Danmark skærer - Sverige giver flere penge til kulturen

Der er forskel på udviklingen i kulturbevillinger på hver side af Øresund. Men kulturfolkene er lige utilfredse.

De svenske statslige museer - her Vasa-museet i Stockholm - forslås gratis i finanslovsforslaget. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDERS WIKLUND
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens Venstre-regeringen herhjemme netop har fremlagt en finanslov for 2016 med besparelser på Kulturministeriets område på i alt 600 millioner kroner over de næste fire år, er der flere penge i posen til kulturlivet på den anden side af Øresund næste år.

Den svenske regerings forslag til finanslov for 2016 medfører ifølge Kulturmagasinet Søndag Aften en forhøjelse af kulturministeriets budget med 359 mio. svenske kroner (ca. 288 mill. d.kr.) alene næste år. Heraf er de 80 mio. sek. dog pris- og lønfremskrivninger.

Det er især de svenske kultur- og musikskoler, der får et løft på 100 millIoner sek, mens gratis entre ved statslige museer koster 80 millioner sek. Desuden får kulturen lov at arbejde for den svenske samfundsudvikling; der er således 50 millioner til kultur i udvalgte boligområder og 25 mio. svenske kroner til biografer i landdistrikterne.

Den nye regering omdøbte i år ministeriet til Kultur och Demokratiministeriet, og der er da også en pose penge til uddannelsessatsning mod racisme.

»Nu viser vi, at regeringen mener det alvorligt, når man vil satse på mere kultur til flere. Vores museer åbner for nye grupper i hele landet, og den nye filmpolitik åbner for flere stemmer,« lød det fra kultur- og demokratiminister Alice Bah Kuhnke fra Miljøpartiet, ved fremlæggelsen for et par uger siden.

I Danmark - hvor der i forvejen er gratis adgang til bl.a. Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet - dækker besparelserne især over et såkaldt omprioriteringsbidrag på to procent årligt til driftsudgifter i statens institutioner.

Derudover går det særligt ud over kulturarven, idet der bebudes en 33 procents nedskæring i to centrale udviklingspuljer til hhv. biblioteker og museer over de næste fire år.

Besparelserne i det danske kulturbudget har naturligt nok affødt protester fra kulturlivet herhjemme. Men reaktionerne har såmænd ikke været meget mere positive i Sverige.

Især filmbranchen raser over en omlægning af filmstøtten, som ifølge branchens udregninger giver færre penge til at producere film for. Og ifølge »Søndag Aften« klager også forlagsbranchen over at litteraturstøtten får lidt mindre, design og arkitekturfolk føler sig overset, og billedkunstnersamfundet ser det som et »svigt mod kunstnerne,« at kulturbudgettet fortsat kun udgør 0,77 procent af den samlede finanslov.

Det danske kulturbudget udgør  i den beskårne 2016-udgave 0,93 procent af den samlede finanslov.