Danica Curcic vinder Nordisk Film Prisen

Det unge danske skuespillertalent Danica Curcic har onsdag aften modtaget Nordisk Film Prisen, der uddeles til nye talenter i filmbranchen.

Danica Curcic har vundet Nordisk Film Prisen 2015 Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Udover æren modtager den 29-årige skuespillerinde også 109.000 kroner - Nordisk Films alder gange 1.000 kroner, skriver tv2.dk.

Danica Curcic er den seneste tid blevet vant til det med at modtage fornemme priser for sine præstationer - hun vandt tidligere i år sin første Bodil for bedste kvindelige hovedrolle i Bille Augusts film »Stille hjerte«. Sidste år medvirkede hun også i »All Inclusive«, »Fasandræberne« og »Lev stærkt«.

Den dansk-serbiske skuespiller kom til København som etårig og har en bachelor i film- og medievidenskab og blev færdiguddannet fra Statens Scenekunstskole i 2012.

BNB