Da klokkerne bimlede første gang

Byens nye rådhus og Rådhuspladsen, 1903. Fra Haugsted & Lund: Københavns Rådhus. Fold sammen
Læs mere

Trods al hurlumhejet nytårsaften er der noget højtideligt over situationen, når tiden er inde til at ønske hinanden godt nytår og skåle i bobler, eller hvad man nu har i glasset. Men først skal den store klokke på byens rådhus give lyd fra sig, for det er den – og kun den – der har officiel adkomst til at forkynde, at øjeblikket er inde. Sådan gør vi her til lands, og sådan har man gjort, siden verden gik ind i det 20. århundrede for 116 år siden. Det var med andre ord, da mandag 31. december 1900 blev til tirsdag 1. januar 1901, at klokkerne på byens nye rådhus første gang blev taget i brug.

Byggeriet var ganske vist endnu ikke afsluttet, og bystyret mødtes stadig i rådhuset på Nytorv, men i juli 1898 havde der været rejsegilde på det 105 meter høje rådhustårn, og herefter var der hektisk aktivitet, for klokkerne skulle være på plads, før taget delvis lukkede dem inde. Langt nede i Tyskland fandt man en klokkestøber, og han var som aftalt færdig med arbejdet samme efterår. Kapelmester Frederik Rung var ikke helt tilfreds med lyden fra de fire mindre klokker, men det klarede man med en slibning. Meget værre var det, at den store timeklokke lød aldeles forkert. Den blev kasseret og sendt retur, og først i december 1900 kom en ny – eller den samme i en bedre udgave – til København. Omkring juletid var den anbragt på sin plads, og så besluttede man, at klokkerne for første gang skulle sende deres lyd ud over byen nytårsnat.

Men præcis hvornår var det nytår? Godt spørgsmål, for der var endnu intet ur installeret. Om formiddagen havde man derfor hentet et kronometer hos en urmager på Strøget. Det var kontrolleret af videnskabsmænd i Observatoriet, og så kunne intet gå galt. Rådhusforvalteren og en halv snes hjælpere havde taget plads i tårnet, hvor de måtte ligge på maven for ikke at blive ramt af klokkerne, og nu ventede man spændt. Nede på pladsen var den halve by forsamlet, og så fik forvalteren med et fløjtesignal besked på, at tiden var inde. Operationen lykkedes, og efter sigende hørte man det smukke klokkespil helt ude i Valby.

Det gjorde man til gengæld ikke nede på pladsen, hvor ufattelige mængder knaldfyrværkeri skabte et øredøvende spektakel, der rejste sig mod himlen, sekunderne efter at klokkerne havde lydt. Hæmningsløs livsudfoldelse har altid hilst et nyt år velkommen i København, men aldrig var så mange kanonslag og bomber og raketter bragt til sprængning en nytårsnat, og bagefter fortsatte festen ude i gaderne på Vesterbro. Her ventede ordensmagten, som i stedet for gammeldags spanskrør havde fået moderne håndværktøj. Kort sagt: En ny tid var begyndt med rådhusklokker og politiknipler.

Godt nytår.