Dagblade og DR tørner sammen på nettet

Dagblade frygter, at DRs satsning på nettet vil undergrave deres skrantende økonomi. DRs generaldirektør kalder det meningsløst at udelukke DR fra nettet. Politikere vil ikke gribe ind. Én kalder dagbladenes kritik for »piveri«.

DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det handler om både forretning og demokrati.

De private medier – helt præcist dagbladene – er kommet på kollisionskurs med mediemastodonten DRs og TV 2 Regionernes nyhedsdækning på nettet.

Ifølge de private mediers organisation, Danske Medier, er DR og TV 2 Regionernes licensbetalte nyheder på nettet en trussel mod dagbladene, der i disse år kæmper med dårlig økonomi. Oplagene på aviserne falder drastisk, og annonceindtægterne viger. Dagbladene forsøger at skabe nye indtægter ved at tage betaling for nyhederne på deres net-aviser, men her kommer de på kollisionskurs med DR og TV 2 Regionerne, der på nettet tilbyder gratis nyheder – ovenikøbet med nyheder, der ofte stammer fra dagbladene.

Diskussionen ventes at komme til at indgå i de kommende forhandlinger om en ny medieaftale, der skal fordele licensmidlerne, og en ny public serviceaftale, der skal fastlægge, hvordan DR opfylder sine forpligtelser i forhold til loven.

Kulturminister Marianne Jelved (R) vil i begyndelsen af det nye år indbyde centrale aktører, blandt andre DR, TV 2, TV-distributører, Danske Medier og andre, til møder for at høre deres ønsker. I løbet af foråret begynder de politiske forhandlinger, som ventes afsluttet inden sommer.

Danske Medier udsendte i februar et mediepolitisk oplæg, »Styr på statens medier«, hvor man kritiserede medieforliget fra 2012 for at favorisere statens medier i forhold til de private medier og kritiserede de licensfinansierede medier for unfair konkurrence på nettet. I oplægget kritiseres DRs webaktiviteter for at være vokset uacceptabelt, ligesom de licensfinansierede webmedier kritiseres for et for omfattende brug af citathistorier fra de private medier.

Danske Medier ønsker, at de nye medieaftaler begrænser DRs og TV 2 Regionernes aktiviteter på nettet. (TV 2 modtager – modsat TV 2-regionerne – ikke licensstøtte). I oplægget peges der blandt andet på Tyskland, hvor man har begrænset public service-stationernes virksomhed på nettet. Der er tale om en relativt kompliceret lovgivning, som giver public service-stationer lov til at lægge udsendelser og programrelateret indhold ud med tidsbegrænsning. Planer om nye tjenester, der ikke er programrelaterede, skal gennemgå en såkaldt public value-test for at blive godkendt. Her kigger man bl.a. på demokratiske og kulturelle behov samt konkurrenceforhold. Otte tyske aviser vandt sidste år en sag mod public service-TV-stationen ARD, der havde lanceret en nyheds-app. Den var ifølge dommen »en presselignende tjeneste« og derfor ikke tilladt.

Konkurrencen på nettet

Direktøren for Danske Medier, Ebbe Dal, siger, at meget af den fremtidige konkurrence foregår på nettet og på de digitale medier, og at DR med sin store organisation og mange penge har så store muskler, at det er utroligt svært for de private medier at klare sig i den konkurrence. Fordi de skal tjene pengene selv.

»Det store spørgsmål for de private medier er, hvordan de i de kommende år skal tjene tilstrækkeligt til at fastholde kvalitet og volumen. De licensfinansierede mediers omsætning er stigende, mens de private mediers omsætning er faldende. Hvis man tegner kurver over udviklingen, så skal der ikke gå ret mange år, før de licensfinansierede mediers omsætning (licens, red.) er større end de privates,« siger Ebbe Dal.

Danske Medier synes, at der generelt skal færre penge til de licensfinansierede medier, og det synspunkt vil man føre frem, når man snart mødes med Marianne Jelved.

»Jo mere de private medier lider, jo mere vil de statsejede medier komme i salveten, og det vil ødelægge balancen mellem de private medier. Det er helt klart et demokratisk problem,« siger Ebbe Dal.

Koncernchef i Berlingske Media og chefredaktør for Berlingske Lisbeth Knudsen siger, at DR ganske kraftigt sine opruster onlineaktiviteter på web og mobil.

»Vi har en politisk beslutning om, at vi skal have en stærk public servicestation, som skal levere radio og TV. Det nye er, at vi mødes i en konkurrencesituation, hvor dagbladene også har brug for at være markant til stede. Vi ser nu, at man gør internettet og online til nyhedsmotoren i DR. Det er en meget bekymrende udvikling for de private medier, fordi nettet skal være en del af vores udvikling. Dermed siger jeg ikke, at DR ikke skal have lov til at være på nettet – det ville være absurd – men DR bør primært være på nettet med radio og TV, som man i forvejen har produceret. Nu lægger man op til at gøre nettet til en ny tredje platform, og det er et angreb på de private medier,« siger Lisbeth Knudsen.

Hun mener, at politikerne skal tage stilling til, om vi skal have en medieudvikling, hvor DR på længere sigt bliver det altdominerende medie på nettet, mobil og så videre, og de private medier bliver svagere og svagere.

