvfølgelig tilpasse sig markedets vilkår, og vi ønsker ikke, at staten skal understøtte den daglige drift  i denne sammenhæng. Det, vi ønsker, er direkte og nødvendig hjælp i forhold til bevaringen af kulturarven,« siger Nils Jensen, som onsdag sammen med en række andre kulturaktører skal mødes med kulturministeren, Jakob Engel-Schmidt (M), for at diskutere energikrisen.

Det hele er på spil

Ifølge Nils Jensen er der en direkte sammenhæng mellem temperaturen i magasinerne og risikoen for skimmelsvamp, og hvis der først kommer skimmelsvamp, er det meget dyrt og meget svært at komme af med igen:

»Man har ikke kunnet taget højde for, at der i nogle tilfælde er en 200 procents stigning i udgifterne til energi.«

Nils Jensen, er museerne ikke selv ansvarlige for at spare op i de gode tider for at komme de dårlige i møde?

»Jo, og det har de antageligt også gjort. Men vi har lige været gennem to års coronakrise, og der er ingen, der længere har økonomien til det her. Allerede i efteråret fyrede Museum Sønderjylland 11 medarbejdere for at have penge til energi, og det er slet ikke et enestående eksempel. Så når der ikke er flere penge at hente på eksempelvis afskedigelser, så er næste skridt, at det går ud over kulturarven.«

Hvilken kulturarv er der konkret tale om?

»Det er det hele. Alle de ting og kunstværker, man har valgt at gemme, har man jo udvalgt af gode grunde. Det er vores fælles historie, det kan gå ud over.«

ODM opfordrer derfor nu regeringen til at finde en løsning, hvor museerne bliver kompenseret for den del af ekstraudgifterne, som de ikke selv har mulighed for at skrue på, da de jo har en forpligtelse til at bevare dansk kulturarv.

Ifølge ODM forventer hvert femte museum mindst ti procent underskud på regnskabet, og i den anden ende af skalaen er det kun hver tiende museum, som forventer overskud. Det til trods for, at museerne generelt oplevede gode besøgstal i 2022, hvor de fleste er tilbage på niveauet fra før pandemiens begyndelse.

Rane Willerslev: Museerne er underlagt samme tilfældigheder som alle andre

I 2022 tog man et topmoderne magasin i Vinge i brug. Magasinet bruger kun 1 kwh pr. kubikmeter på at bevare temperatur og luftfugtighed på passende niveauer, medens et typisk klimatiseret magasin har et energiforbrug på cirka 30 kwh per kubikmeter, oplyste Nationalmuseet i forbindelse med åbningen. Magasinet er bygget af Slots- og Kulturstyrelsen og udlejes til Nationalmuseet og Det Kongelige Bibliotek. Fold sammen
Læs mere

Hvis man har pengene til store investeringer i energieffektiv klimatisering, er der gode muligheder for billigere og klimarigtig opmagasinering af museumsgenstandene.

For selvom mange museer er pressede, er de 18 museer, som hører under Nationalmuseet, ikke en del af dem. Faktisk er deres energiudgifter faldet med omkring 15 procent siden fjerde kvartal 2022, siger Rane Willerslev til Berlingske.

»Men det er klart, at museerne er underlagt samme tilfældigheder som resten af Danmark. Jeg selv er så uheldig, at mit hjem kører på gas, og at processen med at få det udskiftet har årelange udsigter. Det samme gælder jo museerne rundt omkring, som endda ofte ligger i gamle, dårligt isolerede bygninger, da det jo er i gamle bygninger, man ofte gerne vil lægge museer. Jeg mærker det selv på mit kontor, som ligger i den fredede del af Prinsens Palæ. Jeg vil tro, der er 16 grader, når termostaten står på de reglementerede 19 grader,« siger Rane Willerslev.

Nationalmuseet har de seneste femten år arbejdet med netop indeklima i magasinerne. Alligevel mener Rane Willerslev ikke, at den nuværende krise er udtryk for manglende rettidig omhu fra sine kolleger.

»Selvom vi også er pressede økonomisk, muliggør selve størrelsen af vores økonomi, at vi kan skvulpe penge lidt rundt i systemet, om man så må sige. Vi har for eksempel lavet analyser af, hvordan vi kunne spare på energien, men den slags analyser er dyre, og ikke nødvendigvis inden for rækkevidde for mindre museer,« siger Rane Willerslev.

Nils M. Jensen siger, at et forbillede for en dansk nødpulje kunne være den ordning, som blev indført i Norge i efteråret.

Det norske kulturministerium oplyser til Berlingske, at norske museer er omfattet af en støtteordning, som er rettet mod særligt energiforbrugende dele af erhvervslivet, som kan få støtte i forbindelse med stærkt øgede energiomkostninger.

I den ordning skal firmaer og andre, som modtager støtte, kortlægge deres strømforbrug, med henblik på at finde steder, hvor der kan spares på udgifterne. Hvis de i tillæg investerer i energibesparende tiltag, vil mængden af støtte stige yderligere, oplyser det norske kulturministerium.

Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt.