Danske filminstruktører vil konkurrere med »Star Wars« og »Vikings«

Hvis dansk film skal kunne konkurrere med internationalt indhold, er vi nødt til at producere storfilm, lyder det fra Danske Filminstruktører. Men forslaget forudsætter økonomisk støtte fra streamingtjenester som Netflix.

06BKU20161118-115442-2BM-15.jpg
Debatmøde: Hvordan får vi flere kvinder i dansk film?, afholdt af Det Danske Filminstitut i Cinemateket, København. Deltagere: Anne Sophia Hermansen (ordstyrer), Jenny Lund Madsen, Kim Pedersen og Christina Rosendahl. Her Christina Rosendahl. Fold sammen
Læs mere

Danske science fiction-film, historiske film og vikingefilm: Storfilm med budgetter på over 25 millioner kroner skal være en del af fremtiden, hvis danskproduceret indhold skal kunne konkurrere med udenlandske film- og TV-serier, lyder det fra interesseorganisationen Danske Filminstruktører i et nyt forslag til Medie­forliget 2019-2022.

»Der kommer en tsunami af udenlandsk, særligt amerikansk, indhold fra digitale tjenester, som gør, at dansk film risikerer at blive et lille hjørnekontor i danskernes medieforbrug. Vi skal kunne møde den kæmpekraft, der kommer udefra,« siger Christina Rosendahl, formand for Danske Filminstruktører.

Organisationen foreslår derfor blandt andet en oprettelse af en storfilmspulje, der skal finansiere op til to spillefilm og to dokumentarer om året, der alle kan betegnes som storfilm. Pengene skal blandt andet komme fra licensmidler, der rykkes ind i public service-puljen, hvor Danske Filminstruktører forestiller sig, at storfilmsstøttemodellen skal ligge. Derudover foreslår de, at internationale streamingtjenester skal bidrage økonomisk til dansk film.

Er det realistisk at få streamingtjenesterne ind i forretningsmodellen?

»Det er en politisk beslutning om, hvordan vi vil sikre dansk indhold på langt sigt. Ni andre lande i Europa har indført engagementsforpligtelse eller afgift på streamingtjenesterne. Der er ingen tvivl om, at vi er ved at sakke bagud. De store film- og medielande Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien har allerede gjort det. Vi skal ind i den kamp, de andre er i fuld gang med, ellers bliver konkurrencen med vores film- og mediebranche skævvredet,« siger Christina Rosendahl.

Selv om danske titler stadig sælger mange billetter i biografen, og dansk film har en af de største hjemmemarkedsandele i verden uden for USA, er branchens indtjening faldet drastisk i de senere år. Det skyldes blandt andet, at indtjeningen fra DVD-markedet stort set er forsvundet, men også at en række film er blevet helt forbigået af publikum, Normalt sælger danske film mellem 25 og 30 procent af billetterne i danske biografer, men i 2016 faldt andelen til 21 procent og sidste år til 20 procent.

»Vi har en gigantisk økonomisk udfordring, som vi også havde under det seneste medieforlig – den er endnu værre nu, og den skal vi have løst. Og vi er nødt til at omstille filmstøttesystemet, så det møder publikum, hvor de er. Vi skal ikke bare lave store, meget kommercielle film. Vi skal forstå, hvordan mennesker opererer digitalt, og hvordan og hvor de ser deres film. Folks vaner har ændret sig,« siger Christina Rosendahl.

Når der er økonomisk krise, begynder alle at lave lidt det samme, lyder det fra Christina Rosendahl. Storfilmene er nødvendige, fordi dansk film har brug for, at der bliver lavet meget forskelligartede film med varierende budgetstørrelser.

»Vi vil have sprængt den gyldne middelvej, som det hele kan risikere at befinde sig på, i stykker. Meget af det, der kommer væltende ind over os fra udlandet, er højt profilerede og ambitiøse film og TV-serier. Vi har talentet til at komme op og måle os med det, men det er ikke underligt, at vores filmfolk bliver lokket til at rejse udenlands for at få muligheden for at arbejde med væsentligt større budgetter. Det kunne blive attraktivt for alle danske filmfolk at lave film i Danmark, hvis vilkårene var bedre for at folde sig mere ud,« siger Christina Rosendahl.

Instruktørernes forslag om en storfilmspulje kommer efter, at man til den nuværende filmaftale fik oprettet et såkaldt lavbudgetinitiativ, der skulle give flere instruktører mulighed for at debutere med spillefilm på små budgetter. Adskillige lavbudgetfilm er blevet produceret, men kun enkelte har trukket et større publikum i biografen.

Direktør i brancheforeningen Danske Biografer, Kim Pedersen, har hyppigt kritiseret lavbudgetinitiativet for at ødelægge interessen for dansk film, men heller ikke storfilmspuljen får umiddelbart hans velsignelse. Det skyldes, at filminstituttet risikerer at miste manøvredygtighed i støtteuddelingen.

»Med den suppedas dansk film sidder i, er Danske Biografer modstandere af »puljer«. Det være sig »lavbudgetpulje«, »ungdomsfilmpulje« eller »storfilmpulje«. Det er netop den slags detailstyring, som har tvunget dansk film i knæ. Det indsnævrer instituttets muligheder for at sikre, at kun de bedste projekter af alle indkomne får støtte. Kun det bedste skal støttes – og det skal ske fra toppen – om så støtten gives på grundlag af et budget på tre eller 50 millioner kroner,« siger Kim Pedersen, der dog ønsker at bevare den nogenlunde ligelige fordeling mellem kunstneriske og kommercielle film, der har eksisteret i årevis.

»Biografgængerne, som jo elsker danske film, har krav på kun at blive præsenteret for det ypperste,« siger Kim Pedersen.

Oplægget til filmaftalen 2019-2022 fra filminstruktørerne er et af flere, der i disse dage bliver præsenteret af filmbranchens parter, og i morgen præsenterer Det Danske Filminstitut sit eget oplæg.