»Da vi tog gaverne ud, fik vi julen tilbage«

Flemming Jensen er aktuel igen-igen i TV-julekalenderen »Nissebanden«, der i år bliver genudsendt på Ramasjang. Han har afskaffet julegaver, i hvert fald til den voksne del af familien. Alligevel nyder han at stå på scenen i Lyngby Storcenter hver weekend i julemåneden. Og det er slet ikke så paradoksalt, som det måske lyder.

Pils barnebarn (Amalie-Marie Nybroe Fjeldmose) og Lunte (Flemming Jensen) er trækplastre i julehandlen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skal der være jul, så lad der være jul!

I Lyngby Storcenter er der hektisk aktivitet i butikkerne, hvor Dankort i massevis gløder, mens børn med hektiske pletter på kinderne kæmper for at rumme mængden af valg og fravalg. Men på Store Torv midt i det blinkende, bimlende center, er der julefred – i hvert fald så tæt på man kan komme i et moderne storcenter.

Et gigantisk nisselandskab er skudt op mellem cafeborde og rulletrappe, med mekaniske nisser der nikker og saver og står på ski og bager… og hvad mekaniske nisser nu ellers foretager sig i ugerne op til jul. Skilte fortæller, at det er forbudt at røre ved nisserne, men det er helt umuligt at modstå, når de sådan står og nikker og vrikker og gør sig til.

En lille pige i blåt strutskørt kigger sig over skulderen, inden hun læner sig ind og klapper en af julenisserne på armen. Lige så forsigtigt, før hun skynder sig tilbage til sin mor. Med et lille hemmelighedsfuldt smil.

Imens har flere og flere børn fundet vej til bænkene foran scenen, hvor et lille træhus praler med at være »Julemandens Hus«. Da der ikke er flere pladser på bænkene, flyder børnene ud på gulvet, der også hurtigt bliver dækket. Lunte fra julekalender-serien »Nissebanden«, i det civile liv kendt som Flemming Jensen, er et populært trækplaster.

Præcis på slaget 13 dukker en nisse op på scenen. En anden nisse. Iført forrevne røde overalls og en pink og rødstribet bluse præsenterer hun sig som Pil – barnebarn af selveste Pil fra »Nissebanden«, den helt oprindelige, der første gang blev sendt i 1984 og stadig er et sikkert julehit – i år bliver den vist på Ramasjang.

Kort efter får hun selskab af Lunte, som hun hurtigt sætter på plads – for Pil er en smart nisse. I den næste halve time rappes og synges og julehygges der – mens både børn, forældre og bedsteforældre synger med på sangen om at »Det er risengrød….«

»Det er risengrød«: Alle generationer har tilsyneladende et forhold til »Nissebanden« - de yngste årgange fra den genudsendelse, som i øjeblikket kan ses på DRs børnekanal Ramasjang. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe.

Børn er skidesøde

»De er bare så søde når de sidder der og synger med og smasker,« siger Amalie-Marie Nybroe-Fjeldmose, der spiller Pil, da de to skuespillere møder Berlingske efter showet.

»Ja, de er skidesøde«, nikker Flemming Jensen, der ellers indtil for to år siden ville have forsvoret, at han nogensinde skulle optræde i et storcenter. »Jeg kan slet ikke fungere i et storcenter. Næh, lad mig blive på teatret og lave mine ting! Men så for to år siden blev jeg overtalt til at tage ud i Rødovre Centrum sammen med Ann Hjort (Puk i »Nissebanden i Grønland«, red.)«

»Jeg tænkte, at det ville blive frygteligt, og at jeg bare måtte stirre stift på checken og få det overstået og komme hjem. Jeg havde bare fuldstændigt glemt en ting – nemlig at børn er søde! De er skidesøde. Det var der ingen, der havde forberedt mig på – lige pludselig blev det dagens varme punkt.«

»Jeg har lavet meget samfundsdebatterende og politisk teater inden for de seneste mange år, hvor jeg har prøvet at være enormt snu og analysere og regne den ud. Det elsker jeg. Men her kan man læne sig tilbage og give sig hen til naiviteten, som er en meget undervurderet egenskab, og det er også vidunderligt.«

»Og så er det så hyggeligt at stå og se, at det ikke kun er børnene, der synger med, men også deres forældre, der var børn, da »Nissebanden« blev sendt første gang, og bedsteforældrene. Det er en julekalender for alle,« mener Amalie-Marie Nybroe-Fjeldmose, som Flemming Jensen så i »Skammerens datter« på Østre Gasværk Teater og efterfølgende inviterede til at lave juleshow med sig.

»Jeg er meget glad for, at hun sagde ja. Jeg er jo blevet en ældre nisse, og når jeg ser »Nissebanden« i dag, ligner jeg en konfirmand eller, endnu værre, min yngste søn! Og så står der sådan en ældre, tyk mand med nissehue på scenen – det går ikke. Derfor fik jeg den idé, at Pils barnebarn skulle være med, så kom der sådan en naturlig alderforskel, hvor jeg kunne tillade mig at være den gamle nisse, der bliver drillet af den unge.«

Har fået julen tilbage

Storcentre i december er for mange mennesker lig med julestresset gaveræs. Men hverken Flemming Jensen eller Amalie-Marie Nybroe-Fjeldmose går særligt højt op i julens mere kommercielle aspekter.

