Dansk museum genopstår med Mosquito-bombefly og illegalt trykkeri

To store donationer betyder, at der nu er 93,7 millioner kroner til genrejsning af Frihedsmuseet. Frihedskampen bliver museets hovedvinkel, men det skal også fortælle om grundlaget for krigen og om krigens konsekvenser, siger Nationalmuseets direktør.

Natten mellem den 27. og 28. april sidste år blev Frihedsmuseet på Esplanaden i København raseret af en påsat brand. Bygningen var så beskadiget, at den ikke kunne reddes, men heldigvis blev museets genstande og arkiver reddet ud. I 2018 ventes et nyt museum at åbne der, hvor det gamle museum lå. Arkivfoto: Lars Rievers Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

To store fonde har netop bevilget 30 millioner kroner til genopførelse af Frihedsmuseet i København, som i april 2013 blev raseret af en påsat brand.

Heldigvis blev museets enestående samling reddet ud, men branden var så voldsom, at bygningen måtte rives ned, og regeringen foreslår derfor, at der på den kommende finanslov afsættes 63,7 millioner til at bygge et nyt museum.

Hertil kommer nu, at A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal netop har bevilget 20 millioner kroner og Augustinus Fonden ti millioner kroner til det kommende museum, som ventes at åbne i 2018.

Frihedsmuseet hører under Nationalmuseet, og her siger direktør Per Kristian Madsen, at fondenes bidrag medfører, at man kan indfri ambitionerne om et moderne fleksibelt museum, der kan formidle Danmarks frihedskamp på en måde, som også taler til ungdommen.

»De to fondes donationer kommer sammen med den statslige andel til at betyde, at vi nu på det helt rigtige tidspunkt kan sikre os en rigtig god kvalitet for museet, og at vi kan planlægge på et niveau, som vi gerne vil have det,« siger Per Kristian Madsen, som kalder de i alt 93,7 millioner kroner, som man forventer at få, for »et fantastisk godt økonomisk grundlag«.

Det er Nationalmuseet, Kulturministeriet og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, der står bag det nye byggeri, som i øjeblikket er inde i en såkaldt prækvalificeringsrunde, hvor man skal finde deltagerne til den arkitektkonkurrence, hvis vinder skal tegne det nye museum.

Udbudsrunden sker på baggrund af det koncept, Nationalmuseet har lagt for det nye museum. Her slås det fast, at museets formål er at »engagere andre i historien om den danske modstandskamp 1940-45 og skabe forståelse for og refleksion over de valg og midler, der blev taget i brug«.

Det skal ske ved bl.a. at udstille autentiske genstande, at lade fortidens stemmer komme til orde, at tage »afsæt i dilemmaer og give historien kant« og gøre formidlingen tidssvarende ved at inddrage moderne museumsformidling.

Ifølge konceptet, som også har ligget til grund for ansøgningerne hos fonde, skal museets hovedvinkel være modstandskampen, som »blev til virkelighed, fordi der under besættelsen var danskere, der valgte at overskride grænser og gå til modstand. Overskride grænser for, hvad der var lovligt. For hvad de danske samarbejdspolitikere kaldte »loyal optræden«, som det hedder i konceptet.

Debat om museets hovedvinkel

Netop museets hovedvinkel har været til debat efter branden, fordi bl.a. de Konservative har ønsket at udvide museets fokus til Anden Verdenskrig og skabe et »Videncenter for frihed«. Det er tanker, der har mødt modstand hos bl.a. modstandskampens veteraner og Venstre, som mener, at man skal holde fokus snævert på modstandskampen.

»Det er Danmarks frihedskamp, der skal skildres, men der er behov for at fortælle historien, så nutidens og ikke mindst fremtidens unge kan forstå den. Vi skal forklare, hvorfor man gik til modstand, og hvorfor man kæmpede. Det er Danmarks frihedskamp 1940-1945, der er den tunge krop i den flyvemaskine, vi skal have på vingerne i form af et nyt museum. Den ene vinge på flyet skal forklare, hvorfor Danmark blev besat, og den anden vinge skal forklare, hvad der skete lige efter befrielsen i maj 1945. Frihedskampen er og bliver det absolut centrale, men man skal have en ramme – eller vinger – som sætter den i forbindelse med både fortid og nutid og gerne fremtid,« siger Per Kristian Madsen.Han fortæller, at de to fonde ikke har stillet krav i forbindelse med deres donationer.

»Jeg er glad for at kunne sige, at de stoler på vores koncept, som vi nu skal konkretisere, og der vil vi hele vejen have en dialog med fondene – det gælder både bygningen og indholdet, men der er ikke noget krav fra fondenes side,« siger Per Kristian Madsen.

Han fortæller, at det nye museum skal benytte sig af smartphones og tablets, så folk også hjemmefra kan sætte sig ind i emnet, og at det i lighed med det nye Museet for Søfart i Helsingør skal formidle sit emne med levende billede, lys, lyd og scenografi.

Udstilling med bombefly og illegalt trykkeri

Museet vil også – ud over den eksisterende samling – udstille en række nye spændende, spektakulære genstande. Det er bl.a. en otte meter lang båd, »Ternen«, som en jødisk familie købte til flugten over Øresund. Man vil også forsøge at vise en fuld skala-model af et af de engelske Mosquito-bombefly (cirka 17 gange 14 meter), som flere gange bombede København og bl.a. ramte Shellhuset, som rummede fængslede danske modstandsfolk. Museet vil også beskrive den usikkerhed og utryghed, der herskede i befolkningen under besættelsen. En københavnsk sporvognsansat nedskrev de rygter og historier – ofte usande, som han hørte passagererne fortælle, og ideen er at opstille bagenden af en sporvogn og formidle disse tekster. En anden plan er at genskabe et illegalt trykkeri.

»Et museum skal hele tiden forny sit sprog. Da museet åbnede i 1957, og en væsentlig del af befolkningen selv havde oplevet besættelsen. Sådan er det ikke længere. Vi skal se, hvordan vi kan iscenesætte fortællingen, så den bliver vedkommende for særligt de unge,« siger Per Kristian Madsen.