»Vi vil jo ikke vinde,« udbrød kæresten træt, mens vi for tredje gang så »Øve os på hinanden« – sangen, der skal repræsentere Danmark ved Eurovision til sommer.
Klokken var næsten 22 lørdag aften, og vi var alt andet end fyr og flamme, da årets melodigrandprix var til ende.
Den nationale sangkonkurrence blev ikke bare afviklet uden vindmaskiner og de store oktavskift, der plejer at være dominerende. Også de stærke melodier manglede i det halvtomme studie, hvor Martin Brygmann og Tina Müller jovialt forsøgte at holde programmet kørende. Hvis det føltes svært, forstod man dem.
Publikum var reduceret til pixelerede ansigter på opsatte skærme, der skulle sikre den god stemning i DR Byens Studie 5, hvor selv de indstuderede vittigheder virkede mere tørre end normalt:
»Der er en positiv stemning. Kan du mærke det?« »Ja, men vi to er heldigvis testet negative ...«
Længslen efter disko
Årets udgave af Dansk Melodi Grand Prix bestod af otte sange, men selvom de repræsenterede en bred vifte af genrer, var der meget få, der skilte sig ud.
Mike Tramp udmærkede sig mest ved at være Mike Tramp. Chief 1 og Thomas Buttenschøn slog et slag for den modne kærlighed i »Højt over skyerne«, og tvillingerne Chris og Alec stillede op med sangen »Silver Bullet«, der blev eksekveret så dårligt, at en enkelt tvilling på scenen havde været rigeligt.
Efter afstemningen røg Chief 1 og Tomas Buttenschøn i finalen, hvor de skulle dyste mod den soulede »Beautiful«, sunget af den tidligere X Factor-deltager Jean Michel, samt Fyr & Flammes 80er-ironiske »Øve os på hinanden«.
Hvor de to første virkede som reelle bud på noget, der måske kunne opnå en god placering ved den internationale konkurrence, var Fyr & Flamme en pastiche på 80erne tilsat glimmerjakke og diskodans.
Et charmerende vindervalg, der tilsyneladende blev båret frem af en tørlagt befolkning, der savler længselsfuldt, hver gang den ser et dansegulv eller tøj, der strammer. Jesper Groth sang fint – hvilket er mere, end man kan sige om flere af de andre deltagere – energien var i top, og der var dømt total nostalgi – men et alvorligt bud på en vindermelodi er sangen næppe.
Danmark med ironi på
Der er et mærkeligt træk ved os, der gør, at vi aldrig rigtig tager noget alvorligt. En del af det at være dansker er også at grine ad det hele. Bare vi hygger os. Dette viste sig i værternes joviale spørgsmål til folkene i greenroom – »Hvor ser I fine ud. Og der er også en hund!« – og det viste sig i vurderingen af deltagerne, der blev talt op fra bunden: »I får en flot tredjeplads,« som Tina Müller sagde til Chief 1 og Buttenschøn.
Mens børnenes MGP i stadig højere grad har opnået et modent format, er de voksnes ditto endt som børne-tv for forældre. Alle kan være med, intet er farligt, alt er for sjov.
Valget af Fyr & Flamme er gjort af Danmark med ironi – nationen af evige toere, der mener, at det er vigtigere at være med end at vinde. Det er den lomme, melodigrandprix for længst er forsvundet ned i, som en konkurrence, der aldrig for alvor har forladt Jørgen de Mylius' skygge og stadig er noget, vi helst brøler med på, når lyset er dæmpet, musikken er høj, og vi har fået alt for meget at drikke.
Årets vindersang er den første på dansk siden 2005, da Jakob Sveistrups »Tænder på dig« vandt. Ved Eurovision var den dog omskrevet til »Talking to You«. Sidst, Danmark havde en dansksproget sang med i Eurovision, var i 1997 med Kølig Kajs »Stemmen i mit liv«.
Det taler for sig selv: Uanset hvor meget DR har forsøgt at genoplive konkurrencen, er den aldrig rigtig blevet taget alvorligt, og det er endt som en underlig blanding af nostalgi og talentshow. I år tilsat tilfældige kendte mennesker, der sad i diverse greenrooms ude i byen. Eksempelvis Guldkroen, hvor Umut Sakarya og Lina Rafn spiste tarteletter – uden at det i øvrigt blev forklaret.
Det kostede 112 millioner, sidste gang DR afholdt det internationale melodigrandprix. Sidste års danske videre, Ben & Tan, nåede aldrig længere end til København, så måske der ikke er nogen grund til at anstrenge sig for alvor i år?
Måske har kæresten ret: Dybest set er vi ligeglade med at vinde det internationale melodigrandprix. Vi vil bare have en fest. Det får vi så i tre minutter, når Fyr & Flamme repræsenterer de danske farver ved Eurovision i Holland. Måske har vi en lille chance for at hive den hjem på charmen – hvis bare sangen ikke bliver oversat, og Europa er med på joken.
Hvis ikke, så har vi danskere det sjovt – lige indtil en anden sang rydder bordet.
