Dansk instruktør fik pistol rettet mod brystet: »Du er død«

Den danske filminstruktør Manyar Parwani, der i samarbejde med Zentropa er ved at lave en film om terroristen Omar El-Hussein, er blevet truet på livet

Den danske filminstruktør Manyar Parwani fortæller på Facebook, at han er blevet truet på livet i forbindelse med produktionen af en ny film om Omar Abdel Hamid El-Hussein. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Den danske filminstruktør Manyar Parwani er i samarbejde med Zentropa ved at lave en film om dansk-palæstinensiske Omar Abdel Hamid El-Hussein, der i februar gennemførte i februar et terrorangreb i København, hvor to civile blev dræbt og seks betjente såret.

Nu fortæller instruktøren om en voldsom hændelse, der opstod under hans research i det radikaliserede miljø.

Facebook skriver Manyar Parwani, at han blev truet på livet af en gruppe maskerede mænd, der ville have, at han skulle stoppe produktionen af filmen om Omar Abdel Hamid El-Hussein.

»’Du skal stoppe den film øjeblikkeligt - du må ikke lave film om Omar,’ siger de truende. Jeg spørger dem, hvorfor jeg ikke må det. ’Det er ulovligt ifølge islam - du vanærer ham.’ siger de. Jeg spørger dem, hvilken Islam, de har læst, og om de kan fremlægge de skrifter, der siger det - da der mig bekendt ikke fandtes film dengang. De kigger på hinanden og bliver mere truende,« skriver Manyar Parwani ifølge bt.dk.blandt andet på det sociale medie.

Under min research til fiktionsfilmen om Omar El Hussein. Et par af miljøets hardcore radikaliseret personligheder...

Opslået af Manyar Parwani på 29. januar 2016

Konflikten bliver optrappet, da instruktøren fastholder, at de må vise, hvor det står i koranen, at han ikke kan lave filmen. Og at de i øvrigt ikke skal bestemme, om han skal lave en film eller ej.

»En af dem løfter sin jakke og viser, at han har en pistol og råber ’du ved ikke hvem du fucker med’. Jeg fortæller dem, at russernes pistoler, tortur eller tanks ikke skræmte mig - og at hans lille pistol heller ikke skræmmer mig. Han insisterer på, at jeg ikke må lave filmen, og hvis jeg gør, så er jeg død.«

Efterfølgende spørger den ene af mændende, om Manyar Parwani hader Omar Abdel Hamid El-Hussein.

»Jeg svarer ham, at jeg endnu ikke har nok kendskab til Omar til at vurdere, om jeg hader ham. Men jeg er sikker på, at jeg hader dem, som har hjernevasket ham. Og at jeg håber, at disse mennesker rådner i helvede. For takket være de rotter - så drukner flygtninge i Middelhavet, og at de tjener kassen på konflikten. Han trækker sin pistol og peger det på mit bryst. De andre er tydeligt nervøse. ’Du er død’,« råber han.

Parwani går tættere på ham og siger, at han bare skal skyde. Imens kører tankerne i hovedet, om filmen overhovedet er hans liv værd.

»Jeg kommer frem til, at ja - det er det værd. For det handler ikke om filmen. Det handler om min frihed. Jeg har engang som barn flygtet fra denne vold og disse pistoler og dette had. Jeg vil hellere dø, end at indskrænke min frihed.«

Efterfølgende bliver den bevæbnede mand revet væk af sine venner.

BT har forgæves forsøgt at få en uddybende kommentar fra Manyar Pawani, som på Facebook har takket for støtten.

Kære vennerTak for jeres støtte, opbakning og rørende ord.Jeg er ikke modig når jeg begiver mig ud i disse miljøer....

Opslået af Manyar Parwani på 30. januar 2016