Danske film skal online tidligere

Et såkaldt »premium-vindue« skal give danskerne digital adgang til nye danske film tidligere – og samtidig styrke filmbranchens skrantende økonomi.

I de kommende år vil det blive muligt at få hurtigere adgang til enten at købe eller leje danske film online i et såkaldt »premium-vindue«. Foto: Nordisk Film Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fremover skal det være muligt hurtigere at få adgang til enten at købe eller leje danske film online. Et såkaldt »premium-vindue« med nye danske film, hvor man ved enten at købe eller leje til en væsentligt højere pris end de nuværende abonnementsordninger kan se de danske filmnyheder ganske kort tid efter biografpremieren, skal være med til at rette op på det indtægtstab, som faldet i bl.a. DVD-salget har påført filmbranchen.

Premium-vinduet er en del af Filminstituttets oplæg til en ny filmaftale. Men Nordisk Film, der med både biografer, produktion og distribution af film er Danmarks største aktør på filmmarkedet, er allerede på vej med en amerikansk inspireret ordning, fortæller direktør Allan Hansen:

»I USA giver man typisk tre-fire uger i et særligt vindue, hvor man kun kan købe filmen, efter at den har haft biograf- premiere, men inden den bliver frigivet til udlejning,« fortæller han. »De fleste store amerikanske filmselskaber er gået ind, og allerede i år forventer man i USA, at det er et to mia. dollarmarked – et marked, som er steget med 70 procent det seneste år.« Modsat DFI mener jeg at denne ordning skal gøres tilgængelig for alle film butikker på nettet, og ikke kun danske tele- og kabeloperatører«

Lille fortjeneste

Hvor DVD-markedet giver mulighed for både at leje og købe film, giver det digitale marked herhjemme indtil videre kun mulighed for at leje film online. Og der skal udlejes mindst tre film for at give samme indtægt som salg af én film, vurderer Allan Hansen, som mener, det skal være op til de private markedsaktører selv at etablere en premium-ordning i stedet for, at det offentlige skal diktere noget, som branchen bare ender med at tabe penge på.

»F.eks. er det mit indtryk, at man vil regulere biograferne yderligere og forringe den eksklusivperiode, de har, inden filmene bliver tilgængelige online eller på DVD,« siger han. »Man tager ikke højde for, at uden en dialog med biograferne risikerer man at forringe deres betingelser for afregning. Og det er trods alt stadig biograferne, der er det største og mest sikre indtægtsvindue overhovedet.«

Filmproducent Regner Grasten er generelt meget positiv over for Filminstituttets oplæg, men understreger, at det er vigtigt, at producenterne selv kan bestemme, hvor lang tid den enkelte film skal gå i biograferne, inden den sendes ud digitalt eller på DVD.

»Min holdning har altid været, at hver film har sit eget liv. Du kan lave en lille kunstnerisk film, der kun skal have to måneder i biografen, inden den sendes ud, og så en film som »Hvidstengruppen«, hvor vi ventede seks-syv måneder med at sende den ud digitalt. Det er logik for syvårige, at hvis en film er set af 765.000 mennesker, vil de samme mennesker ikke købe den på DVD for 149 kroner bare to måneder efter,« siger han.

»En fleksibel ordning vil også styrke biograferne, bl.a. vil det give en større dynamik, hvis de også tager de vanskelige film ind.«

Politisk bliver ideen om et premium-vindue modtaget med begejstring:

»Det er et fantastisk indspark, og kunne det være med til at finansiere noget af filmstøtten, ville det være dejligt,« siger Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen. Også Venstres Michael Aastrup Jensen støtter ideen varmt.

»Hvis en film ikke er en succes i biografen, kan der være en god forretning i at lægge den op på en streamingtjeneste, for så vil flere måske se den,« siger han.

Til gengæld er begge skeptiske over for at ændre på perioden, fra en film går i biografen, til den kan ses på internettet.

»Jeg kan godt forstå, at biograferne bliver nervøse. Vi bliver nødt til at undersøge, hvad det vil betyde for biograferne, hvis vi gør den periode kortere. Vi må indhente nogle erfaringer fra udlandet, inden vi beslutter os,« siger Alex Ahrendtsen, mens Michael Aastrup Jensen endnu ikke har lagt sig fast på, om det er en ændring af biografvinduet eller andre tiltag, der skal til, for at dansk film kan beholde den kunstneriske førertrøje.

»Det interessante for mig er spørgsmålet om brede film kontra kunstfilm. Det er vigtigt, at de, der betaler gildet, d.v.s. skatteyderne, også får noget for pengene. Altså nogle film, de gerne vil se,« siger han. »Jeg tror, at hvis dansk film skal have succes i fremtiden, skal det være film, som virkelig kan samle Danmark.«

Realistisk opbakning

Spørger man Allan Hansen fra Nordisk Film, hvad der er den største udfordring for dansk film de kommende år, lyder svaret:

»Der er allerede rigtig mange reguleringer i de nuværende støttevilkår, som bestemmer, hvordan indtægtsstrømmene fordeles mellem biograf, DVD, VOD, betalings-TV osv. Jeg tror ikke, at yderligere offentlig regulering vil gavne. Jeg synes ikke, man respekterer, at der er nogle langsigtede private aktører, som har behov for en vis fleksibilitet for at få projekterne materialiseret,« siger han.

»Hvis man vil fastholde den overordnede kvalitet i dansk film, skal man være realistisk i forhold til den økonomiske opbakning. De seneste otte år har filmstøtten været fastfrosset, selv om ambitionsniveauet er steget konstant i samme periopde. Man kan ikke blive ved med at køre en kvalitetsagenda uden en regulering af filmstøtten og tro, at det er tilstrækkeligt kun at regulere markedsbetingelserne.«

Forhandlingerne om en ny filmaftale begynder senere på året, når det igangværende arbejde med en overordnet medieaftale er på plads.