Dansk film efter politisk aftale: »Til næste år mangler der en Klovn-film«

En ny filmaftale har fastsat konkrete mål for, hvor mange publikummer der skal se de danske film. Det mål bliver svært at opnå i 2019, filmaftalens første år, hvor der mangler en film med Jussi Adler Olsens publikumstække. Men det er ikke eneste problem, siger filmredaktør Claus Christensen.

Det er de helt store billetsælgere som Klovn-filmene, der afgør om dansk film som helhed kan leve op til den ny filmaftale. Foto af Casper Christensen og Frank Hvam under optagelserne af »Klovn The Movie«(Foto: Henning Bagger/Scanpix 2011) Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Ser man nærmere på de 27 danske film, der ventes at få premiere til næste år, ser det meget vanskeligt at få opfyldt de høje publikumskrav, som den ny filmaftale for første gang har udstukket. Men det er ikke eneste problem, siger chefredaktør ved filmmagasinet Ekko, Claus Christensen.

»Hvis intentionen er, at dansk film skal deltage i verdens førende filmfestivaler, ser det meget tyndt ud,« siger Claus Christensen.

Der er dog også lyspunkter i den meget forskelligartede buket af danske film, der får premiere til næste år og således er planlagt og produceret i aftaleperioden forud for den nye filmaftale.

Ifølge aftalen, der er vedtaget af samtlige partier, skal de danske filmproduktioner have en markedsandel af årets solgte biobilletter på minimum 29 procent, hvilket af forligspartierne selv betegnes som meget ambitiøst, og som »urealistisk« af formanden for Danske Filminstruktører, Christina Rosendahl.

Det krav, som bliver nemmest at opfylde, er aftalens krav om, at de ti mest sælgende film skal sælge 250.000 billetter i gennemsnit.

De potentielle blockbustere

Her nævner Claus Christensen syv-otte film, der alle burde have en chance for at opnå dette publikumstal.

I tidsmæssig rækkefølge drejer det sig om Michael Noers 1800-tals landmandsdrama »Før Frosten« med Jesper Christensen og Ghita Nørby, Ask Hasselbachs »Skammerens Datter II: Slangens Gave«, May el-Toukhys »Dronningen« med Trine Dyrholm i rollen som en kvinde, der har en affære med sin 17-årige stedsøn. Også Jesper W. Nielsens filmatisering af Christian Jungersens krimi »Undtagelsen'« Niels Arden Oplevs »Ser du månen, Daniel«, der bygger på Puk Damgårds bog om kidnapningen af fotografen Daniel Rye og Fenar Ahmads live action-gendigtning af Valhalla-tegneserien.

»Alle titler er med instruktører, der har bevist, at de kan levere høje publikumstal såsom Niels Arden Oplev, eller det er film, der bygger på velkendt materiale som »Valhalla« eller »Undtagelsen«. Det er film, der er lavet af instruktører, der kæmper for at få folk i biografen, og som ikke har berøringsangst overfor de store følelser,« siger Claus Christensen.

Hver især kan de nævnte titler, der får premiere i 2019, godt tænkes at runde de 250.000 publikummer, som aftalen har fastsat. Men der er ingen garanti, siger Claus Christensen. Værre er det, at der mangler en klokkeklar publikumssællert som dette års »Journal 64« eller en Klovn-film,« siger han.

Det er nemlig dén type film, der sælger op til 700.000-800.000 billetter, der kan bringe markedsandelen op på den fastsatte markedsandel på 29 procent.

Ser du nogle af de film i 2019, som Dansk Folkeparti under forhandlingerne til filmaftalen kaldte »bortklatning af penge til eksperimenter«?

»Jeg ville aldrig selv betegne støtte til eksperimenterende film som bortklatning, idet jeg som de fleste i filmbranchen betragter dem som nødvendige for at udvikle både talenter og dansk filmkunst, som vi stadig ønsker skal være toneangivende globalt set,« siger Claus Christensen.

Priser er vigtige

Det ønske er også udtrykt i filmaftalen, da den fastsætter, at mellem otte og ti film hvert år skal være repræsenteret på de førende filmfestivaler i verden. Dette krav bliver måske det sværeste at opfylde, siger Claus Christensen.

»Det er svært at sælge mange billetter, men det er endnu sværere at lave noget virkeligt originalt,« siger Ekko-redaktøren.

Som eksempel nævner han dette års eksperimenterende film »Vinterbrødre«, der trods en original, gennemført vision ikke som forventet blev optaget på en af de festivaler, hvor dansk film tidligere har gjort sig bemærket. Bedste bud på danske festival-hit til næste år er »Dronningen«, idet Trine Dyrholm er velkendt favorit på Berlin Filmfestival, hvor hun både har siddet i jury og fået prisen som bedste kvindelige skuespiller.

»Som helhed kan man sige, at det kommende filmår er præget af instruktører, der ikke kan beskyldes for at sky det brede publikum. Men selv om enkelte film måske godt kan opnå de ønskede mål, er det samlede publikumsmål ikke realistisk,« siger Claus Christensen.

Formand for brancheforeningen, Kim Pedersen, har før udtrykt sig optimistisk til berlingske om de fastsatte mål, men som Claus Christensen siger han, at den danske markedsandel er meget afhængig af en enkelt stor billetsælger.

»I 2019 bliver det mange bække små, der skal sikre tilskuerantallet, men der er definitivt ikke en 'Midt om natten', en 'Klovn' eller en 'Den eneste ene' mellem filmene,« siger Kim Pedersen med henvisning til nogle af dansk filmhistories mest sælgende titler.

Til gengæld påpeger han, er den canadiske festival Toronto, en af de festivaler, der nævnes i festivalkravet, og det er af væsentlig betydning for, om dansk film kan opfylde denne ambition.

»Toronto er jo en publikumsfestival, med meget lave udtagelseskrav, så dansk film kan næsten selv bestemme antallet,« siger Kim Pedersen.

Filmproducenten Regner Grasten er i høj grad positivt stemt overfor det nye filmforlig. Ifølge ham vil det nu være utroligt nemt for danske film at nå et årligt publikum på mere end en million (hvilket er at andet krav i aftalen, red.) og mener, at danske film også fremover vil få adgang på filmfestivaler verden over.

»Det er det bedste filmforlig, der er lavet nogensinde. Det bliver slet ikke et problem at nå målet. Det bliver »piece of cake«. Især for ungdomsfilm og art house-film, som typisk er mere nicheprægede. Ambitionen om, at man kan få støtte på andre platforme, betyder enormt meget for nye talenter samt for ungdoms- og børnefilm. Det vil skabe et helt nyt mod på at lave film, og det vil medføre, at flere tør satse og have mere kant. Og det gør så, at der er større chance for at ende på en filmfestival. Problemet med dansk film er, at man ikke har haft modet, og derfor har vi ikke været så godt repræsenteret på festivaler,« siger Regner Grasten.

Regner Grasten påpeger dog, at særligt nyere platforme som YouTube og ikke mindst den den rigtige markedsføring er vigtig.

»Der skal gøres et stykke arbejde, men med den rigtige markedsføring er det muligt. Hvis filmen »Team Albert«, som vi har sendt ud var støttet under det nye system, og vi havde valgt at springe TV over og gå direkte på YouTube, ville vi så let som ingenting få to millioner views. Bare på YouTube. Politikkerne er klar over mulighederne heri, men branchen er endnu ikke,« siger Regner Grasten.