Dansk kultur nægter at bøje sig for terroristerne

Hvordan reagerer dansk kulturliv efter tragedierne i Paris? Vi har spurgt lederne af tre fremtrædende kultursteder.

Spillestedet Bataclan i Paris. Foto: Ian Langsdon/EPA Fold sammen
Læs mere

Steen Jørgensen. Fold sammen
Læs mere

Steen Jørgensen direktør, Vega

»Det var et chok at måtte erkende, at et spillested i Paris har været det her igennem. Jeg tror ikke, der var nogen inden for live-musikken, der havde forestillet sig, at det kunne ske. Det er i princippet den almindelige omgang mellem mennesker, der har fået et slag. Vi har haft en dialog med myndighederne siden tidligt om morgenen efter angrebene omkring vores sikkerhedsprocedurer i huset. For os er det vigtigt at holde fast i det, vi gør, nemlig at give publikum store musikoplevelser, og at holde fast i de procedurer og rutiner, vi har indarbejdet, og som gennem snart 20 år har vist deres værd. Jeg kan ikke komme ind på, hvad der konkret er blevet ændret efter fredagens episode i Paris, men i publikumsoplevelsen er det Vega, som Vega plejer at være, med stort fokus på koncertoplevelsen.

Kulturen er afgørende i den verden, vi ser omkring os. Vi skal angribe livet med åbenhed og tolerance, som vi hidtil har gjort. Det er klart, at risikoen for at være naiv ligger mere og mere fremme i billedet, men jeg deler det synspunkt, som andre har givet udtryk for: At mørke er for mørkemænd. Vi andre tror på et liv i lyset, og i vores tilfælde i musikken. Det ville være for billigt bare at pakke sammen.« jeba/privatfoto

 

Martin Lyngbo. Fold sammen
Læs mere

Martin Lyngbo teaterchef, Mungo Park

»Da jeg sad i bilen og hørte om angrebene, tænkte jeg med det samme: Sikkerhed. Kan jeg passe på mig selv? Kan jeg passe på min familie? Kan jeg passe på de publikummer, der kommer i Mungo Park? Næste tanke var: Det skal kraftedeme være løgn. Terror er manipulation af samfundet gennem vold. Den manipulation vil vi ikke acceptere. Lørdag eftermiddag kl. 17 spillede vi en forestilling, hvor jeg tog op og bød velkommen og takkede publikum for, at det var der. Terroristerne vinder jo ved, at vi bliver hjemme og er alene og bange i stedet for at gå ud og være sammen. Dette terrorangreb er specielt, fordi det, til forskel fra Madrid i 2004, hvor man gik efter metroen, eller World Trade Center, der gik efter højhuse, målrettet går efter de steder, hvor mennesker skaber fællesskaber sammen: Et stadion, et koncertsted, restauranter og barer. Der kunne lige så godt have været tale om et teater.

Kunsten er mange ting. Men den er også et modsvar til ensomheden og atomiseringen af vores samfund. Ikke mindst teaterkunsten. Den har til forudsætning, at vi tager vores fysiske krop og mødes et sted, hvor vi er mange sammen. Teater er relationernes kunstart. Det er relationerne mellem mennesker, der er vores kunstneriske materiale, vores maling, vores ler. Relationerne mellem kunstnerne, de fiktive relationer mellem figurerne på scenen, relationen mellem scene og sal, men også relationerne nede i salen – mellem mennesker, der er kommet for at se vores forestilling. Terroristerne angriber de relationer.

I første omgang insisterer vi på Mungo Park på at gøre, som vi hele tiden har gjort. Men hvis vi på et eller andet tidspunkt får en henvendelse fra PET, er det klart, at vi vil tage det meget alvorligt.« jso/foto: Thomas Lekfeldt

Poul Erik Tøjner Fold sammen
Læs mere

Poul Erik Tøjner museumsdirektør, Louisiana

»Hvad, der er sket i Paris, er forfærdeligt, og det hænger i sjælen som et mareridt. Hvis man løfter blikket og kigger på, hvad en kulturinstitution som Louisiana kan gøre, vil jeg sige, at så længe museet i sit daglige arbejde handler om at være et åbent, kvalificeret offentligt rum, hvor kunstnere og andre til stadighed diskuterer vores samfund, vores forestillinger og drømme, vores erindringer og forventninger – så skal vi blive ved med det.

Det, vi allerede gør som kulturinstitution i et dansk samfund, det er det bedste, vi kan gøre – og i den givne situation er det bedste altså, at vi bliver ved med at gøre det. Jeg kan ikke se andet, end at enhver form for kulturel produktion, som går ud på at skabe, diskutere og fastholde tolerance, udsyn og kritisk sans, er det, som tiden kalder på, både før og efter Paris.

Hvad angår sikkerhed, er museet naturligvis løbende i kontakt med de relevante myndigheder.« trine/foto: Søren Bidstrup