»Jeg bebrejder ikke DR – de prøver at være så dygtige, som de kan. Spørgsmålet er, hvad politikerne ønsker,« siger Lisbeth Knudsen, som selv ønsker en afgrænsning af, hvilke public service-opgaver DR skal tage sig af, f.eks. dramatik, dokumentar og nyheder.

»Spørgsmålet er, hvor stor DR skal være. DR satser nu på net og mobil med kulturportaler med nyhedsjournalistik og sundhedsportaler og på spilområdet, hvor Ramasjang laver en spil-app. Man udvider på mange områder public service-området,« siger Lisbeth Knudsen.

Ikke den store lyst til at ændre reglerne

Hos politikerne er der tilsyneladende ikke den store lyst til at lave regler for DRs net-aktiviteter. Hverken Venstre, Socialdemokraterne eller Liberal Alliance ønsker umiddelbart at gå den vej. De mener, at parterne selv skal prøve at lave samarbejdsaftaler på dette område.

»DRs programmer skal kunne findes på nettet. Den tid, hvor TV kun var noget, som foregik via TV, er forbi. TV ser man på mobil, iPad og computer. Det væsentlige er at holde øje med, om DR kun laver duplikatorjournalistik og høster nyheder og det forarbejde, andre medier har lavet, eller om de også reelt set på deres egen hjemmeside fremmer deres egen produktion af nyheder. Det er den balance, der skal være intakt, for ellers tager man brødet ud af munden på de medier, der meget ofte er forrest i fødekæden og skaber historierne,« siger Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, der afviser, at den tyske model kan overføres til Danmark.

Socialdemokraterne opfordrer DR og de private medier til at samarbejde om et medieudbud, der kan styrke begge parter.

»Dagbladene overdriver DRs betydning for dagbladenes muligheder for at skabe en forretning ud af deres netnyheder. Selv i USA, hvor man overhovedet ikke har public service, er dagbladenes oplag og indtjening faldende. Der har man heller ikke fundet en model for, hvordan man kan tage betaling for nyheder på nettet. De danske dagblade og DR har et fælles problem: At de store internationale søgemaskiner og udbydere render med trafikken og pengene,« siger Mogens Jensen (S).

Mette Bock fra Liberal Alliance tror heller ikke på den tyske model og kalder dagbladenes kritik af DRs web-aktiviteter for noget »piveri« og »ude af proportioner«.

»De vil ikke blive reddet, om så DR får lukket sit site i morgen. Dagbladsbranchen ville stadig stå i udfordringer op til halsen. Hoveddiskussionen er, om DR leverer indhold, som lige så godt kan leveres af kommercielle stationer, og ikke om DR er på nettet eller ej. DR står for nogle få procent af trafikken på nettet. Det vil ikke sikre dagbladenes økonomi, hvis man lukker ned for DR på nettet,« siger Mette Bock.

DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, afviser, at DRs web-satsninger skulle udgøre en trussel mod dagbladenes betalings-sites. Hun henviser til, at 28 procent af alle sidevisninger på nettet i Danmark går til Facebook, Google og YouTube. De syv største danske mediesites – det er bl.a. Politiken, Berlingske og DR selv – udgør kun seks procent.

»Hvis man kigger på, hvordan de seks procentpoint er fordelt, så har DR ét procentpoint. På trods af at Google, Facebook og YouTube vokser, ligger DR stabilt på et procentpoint af samtlige sidevisninger. Hvis man så kigger på fordelingen af DRs andel på et procentpoint, så udgør nyheder under en tredjedel. TV er klart det, som trækker mest. Ingen kan tro på, at man ville have løst dagbladenes problemer, hvis man fjernede nyhederne fra DRs site,« siger Maria Rønn Hørbye.

Ingen grund til at hegne DR ind

Ifølge generaldirektøren er nettet i dag den primære nyhedskilde for alle under 50 år, og derfor vil det med hendes ord være »meningsløst« at bede DR som public service-medie om ikke også at være på nettet. Hun afviser også den tyske model og kalder det gammeldags at tro, at man kan styre udviklingen på nettet ved at »hegne« DR ind.

»Det er grundlæggende et politisk spørgsmål, om man ønsker public service eller ej. Ønsker man det, fordi man tror på, at det har en betydning for samfundet, at man har en uafhængig aktør, der har til opgave at stimulere folk med indhold, der er uafhængigt af politiske og økonomiske interesser, så giver det ingen mening, hvis man ikke er på de platforme, hvor befolkningen er. At forestille sig, at vi fortsat kun skal blive ved med at lave nyheder på radio og TV, hvis hovedparten af befolkningen under 50 år har nettet som den primære nyhedskilde, giver det ingen mening. Uanset om man er et kommercielt eller et public service-medie i denne medieverden, hvor vi alle ønsker at understøtte demokrati, så er det de nye internationale aktører, der er vores store udfordring: Google, Facebook, YouTube, Netflix og Spotify. På et år har Netflix fået 450.000 betalende husstande som kunder. En fjerdedel af den danske befolkning bruger Spotify, som har været her i to år, hver dag. Det er gået så hurtigt, at vi har fået internationale aktører, der presser vores marked. Det er det danske indhold og de danske dagsordener, der kommer under pres,« siger Maria Rønn Rørbye.