Dansk Sprognævn får kritik - Hallo, hvor er I henne?

Nævnet fylder 60 - og får fødselsdagshilsner og et skarpt opråb.

Foto: Lars Rievers. Arkivfoto. Skal Dansk Sprognævn være skolemesteren, der svinger pisken over vores brug af det danske sprog? Eller skal nævnet lade sproget flyde frit? Den debat skiller vandene og har gjort det lige siden, nævnet kom til verden for 60 år siden.
Læs mere
Fold sammen

Skal Dansk Sprognævn være skolemesteren, der svinger pisken over vores brug af det danske sprog? Eller skal nævnet lade sproget flyde frit? Den debat skiller vandene og har gjort det lige siden, nævnet kom til verden for 60 år siden. Men ét er mange kritikere af nævnet enige om: Hvis arbejdet i Dansk Sprognævn skal give mening og have betydning de næste 60 år, skal nævnet blive mere synligt i fremtiden.

»Hvor er de henne?« spørger Klaus Kjøller, der er lektor i moderne dansk sprog og sprogbrug på Københavns Universitet og kendt af Berlingskes læsere som medlem af Groft sagt-panelet.

»Sprognævnet passer hjemmesiden, Retskrivningsordbogen og alle de ting, de skal. Men de skaber ikke så meget debat. Der er dynamit i sproget, men den udfarende, debatskabende styrke har sprognævnet ikke.«

Også i Modersmål-Selskabet mener man, at Dansk Sprognævn har et kommunika­tionsproblem.

»Man skulle give sprognævnet en platform, så funktionen blev klarere og styrket. Der er meget slør omkring det og tvivl om, hvilke opgaver sprognævnet har,« siger Jørgen Christian Wind Nielsen, Modersmål-Selskabets formand og forklarer:

»Sprognævnet fortjener at få noget hjælp, så det kunne få en mere dynamisk rolle. Det kan gøre, at sprognævnet kunne komme med nogle mere klare og holdningsregulerende initiativer. Men det er en politisk opgave.«

Kan godt spille en mere aktiv rolle

Bertel Haarder mener godt, at nævnet inden for de nuværende rammer kan spille en langt mere aktiv, vejledende rolle i samfundet.

»Jeg har altid syntes, at Sprognævnet i for høj grad blot registrerer, hvordan sproget udvikler sig og degenererer og forfladiges,« siger Venstre-manden, der gennem årtier har blandet sig i debatten om sprogets udvikling. Blandt andet som undervisningsminister, hvor han for eksempel var bannerfører i den såkaldte majonæsekrig. Dengang i midten af 1980erne fik han sammen med daværende kulturminister Mimi Stilling Jakobsen begrænset nogle af de ændringer, som Dansk Sprognævn foreslog i den nye version af Retskrivningsordbogen.

»Jeg synes godt, sprognævnet kunne komme med nogle sproglige anbefalinger. Og i stedet for, at man i Retskrivningsordbogen anerkender flere og flere stavemåder, synes jeg, man skulle holde fast. Jeg synes rent ud sagt, sprognævnet er for liberalt på det punkt,« siger Bertel Haarder.

Dansk Sprognævn skal, som Bertel Haarder ser det, i højere grad agere sprogrøgter.

Konsekvensen af ikke at gøre det er, at dem, der gerne vil vejledes, bliver ladt i stikken.

»De, der gerne vil bruge et korrekt sprog, skal have en stærk forbundsfælle i sprognævnet. Jeg vil ikke være skolemester, men der er brug for en service over for dem, der vil skrive et korrekt, smukt og logisk dansk.«

Ikke smagsdommer

Bertel Haarder foreslår, at Dansk Sprognævn for eksempel én gang om året udgiver et lille hæfte med vendinger og ord, nævnet synes, vi skulle undlade at bruge. Et par kandidater til et sådant hæfte kunne ifølge ham være »åbne op«, »lykkes med« og »kommentere på«.

Også internt i Dansk Sprognævn er der debat om, hvilken linje man skal følge. Frans Gregersen, der er medlem af sprognævnets bestyrelse, tilhører den mere liberale fløj, der mener, at man i højere grad skal lade skriftsproget udvikle sig i takt med, at vi taler anderledes.

»Jeg så meget gerne, at man på længere sigt fik et sprognævn, der havde en klar profil, der prioriterede sprogbevidstheden højere end det med at regulere. Vi har en virkelig vigtig rolle at spille i forhold til at øge danskernes bevidsthed om, hvad sprog er, og hvad det betyder, hvordan man bruger det,« siger han og tilføjer:

»Man skal passe frygteligt på med at agere sproglig smagsdommer. Vi er sat til at udgive en retskrivningsordbog, men derudover skal vi holde os fra at regulere. Man skal huske, at det danske sprog tilhører folket.«

Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør i Dansk Sprognævn, erkender, at der er brug for mere synlighed.

»Vi er meget opmærksomme på, at der skal mere kommunikation til. Danskernes skriftlige aktivitet er stigende især, fordi vi bruger de digitale medier. Folk skriver som aldrig før, derfor er der også brug for, at vi oplyser mere om sprogbrugen, og hvordan sproget udvikler sig,« siger hun.

Dansk Sprognævn har i sin rammeaftrale med Kulturministeriet for de næste fire år aftalt et øget samarbejde med både folkeskoler, gymnasier, læreruddannelserne og universiteterne samt med de offentlige institu­tioner.

Sabine Kirchmeier-Andersen understreger, at nævnet ikke kan fastsætte normer for andet end retskrivningen. »Derfor kan vi ikke bestemme, om danskerne for eksempel siger »kommentere« eller »kommentere på«, for begge dele er jo stavet korrekt, men vi kan oplyse, at begge former er i brug, og at især ældre finder »kommentere på« påfaldende, hvilket kan hæmme kommunikationen.