Dansk-svensk film om troldesex vækker jubel i Cannes
CANNES: Ali Abbasis film om en trold, der forsøger at finde sig selv i nutidens Sverige fik lange klapsalver da den blev vist under filmfestivalen i Cannes.
CANNES: Ali Abbasis film om en trold, der forsøger at finde sig selv i nutidens Sverige fik lange klapsalver da den blev vist under filmfestivalen i Cannes.
Den danske filminstruktør Lars von Triers tilbagevenden til filmfestivalen i Cannes, er langtfra den eneste skandinav, der vækker opsigt i den sydfranske by. Den svenske instruktør Ali Abbasi havde torsdag morgen visning på sin film »Gräns«, der fik festivalens hidtil bedste modtagelse for sin skæve, overraskende og underholdende film om toldbetjenten Tina, der har en mystisk, men for sit fag praktiske, evne til at lugte om et menneske skjuler noget, er bange eller føler skam.
Ingen på toldstationen synes at bemærke, at Tina har et ret bizart udseende og en kraftig kropsbehåring, men det kan jo skyldes den almindelige svenske høflighed.