Dansk kunstudstilling med Bataclan-terrorist vækker forargelse i udlandet

Kunstinstallationen »Martyrmuseum« har vist sig også at være kontroversiel i Berlin. Her har den franske ambassade kaldt udstillingen for »dybt chokerende« og fordømmer kunstnerne for at blande martyrdom og terrorisme sammen.

Et billede fra udstillingen »Martyrmuseum« i Berlin, hvor billeder af historiske skikkelser som filosoffen Sokrates og helgeninden Jean d'Arc hænger side om side med islamiske terrorister. Fold sammen
Læs mere
Foto: HAYOUNG JEON

Kan man tillade sig at dedikere en udstilling til martyrer og udstille borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King side om side med jihadisten Ismael Omar Mostefai, der sammen med to andre terrorister begik massedrab på det franske spillested Bataclan?

Det gør kunstinstallationen »Martyrmuseum«, der for tiden er udstillet på kunstmuseet Kunstquartier Bethanien i Berlin, og som består af 20 portrætter samt små biografier af historiske skikkelser, der gik i døden for det, de troede på.

Persongalleriet på »Martyrmuseet« spænder vidt. Foruden Martin Luther King og Ismael Omar Mostefai er personer som den græske filosof Sokrates og den franske helgeninde Jean d'Arc udstillet sammen med terroristen Mohammed Atta, der var med til at flyve et passagerfly ind i World Trade Center 11. september 2001.

Udstillingen er skabt af det danske kunstnerkollektiv »The Other Eye of the Tiger«, og den har medført voldsomme reaktioner fra tysk og fransk presse samt på sociale medier. Det skriver avisen The Guardian.

Den franske ambassade i Berlin har blandt andet kaldt beslutningen om at inkludere terrorister i udstillingen for »dybt chokerende«.

»Selv med vores hengivenhed for kunstnerisk frihed in mente fordømmer vi på det kraftigste denne forvirring mellem martyrium og terrorisme,« skriver ambassaden i en udtalelse.

Også de lokale myndigheder i Berlin tager afstand fra kunstudstillingen. I en udtalelse fra byens rådhus fremgår det, at man »ikke støtter den«, samt at udstillingen ikke er finansieret med offentlige midler.

Kunstnergruppen politianmeldt

For kunstnergruppen bag udstillingen er det sikkert ikke overraskende, at de for tiden møder fordømmelse og forargelse i den tyske hovedstad.

Da »Martyrmuseet« sidste år blev udstillet på teater Sort/Hvid i Kødbyen i København, blev gruppen politianmeldt af Venstre-politikeren Diego Gugliotta for at »tilskynde til en form for legitimering af terror og terrorhandlinger, når de vælger at fremstille terroristerne, som har medvirket i flere internationale terroraktioner, som helte«.

Også daværende kulturminister Bertel Haarder var stærkt kritisk over for udstillingens præmis, som han kaldte for »vanvittigt«, inden den overhovedet var åbnet for offentligheden. Til Politiken sagde han dengang:

»Jeg er forarget over, at de sætter en bundhæderlig socialist som Rosa Luxemburg i samme kategori som selvmordsbombere og terrorister. Man kunne lige så godt sætte dem i samme kategori som frihedskæmpere.«

Kritikken tog Ida Grarup Nielsen fra kunstnergruppen »The Other Eye of the Tiger« dog i stiv arm.

»Det handler om kunst og ikke politik. Vores projekt er på ingen måde en billigelse af terror,« sagde hun dengang til DR Kultur.

»Begrebet martyr forstås og anvendes helt forskelligt på tværs af lande,« fortæller Ricarda Ciontos, leder af kunstfestivalen Nordwind, som »Martyrmuseum« udstilles under, til mediet Radio Berlin-Brandenburg.

Hun tilføjer, at man i lande som Iran og Irak har hædret folk, som vi i Vesten betegner som terrorister og mordere. Det er det denne dobbelthed, som kunstnergruppen udforsker.

Berlingskes anmelder Jakob Steen Olsen var ikke i tvivl, da han besøgte udstillingen på teatret Sort/Hvid i København sidste år. Under overskriften »Det omstridte »Martyrmuseum« hylder ikke terrorister« kvitterede han med fire stjerner til udstillingen og skrev blandt andet følgende:

»Installationen kommer til at handle om – og det er det, vi sendes hjem med – at definitionen på en martyr er vidt forskellig, afhængig af hvem der taler. Den viser lige præcis denne væsentlige pointe. Den sidestiller ikke martyrerne, den frikender ingen, men insisterer på kompleksiteten. Den bid information kan vi vel godt håndtere?«