Danske instruktører siger nej til ulønnet arbejde

Danske instruktører lægger hundredevis af timer i deres film uden at få løn for deres arbejdet. Derfor bør det kommende filmforlig afsætte penge til idéudvikling, mener foreningen Danske Filmstruktører. Andre mener, at ulønnet arbejde er en naturlig del af branchen. » Det er ligesom med fodbold. Der er nogle få, der scorer målene og får al opmærksomheden. og så er der alle de andre, der drøner rundt på banen og laver det hårde arbejde,« siger instruktør

Christina Rosendahl og foreningen af Danske Filminstruktører mener at det ulønnede arbejde har grebet om sig Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Morten Arnfred kan slet ikke sige, hvor mange timer, han har arbejdet uden at blive aflønnet.

»Tusindvis,« lyder hans første bud.

»Ofte arbejder jeg på tre eller fire projekter af gangen, og mange af dem bliver aldrig til noget,« siger instruktøren, der har lavet 12 film, siden han debuterede med » Måske ku’ vi« i 1976.

Hans arbejdsforløb er langt fra unormalt. En ny undersøgelse, som Epinion har lavet for foreningen Danske Filminstruktører, viser, at kun en tredjedel af danske filminstruktører kan leve af deres uddannelse. Langt de fleste må supplere med andre jobs. Og det er svært at nå, når en stor del af deres instruktørarbejde er ulønnet. Ifølge undersøgelsen lagde mere end hver fjerde danske instruktør over 300 ulønnede arbejdstimers sidste år.

»Alle de folk, der arbejder gratis, arbejder også professionelt.  Det er ikke, fordi vi har uddannet alt for mange, der render rundt og arbejder gratis,« siger Christina Rosendahl, der er formand for Danske Filminstruktører. Hun understreger, at problemet blandt andet skyldes den store mængde tid som instruktørene bruger på at idéudvikle og researche, før de søger støtte til deres film.

»Konkurrencen er blevet så hård, at den allerførste ansøgning du sender, skal blæse dørene ind med det samme. Der er kommet en idé om, at du skal have udviklet sit projekt til et meget højt niveau, inden man sender noget som helst til filminstituttet,« siger Christina Rosendahl, der vil gøre instruktørenes mange ulønnede timer til del af de kommende filmforligforhandlinger.

»Der vil altid være ulønnet arbejde i sådan nogle brancher, hvor mange gerne vil arbejde, men her er tallet blevet for højt. Når vi samtidig ser, at danske instruktører er meget dårligere lønnede i Danmark end i Sverige og England, så er problemet med til skubbe nogle af vores gode folk til udlandet«.

Når Christina Rosendahl taler om, at de danske instruktører er dårligere lønnede end deres svenske og britiske kollegaer, henviser hun til en undersøgelse som Copenhagen Filmfond lavede sidste år. Undersøgelsen konkluderede, at lønforskellen kunne skubbe flere danske filmfolk til udlandet.

Det tror Kim Pedersen dog ikke på. Formanden for Danske biografer medgiver gerne, at lønnen er dårligere i Danmark. Men han understreger, at ulønnet arbejde er en fast del af alle de mest ombejlede kunstneriske brancher. Også udenfor Danmarks grænser.

»Man siger, at alle Hollywoods taxachauffører kører omkring med et hjemmelavet manuskript i bilen - i håb om at de en dag kommer ud og køre med en magtfuld filmperson, de kan præsentere det for. Sådan er filmindustrien,« siger Kim Pedersen, der også vil være forsigtig med at afsætte penge til idéudvikling.

»Hvis man åbnede op for, at ideudviklingen skulle aflønnes, så har jeg da også et par fremragende ideer, jeg gerne vil betales for. Det er da klart, at den danske stat ikke bare kan spendere penge uden at vide om der er hold i den idé, jeg er kommet med,« siger Kim Pedersen.

Det er Claus Ladegaard for så vidt enig i. Men den konstituerede direktør for Det Danske Filminstitut siger også, at der er for meget ulønnet arbejde i branchen.
»Vi har bevidst lagt en større vægt på ideudviklingen af projekterne de sidste par år, så ja, der skal laves et vist forarbejde. Vi har så den praksis, at dem, der får støtte og kan dokumentere en arbejdsindsats, kan lægge noget af det arbejde ind i et senere produktionsbudget.« Claus Ladegaard vil gerne diskutere om den del af budgettet skal være større fremover. Til gengæld kommer der næppe flere midler til dem, der ikke kommer igennem med deres idé.

»Der løser ikke problemet for dem, der ikke kommer igennem nåleøjet, men det kan være med til at løfte kvaliteten hos de projekter, vi får udviklet,« siger han.
Tilbage til Morten Arnfred, der ofte finansierer sine film ved at lave mindre jobs eller undervise. Af samme grund bakker han også op om forbundets idé. Han har bare svært ved at se, at den er realistisk.

»Vi ved jo, at alle gerne vil lave film og midlerne er blevet færre,« siger Morten Arnfred og fastslår, at det nok bare er sådan, det er.
»Det er ligesom med fodbold. Der er nogle få, der scorer målene og får al opmærksomheden. og så er der alle de andre, der drøner rundt på banen og laver det hårde arbejde,« slutter Morten Arnfred.