Dårlige undertekster skaber dårligt dansk

Undertekster på TV og film er det læsestof, danskerne bruger mest tid på. Men kvaliteten halter i den grad, især på DVD’er og de kommercielle TV-kanaler, hævder oversætterne selv. Det går ud over befolkningens dansk, vurderer ekspert.

Er det svært at følge med i underteksterne på den lejede DVD, eller virker det besynderligt, at familien i den amerikanske sæbeopera ifølge underteksterne spiser frokost, selvom de er iført pyjamas og har morgenhår? Eller er der måske nogen, der studser over, at politikerne i TV-serien »Kongemordet« i det første afsnit siger: »Pas på dig« som afsked, selvom man plejer at sige: »Pas på dig selv« på dansk?

Ifølge oversætterne selv står det grelt til med de danske undertekster. Hos Forum for Billedmedieoversættere (FBO), teksternes organisation under Dansk Journalistforbund, ser man dårlig kvalitet på undertekster som et stigende problem, særligt på dvd-markedet og på de kommercielle TV-kanaler. Egentlige sproglige oversættelsesfejl samt stave- og grammatikfejl er en del af problemet. Men ifølge FBO er det værste faktisk, at al talen er oversat. Og det gør det yderst vanskeligt for seerne at følge med.

»Der er nogle uskrevne regler for, hvor meget af det sagte man skal tekste, og hvor hurtigt teksterne må bevæge sig. Men de bliver sjældent overholdt på DVD’erne. Det betyder, at især svage læsere, ordblinde og børn bliver hægtet fuldstændig af, og at alle andre skal bruge så meget tid på at læse teksterne, at det bliver svært at følge med i handlingen,« siger Amalie Foss, der sidder i bestyrelsen hos FBO.

Problemet er, som hun ser det, at DVD-markedet hovedsagelig bliver styret af de amerikanske produktionsselskaber, der betaler meget dårligt for oversættelserne og derfor ofte bruger amatører, der udfører arbejdet uden nogen form for korrekturlæsning eller anden kvalitetskontrol efterfølgende. Og så vil producenterne have noget for pengene, så hvert et ord skal oversættes, selvom det forstyrrer oplevelsen af filmen.

På en DVD kan der rent teknisk være over 30 forskellige undertekster, og ofte bliver tekstningen til de enkelte sprog lavet ud fra andre oversættelser. Også det er en kilde til fejl, mener Allan Hilton Andersen, der i en årrække har undervist på oversættelsesvidenskab på Københavns Universitet, men det sidste år har helliget sig oversættervirksomhed i Dansk Video Tekst.

»Det betyder f.eks., at det uendelig tit sker, at folk i film eller serier tidligt om morgenen spiser frokost, fordi det betyder morgenmad på svensk,« siger Allan Hilton Andersen. Ud over DVD-markedet retter han sin kritik mod de kommercielle TV-stationer som TV3, Kanal 4 og Kanal 5 samt BBC, Discovery og National Geographic, hvor de danske tekster også er plaget af dårlige oversættelser og deciderede fejl.

»Der er kommet flere kanaler, og der er rigtig hård konkurrence mellem dem. Man sparer, hvor man kan og bruger derfor dårligt uddannede folk, som er villige til at tekste for få penge,« siger Allan Hilton Andersen.

Maia Jensen, der er tekster på Broadcast Text, som netop leverer danske tekster til bl.a. BBC, National Geographic og Discovery, synes også, at dårlig tekstning er et udbredt problem, men hun mener ikke, det er særlig stort hos dem.

»Der er selvfølgelig altid nogen, der er bedre end andre, men vi har korrekturlæsere og kvalitetstjek af vores produkter,« siger Maia Jensen.

Allan Hilton Andersen mener til gengæld – ligesom FBO – at kvaliteten på public service kanalerne DR og TV2, som hans eget firma også leverer til, stadig er langt bedre end på de kommercielle kanaler. Men han erkender, at der også her kan ske fejl. Dansk Video Tekst har f.eks. oversat DRs nye serie »Kongemordet«, og efter det første afsnit i søndags blev Allan Hilton Andersen klar over, at der var nogle svedismer i den, altså oversættelser, hvor det svenske sprog smitter af.

»Udtrykket »Sköt om dig« var oversat med: »Pas på dig«, selv om man på dansk siger: »Pas på dig selv«. Der var ikke deciderede oversættelsesfejl, men fordi de to sprog ligger så tæt på hinanden, kan man komme til at bruge nogle udtryk, som i virkeligheden er svenske,« siger han.

Danskernes forbrug af tekster er ikke undersøgt siden 2002, men dengang brugte vi i gennemsnit mere end en halv time om dagen på at læse undertekster ifølge en undersøgelse lavet af Henrik Gottlieb, ph.d. i oversættelsesvidenskab på Københavns Universitet. Dermed er undertekster klart det, danskerne læser mest af. Derfor er konsekvenserne ved dårlige oversættelser, fejl og for hurtige undertekster store, mener Henrik Gottlieb.

»Folk, især børn, lærer ikke at stave rigtigt, hvis de hele tiden ser noget forkert. Og hvis teksten går for hurtigt, får de svært ved at lære at læse. Det fører simpelthen til et dårligt dansk,« siger Henrik Gottlieb.

Hos Forum for Billedoversættere er man skuffet over, at tekstning ikke bliver nævnt i den nye tilstandsrapport over det danske sprog »Sprog til tiden«, som regeringens sprogudvalg i sidste uge fremlagde.

Christian Kock, der foruden at være professor i retorik ved Københavns Universitet sidder med i regeringens sprogudvalg, anerkender, at undertekster er et vigtigt element i det danske sprog, men han mener ikke, at det offentlige kan gribe ind og regulere.

»Man kan kun belønne god kvalitet. Det skriver vi i rapporten, men jeg indrømmer, at vi ikke har nævnt tekstning specifikt som et område, hvor man bør opfordre til at belønne godt dansk. Det kunne man godt have gjort,« siger Christian Kock.