»Pyt med juletræ og gaver. Det vigtigste er at være samlet og se hinanden. Jeg har en ret stor familie, der er spredt for alle vinde, og som laver alle mulige mærkelige ting, men den 23., 24. og 25. er vi samlet som famile. Jeg tror vi bliver 30-35 i år,« fortæller Amalie-Marie Nybroe-Fjeldmose.

I Flemming Jensens familie blev julegaverne helt afskaffet for mange år siden. Med seks børn kom stakken af julegaver hurtigt til næsten at fylde mere end juletræet, og da min søn, der på det tidspunkt var teenager, kom til at sige, at han syntes, det var stressende med alle de gaver, besluttede Flemming Jensen og hans kone ganske enkelt at skære dem fra. Kun den yngste fik stadig en pakke – indtil han også selv kom og sagde stop. Nu var han klar til at holde juleaften som de voksne.

»Det at tage gaverne ud af julen er noget af det mest geniale, vi nogensinde har gjort. Jeg vil faktisk sige, at vi fik julen tilbage, fordi stressen er taget ud af den, og vi fik glæden tilbage,« siger Flemming Jensen, der i den første »Nissebanden« beskrev Julemandens gode humør som »en kildren i næsen, en liflen for øret, en funklen for øjet og en rislen ned ad ryggen«. »Det er det, der er julens glæde. Det er meget poetisk.«

I stedet indførte familien Jensen et pakkespil, hvor alle starter med en pakke, der ikke må koste mere end 50 kroner. »Når vi så er færdige, har alle fået en pakke hver. Nu har vi fået svigerbørn, og det har krævet lidt tilvænning, for de er vant til, at man kan vinde flere pakker til pakkeleg. Men hvis de siger »det er uretfærdigt, jeg har vundet«, så siger jeg »du har ikke vundet, du er med«. Og det har de ædt – til en vis grad.«

»Jeg kan ikke lide den glubskhed, der ligger i samfundet - uden sammenligning i øvrigt, men det er lidt det samme. Vi lever i en verden, hvor de fattige bliver fattigere, og de rige bliver rigere. Hvor en procentdel ejer lige så meget som de 99 procent. Det er dybt uanstændigt og ubegavet, og der bliver ikke gjort noget for at bremse op for det. Det er forfærdeligt.«

»Det er noget lort, for jeg hjælper dem jo med det!« siger Flemming Jensen om sin tjans som underholder, der skal få omsætningen op i storcentre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe.

Den bedste jul

Derfor kan han også godt indimellem drømme sig tilbage til sit livs bedste jul – i en lille grønlandsk bygd, hvor der boede omkring 160 mennesker, som alle sammen holdt jul med hinanden.

»En grønlandsk bygdejul er den bedste jul, der findes. Den adskiller sig ved, at festens midtpunkt er samværet. Det er ikke familiens jul, det er bygdens jul, så julen handler om at gå på besøg. Om eftermiddagen juleaftensdag går børnene rundt til alle husene og synger tre julesange og får en småkage og en sodavand, før de går videre til det næste hus. De tisser lidt indimellem, men de når hele byen rundt.«

»Når de er færdige, kommer de unge og laver samme nummer - de vil dog hellere have en cigaret og en kop kaffe. Og sidst på aftenen kommer de voksne så og gør det samme. Indimellem er der kaffemik i alle huse, hvor man gennemfører det kunststykke, at alle når at komme på besøg hos alle i løbet af de tre dage, og alle når at være hjemme, så de kan tage imod, når folk kommer på besøg.«

»Matematisk kan det ikke lade sig gøre, men det kan det alligevel. Det må så være julens under. Det er den mest fantastiske jul, jeg har oplevet, fordi gaverne betyder så lidt. Der synes jeg jo nok, at Fætter BR har fået sparket os lidt i den forkerte retning. Det der købe-købe-købe det smadrer meget, og man oplever lettelsen, når man tager det ud.«

En antidosis i juleræset

Derfor har Flemming Jensen selvfølgelig også tænkt meget over, at han nu faktisk står og underholder i et storcenter – hvor det hele handler om at købe-købe-købe på livet løs.

»Det er noget lort, for jeg hjælper dem jo med det! Samtidig tænker jeg, at det måske netop er her, du skal gøre det, for det er altså her, børnene er. Det er jo også i al beskedenhed en afart af kultur, det vi laver, som foregår et sted, hvor folk er. Og det er jo ikke det dårligste sted, kultur kan befinde sig.«

»Og så giver vi dem en oplevelse,« siger Amalie-Marie Nybroe-Fjeldmose. »Det er tydeligt at se på børnene. Selvom man er gået ind i løvens hule med gaveræs og det hele, så giver vi dem noget andet, fordi de får oplevelsen og samværet den halve time, det står på.«

»Nu er vi jo ikke missionærer, men skuespillere, men man mener jo altid noget med det, man laver. Og vi planter en tanke om, at julen også drejer sig om, at man får en dejlig fornemmelse,« siger Flemming Jensen. »En kildren i næsen, en liflen for øret, en funklen for øjet og en rislen ned ad ryggen«. Alle de ting, man kan sanse og fornemme. Det er ikke en dårlig antidosis at smide ned i det hele. På den måde bekæmper vi ikke tingene – vi prøver bare at gøre opmærksomme på dem.«

Flemming Jensen og Amalie-Marie Nybroe-Fjeldmose optræder som Lunte og Pil på Store Torv i Lyngby Storcenter hver weekend frem til jul, lørdag og søndag kl 13.00. Kom i god tid, hvis I vil have en plads med godt udsyn.

»Nissebanden« bliver sendt på Ramasjang hver aften klokken 17.00