Daniel Craig åbner for ny Bond-film

Nyder i dag rollen som James Bond og er ikke længere definitiv på fremtiden

Daniel Craig - her med Monica Belucci i Spectre - er ikke helt klar til at kvitte Bond-rollen. Fold sammen
Læs mere
Foto: TIZIANA FABI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter fire Bond-film havde Daniel Craig ellers erklæret sig færdig med rollen som britisk agent og den evige forkæmper for den vestlige verden.

»Jeg vil hellere brække mit håndled end lave en femte Bond-film,« lød det tidligere til Times Out Magazine, og spekulationerne om, hvem der skulle være hans afløser, gik straks i gang.

Men i dag er han alligevel ikke så afklaret og slet ikke klar til at afskrive muligheden for en ny film.

»Jeg er typen, der siger ligeud, hvordan jeg har det med tingene, men så skifter jeg mening bagefter,« siger 47-årige Craig nu til BBC.

Men han lægger ikke skjul på, at han har været særlig glad for arbejdet med den sidste udgave af Bond i filmen Spectre, der har premiere i Danmark fredag 30. oktober.

Her har instruktør Sam Mendes taget hovedrolleindhaveren med på råd i en grad, så Daniel Craig endda er krediteret som medproducer på filmen - noget Craig betegner som et højdepunkt i hans filmkarriere.

»Jeg vidste, da jeg startede i rollen, at den ville vende op og ned på mit liv - og det gjorde den. Men jeg nyder det mere end nogensinde i dag, fordi jeg har fået lov at bringe alt det, jeg ved, med ind i rollen. Jeg er med i det hele,« konstaterer Daniel Craig overfor BBC.