Danmarks nye sprog-røgter er fundet: »Det er voldsomt at sige, at engelsk er en trussel, men …«

Dansk Sprognævn har fået ny direktør. Han mener, at vi skal passe på, hvordan sociale medier og engelsk påvirker det danske sprog, og han kan godt acceptere, at man både kan skrive ressource og resurse.

»Vi bruger i stigende grad sociale medier som Snapchat og Instagram, som er meget billedbårne medier, og vi bruger emojis. Det har en effekt på sprogets status. Sprognævnet skal have et blik for sproget i disse medier,« siger Thomas Hestbæk Andersen, ny direktør for Dansk Sprognævn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Han har altid elsket det danske sprog, han retter sin søn, når han taler engelsk i stedet for dansk, og så er han vild med den (engelsksprogede) Ernest Hemingway.

Thomas Hestbæk Andersen et netop udnævnt til ny direktør for Dansk Sprognævn, og dermed bliver han en af landets fremmeste sprog-røgtere.

Han afløser 1. februar den anerkendte Sabine Kirchmeier, der valgte at forlade stillingen, da regeringen besluttede at udflytte Dansk Sprognævn og dets 12 medarbejdere fra København til Bogense.

Udflytningen har givet anledning til heftig debat, fordi en tredjedel af de højt specialiserede medarbejdere ikke vil flytte med til Bogense og forlader institutionen, som dermed mister erfaring og viden. Thomas Hestbæk Andersen ønsker ikke at forholde sig til udflytningen.

»Den er et vilkår for jobbet,« siger han.

Den nye direktør, der har en ph.d. i dansk, er lektor og forskningsleder på Syddansk Universitet. Han forsker i grammatik og sproglig betydning og har i en lang årrække undervist i kommunikation.

»Dansk Sprognævn er en kulturbærende institution, og da jeg som ung læste dansk, tænkte jeg, at netop jobbet som direktør for Dansk Sprognævn ville være det mest fantastiske, og jeg er meget taknemmelig for jobbet,« siger Thomas Hestbæk Andersen.

Hans første opgave bliver at etablere sprognævnet i Bogense, hvor man flytter ind 1. april. Bl.a. skal der ansættes nye medarbejdere, som skal erstatte den tredjedel, som har valgt ikke at flytte med.

Thomas Hestbæk Andersen, lektor og forskningsleder på SDU, tiltræder sit nye job som direktør for Dansk Sprognævn 1. februar og skal frem til 1. april arbejde i København, hvorefter nævnet flytter til Bogense. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph.

Thomas Hestbæk Andersen siger, at hans opgave bliver at sikre, at Dansk Sprognævn fortsat er et anerkendt talerør for, hvordan vi bruger det danske sprog, hvilket bl.a. sker gennem udgivelse af Retskrivningsordbogen, besvarelser af tusindvis af sproglige spørgsmål fra borgere og institutioner samt gennem forskningsarbejde.

Beder man ham pege på vigtige områder, som påvirker sproget, svarer han ny teknologi og nye medier.

»Der sker i øjeblikket en voldsom digitalisering og automatisering omkring menneskers samkvem og dermed kommunikation, og det arbejde omkring sprogteknologi, som Dansk Sprognævn allerede har igangsat, er oplagt vigtigt. Hvis vi skal kunne tale med vores plejerobot i sundhedssektoren eller med vores bil, så skal vi være bevidste om det, bl.a. fordi meget af kommunikationen foregår på engelsk. Man skal passe på, at folk ikke bliver koblet af, fordi de skal kunne kommunikere på engelsk.

Det er også vigtigt at følge med i, hvordan sproget udvikler sig i forhold til andre udtryksformer. Vi bruger i stigende grad sociale medier som Snapchat og Instagram, som er meget billedbårne medier, og vi bruger emojis. Det har en effekt på sprogets status. Hvad bruger vi sproget til, og hvordan arbejder vi med sociale medier i den sammenhæng? Sprognævnet skal have et blik for sproget i disse medier.«

Er engelsk en trussel mod dansk?

»Dansk har altid været påvirket af de sprog, som omgiver os. Tidligere var det f.eks. tysk, og nu er det engelsk. Hvis min tiårige søn, som spiller computerspil, fortæller, at han og hans kammerater har fået nye pladser i skolen, og jeg spørger, om nogen bestemte, hvor de skulle sidde, svarer han, »nej, det var random«, hvortil jeg retter til »tilfældigt«. Jeg synes, at det er voldsomt at sige, at engelsk er en trussel mod dansk, men jeg ser klart et behov for, at vi er opmærksomme på, hvad vi bruger dansk til, hvor vi bruger dansk og i hvilken udstrækning.«

Hvad er godt sprog?

»Det er et sprog, der forstås af den, som skal forstå det. Godt sprog er tilpasset den modtager, som man gerne vil have i tale.«

Svækker det sproget, at Retskrivningsordbogen accepterer forskellige stavemåder, f.eks. ressource og resurse?

»Nej, det er en styrke, at man i retskrivningen ikke fastholder en norm, som meget hurtigt kan blive bedaget. Sproget er ikke statisk.«

Er det et problem, at nogle ord og udtryk har forskellig betydning for forskellige generationer? F.eks. opfatter ældre og unge ordet bjørnetjeneste forskelligt, og unge mener, at »godt 100« betyder under 100, mens ældre mener, at det betyder over 100.

»Det er en større udfordring, end at man kan stave et ord på to forskellige måder. Hvis vi ved, hvad vi taler om, kan vi acceptere to stavemåder, men hvis der er tvivl om betydningen af det, vi taler om, så står vi med et enormt potentiale for misforståelser, og så kan kommunikationen bryde sammen.«

Thomas Hestbæk Andersen

»Jeg var vist et af de der lidt nævenyttige børn, som havde et stort ordforråd og brugte det.«


Hvorfor begyndte du at læse dansk?

»Fordi jeg altid har været forelsket i det danske sprog. Der blev ført interessante samtaler over middagsbordet i mit hjem, og jeg var vist et af de der lidt nævenyttige børn, som havde et stort ordforråd og brugte det. Jeg har altid vidst, at jeg ville noget med dansk sprog,« siger Thomas Hestbæk Andersen.

Hvad kan du godt lide at læse?

»Jeg læser masser af skønlitteratur, en roman eller to om måneden. I mange år læste jeg de danske klassikere, og nu har jeg efterhånden fået det udvidet til verdenslitteraturen. Jeg elsker Hemingway og hans meget fortættede sprogbrug, men jeg kan også sagtens en gang imellem sætte mig ned og læse en kriminalroman.«