Da Kirkeby næsten overvandt Jorn

Kirkebys raderinger fylder de fleste af udstillingssalene på kunstmuseet i Silkeborg. Med 1.500 billeder er udstillingen overvældende i sin generøsitet – men selvfølgelig umulig at kapere under et typisk museumsbesøg.

Mellem træ og figur, (1987). Pressefoto Fold sammen
Læs mere

Asger Jorn var »en stor og forbløffende figur,« har Per Kirkeby engang i midten af 1990erne forklaret i denne avis:

»Det var livsnødvendigt at komme uden om Jorn, hvad enten man nu skulle bruge dynamit eller blot en omvej. Han fyldte simpelthen for meget.«

Tyve år senere kan man måske sige, at Per Kirkeby omsider har overvundet Jorn. I hvert fald fylder Kirkeby det meste af kunstmuseet i Silkeborg, der i anledning af den aktuelle udstilling kækt har skiftet navn fra Museum Jorn til Museum Kirkeby.

En af Per Kirkebys tidlige raderinger. Pressefoto Fold sammen
Læs mere

Navneændringen er selvfølgelig kun midlertidig, og det er trods alt ikke lykkedes Per Kirkeby at fortrænge sin forgænger helt; selv om han også en gang lavede en film om ham for netop at få hold på den store figur, der var umiddelbart før Kirkeby og hans brødre på Eks-Skolen.

Jorn holder stand i et par sale, der blandt andet rummer hovedværket »Stalingrad«, og også den restaurerede udgave af Jorns og Pierre Wemäeres 14 meter lange gobelin, »Den lange rejse«, er der blevet plads til. Men ellers er der Kirkeby over det hele.

Som Jorn er Per Kirkeby selv en skikkelse, det er umuligt at komme uden om. Både kvalitativt og kvantitativt er hans produktion enorm, og han har spredt sig over de fleste medier og materialer. Film, maleri, skulptur, litteratur – og så forskellige former for grafik.

Det er det sidste, der er emnet for udstillingen, der hedder »Det raderede livsværk« og består af samtlige Kirkebys tryk gennem årene. Det er blevet til omkring 1.500 i alt, som kunstneren løbende har foræret museet i Silkeborg. Udstillingen er på en og samme tid grandios og et galmandsværk. Det er en flot gestus over for en billedkunstner, der fylder så meget i dansk kunsthistorie. Men man skal nærmest bo i byen – Søhøjlandets hovedstad – for at få den fulde glæde af udstillingen ved at se den adskillige gange.

Den typiske – og herunder den tilrejsende – museumsgæst kan ikke bruge den tid, der virkeligt vil skulle til, for at få alle finesserne med.

Fra serien »Syv raderinger«, 1991. Pressefoto Fold sammen
Læs mere

Billedets erindring

Omvendt forandrer Kirkeby sig så heller ikke så meget over årene, der i dette tilfælde strækker sig fra begyndelsen af 1960erne til i dag. Ophængningen er retrospektivt disponeret, så man kan følge værket gennem årene.

Ved siden af at beskæftige sig med billedkunst læste Per Kirkeby (født 1938) også geologi i de yngre år, og han var med på ekspeditioner til Grønland. Det er i den forbindelse interessant at konstatere, hvor tidligt det geologiske perspektiv dukker op som et motiv i Kirkebys værk. Alle de formationer, bjergkæder, forkastninger, landskabelige niveauforskelle osv. der er gennemgående træk i Kirkebys billeder.

På grund af udstillingens omfang og konsekvens kan man konstatere, hvordan Kirkeby i sit grafiske værk genoptager teknikker og temaer. Hans princip er genbrug i begrebets mest positive forstand. Ligesom han genbruger gamle trykplader, så han – ligesom i sit maleri – udnytter billedets forhistorie og den stoflighed, han får foræret.

Kirkeby har ved flere lejligheder fortalt – og det fremgår også af et citat på udstillingen – hvordan det var muligheden for at arbejde med raderingen, der trak på Eks-Skolen; det begavede sammenrend af talent der i begyndelsen af 1960erne blev et reelt alternativ til Kunstakademiet.

Eks-Skolen lå i Pilestræde i København ved siden af Berlingske Tidende. Faktisk ejede Berlingske lokalerne, og en gang om måneden blev huslejen betalt til en kasserer på avisen. Beløbet blev afregnet som en blanding af 25-ører og enkroner for ligesom at understrege, at stedets kunstnere var fattige. Hvad de jo også var.

Kirkeby opsøgte stedet, der forandrede hans liv, en dag, der alligevel var ødelagt på grund af tømmermænd. Han blev modtaget af en godt 40-årig høj mand med et meget langt skæg. Det var Poul Gernes, og han spurgte: »Broder, hvor gammel er du?«

»23,« fik Kirkeby forklaret.

Per Kirkeby. Pressefoto Fold sammen
Læs mere

»Hvor morsomt,« sagde Gernes. »Det er jeg også.«

»Og så begyndte jeg,« har Kirkeby fortalt. »Jeg kan huske, at vi var fem eller seks, der sad omkring et bord, og så fik vi et stykke papir og en blyant og besked på at tegne uafbrudt i et kvarter uden at løfte blyanten. Det var totalt grænseoverskridende for mig. Det var helt vildt. Sådan havde jeg aldrig tænkt kunst. Og så kom der en, der lignede en person fra en roman af Dostojevskij – det var Troels Andersen (senere direktør for Silkeborg Kunstmuseum 1973-2004 (red.) – og fortalte om en russisk kunstner, der malede hvide kvadrater på hvid baggrund, og jeg tænkte, at det var kraftstejlemig langt ude.«

Kirkebys vokabularium

Men dér begyndte Kirkeby, og som udstillingen viser, var det med billeder – i reglen mindre af omfang – hvor han eksperimenterede med forskellige teknikker. Mange af de elementer fra popkunst – kvinder og konsum – der skulle kendetegne Kirkebys 1960er-værk, dukker selvfølgelig også op i grafikken, hvor de blander sig i alt muligt krims-krams.

Det geologiske perspektiv, der på mange måder også har formet kunstnerens natursyn og bidraget til hans tilværelsestolkning, vedbliver at være en del af Kirkebys vokabularium. Men nye elementer kommer også til. Træerne uden for vinduet, den faldne træstamme og stubben. Hulerne og ruinerne og herunder murstensstrukturerne.

Samtidig kan man se, hvordan Kirkebys enorme succes – også uden for landets grænser – fra 1980erne og frem resulterer i nye serier af grafiske tryk. De bliver større i omfang, og der kommer farve på siderne. Men i grunden er det det samme, Kirkeby søger: Stofligheden i naturudtrykket og lysten til at arbejde med kunstneriske problemstillinger i et langstrakt og sammenhængende værk, som kunstneren selv ikke uden grund karakteriserer som dagbogsblade.

Hvem: Per Kirkeby.

Hvor: Museum Jorn, Silkeborg.

Hvornår: Tirsdage-fredage 11-17, torsdage tillige til 21. Lørdage-søndage 10-17. Til 24. maj.