Dansk sproglov i støbeskeen

Stadigt flere diskuterer muligheden for en dansk sproglov. Nu vil kulturminister Brian Mikkelsen (K) have undersøgt, om en sproglov kan være svaret på det danske sprogs trængsler.

For første gang nogensinde er der udsigt til, at Danmark får en sproglov, der kan være med til at sikre det danske sprogs ve og vel i fremtiden.

Sådan lyder udmeldingen fra kulturminister Brian Mikkelsen (K), efter at Dansk Sprognævn i går offentliggjorde et notat, der i klare vendinger advarede mod det danske sprogs stadigt mere defensive forhold til engelsk.

»Jeg vil nedsætte et udvalg, der skal vurdere, om en sproglov er svaret på de udfordringer, vi står over for,« siger Brian Mikkelsen.

»Hvis udvalget vurderer, at dette er tilfældet, så laver vi en sproglov.«

Brian Mikkelsen, der lover, at udvalget »ikke bliver en syltekrukke«, siger til Berlingske Tidende, at han deler Dansk Sprognævns bekymring over, at dansk bliver stadig mere marginaliseret - og ikke mindst på de videregående uddannelser. Dansk Sprognævn peger i sit notat på, at ca. 130 ud af 329 videregående uddannelser i dag tilbydes på engelsk. Ifølge samme notat skal disse tal ses i lyset af, at der i 2005 kun var indskrevet ca. 4.000 udenlandske studerende på studieophold i Danmark ud af i alt ca. 115.000 studerende.

»Hvis dansk taber terræn på uddannelserne, vil det få en ganske voldsom afsmittende effekt på det dansk, der tales i resten af befolkningen. Det er en foruroligende udvikling,« siger Brian Mikkelsen.

Han understreger dog samtidig, at han har »fuld forståelse for«, at engelsk skal have en fremtrædende plads på de videregående uddannelser - sådan som også videnskabsminister Helge Sander (V) gentagne gange har slået fast. Kulturministerens dagsorden er derfor ikke, at der ikke skal undervises på engelsk, hvor dette måtte være relevant. I stedet ønsker han at fremme en udvikling, hvor nøgleordet et »parallelsproglighed«- altså en sikring af såvel dansk som engelsk på højeste niveau.

»Det er vigtigt, at vi kan klare os på engelsk, men vi skal også huske, at dansk er fundamentet for vores historie,« siger Brian Mikkelsen, der på tirsdag vil præsentere Folketinget for sin plan om et nyt, hurtigtarbejdende sprogudvalg. Præsentationen falder sammen med, at Folketinget dén dag skal drøfte et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, der med Søren Krarup som pennefører har udarbejdet sit helt eget oplæg til en ny sproglov.

Også Socialdemokraterne barsler med nye sprogpolitiske tiltag, og i går blandede de højtuddannedes fagforening, Dansk Magisterforening, sig i debatten. Under overskriften »Ja til dansk sprogpolitik« skrev DMs formand, Ingrid Stage, i en pressemeddelelse:

»Jeg er en meget varm fortaler for internationalisering af de danske universitetsuddannelser. Men ved at indføre fremmedsprog som undervisningssprog fremmer vi ikke internationaliseringen. Til gengæld mister de danske studerende den faglige forståelse og dybde, der kommer af en nuanceret faglig formidling og dialog.«

Modersmål-Selskabet og Forbundet Kommunikation og Sprog er også på banen. På torsdag er de to foreninger værter ved en konference i København, hvor overskriften er »Tværpolitisk debat om dansk sproglov«.

Videnskabsminister Helge Sander er tilhænger af, at situationen for det danske sprog på universiteterne skal undersøges.

»Det bør vi have i fokus, og det kan være udmærket med forskningsresumeer på dansk. På den anden side kan jeg ikke se, hvem der kan have gavn af, at man partout skal finde danske ord for ethvert fagligt udtryk inden for informationsteknologi eller nanoteknik,« siger Helge Sander.