Når den danske børnefilm »Bølle Bob« åbner i de danske biografer på fredag, er det blot årets tredje danske børnefilm-premiere. Og det er alt for lidt.

Det mener blandt andre Ebbe Preisler, der er formand for Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber. Allerede sidste år efterspurgte han mere interesse i branchen for at lave og støtte danske børnefilm.

»Det er dybt skuffende, at der er så få danske børnefilm, der rent faktisk når ud til børn og unge,« siger Ebbe Preisler. Han mener, at en af årsagerne er, at det er for svært at komme gennem nåleøjet hos Det Danske Filminstitut, der godkender filmene og giver økonomisk støtte.

Men Mette Damgaard-Sørensen, der er konsulent og står for at udvælge de børne- og ungdomsfilm, der kan modtage støtte under »konsulentordningen« understreger, at fordi man netop arbejder over en fireårs periode ikke kan se på det enkelte år, men må betragte hele perioden samlet.

»Interessen for danske børnefilm bevæger sig i en bølger, og det synes jeg er uhensigtsmæssigt« siger Mette Damgaard-Sørensen.

Efter i et par år at have været i en bølgedal mener hun, at interessen for børnefilm igen er på vej op. Hun understreger forskellen på, hvad der er i produktion - og dermed på vej ud i biograferne - og på, hvad der går i biografen lige nu.

Ifølge den danske filmlovgivning er Det Danske Filminstitut forpligtet til at støtte med mindst 25 procent af den samlede bevilling. Når Mette Dam gaard-Sørensen skal beslutte, om en film skal have støtte, ser hun på kunstnerisk og dramatisk kvalitet, og hvem holdet bag filmen består af. Udover »konceptordningen«, der er en kunstnerisk støtteordning, kan film tildeles efter »60/40«-ordningen, som benyttes til mere kommercielle film. Den aktuelle nyindspilning af Bølle-Bob hører til den kategori, som måske omfattes af denne ordning.

Ebbe Preisler mener, at de film, der bliver lavet, er gode, men at der simpelthen er for få.

»Der mangler en stemning og en gejst omkring det at lave børnefilm. Prestigen er gået ud af projektet, istedet har voksenfilm fået den prestige,« siger han. Han henviser til, at det i 1970erne og 1980erne var næsten umuligt at finde en god voksenfilm, men at det istedet var in at lave børne- og ungdomsfilm. Det var film, som »Gummi Tarzan« - der i 1981 af UNICEF blev udnævnt til verden bedste børnefilm - »Guldregn«, »Zappa« og »Busters Verden«.

»Det er krævende og hårdt at arbejde med børn i film, ofte er en arbejdsdag på seks timer, så er børnene udmattede, men det man så kunne ønske sig var, at studerende på Filmskolen lærte, hvordan man arbejder med børn i instruktion og manuskript,« siger han.

De tre instruktører, der har fået økonomisk støtte til tre børnefilm er Ole Bornedal, Nikolaj Arcel og Wikke og Rasmussen.